Åboulevarden

Aarhus Å har været en livsnerve for byen og den fortæller byens historie: Byen er opvokset omkring åudløbet (Mindet) og har fået sit navn efter åmundingen (på olddansk árós. Byens første havn opstod på åens nordlige bred og åen har fra 1289 til 1926 leveret vand til mølledrift. Vandet blev senere brugt til industriens dampkraft og, sammen med husholdningsspildevand, blev spildevandet herfra ledt ud i åen, så den har også fungeret som kloak. I 1930’erne blev lugtgenerne og den stigende bil- og lastbiltrafik løst ved at overdække åen indtil det rekreative bymiljø fik højere prioritet, og åen var afdækket igen i 2015.

Udledningen af spildevand i åen medførte hygiejniske og lugtmæssige problemer, og forureningen af åen fik betydning for at koleraen spredte sig under epidemien i 1853. Blandt flere tiltag på at forbedre hygiejnen blev Aarhus Vandværk oprettet i 1872 ved siden af Bryggeriet Ceres, og frem til 1902 fik de fleste Aarhusianere derfor leveret vand til vandhanerne fra Aarhus Å.

Allerede i 1880’erne og 1890’erne var der forslag fremme om at overdække dele af åen for at anlægge et torv og samtidig løse problemerne med lugtgenerne. Desuden ville det være starten på en fremtidig overbygning af åen i hele dens længde med henblik på at skabe en farbar vej ned til havnen. Aarhus Byråd var i første omgang afvisende.

Overdækning af åen

Men ikke desto mindre begyndte byrådet i starten af 1900-tallet at foretage forskellige ting med henblik på en senere overdækning. Omtrent samtidigt var Bispetoften i 1890’erne blevet inddraget til bebyggelse og der blev anlagt gader langs åen; den sydlige del af nuværende Åboulevard fra Vester Allé til Christiansgade, blev døbt Louisegade, opkaldt efter Dronning Louise. Den nordlige del af Åboulevarden fra Immervad til Skolegade, havde siden 1400-tallet heddet Aagade. Åen kom nu til at lægge som en slags midterrabat i Louisegade.

I 1930 tog byrådet planen om overdækning op til forhandling, grundet rigsdagens lov om tilskud til ekstraordinære vejarbejde som følge af den store arbejdsløshed. Selve overdækningen blev påbegyndt i 1932 ved Christians Bro og i 1940 var åen overdækket helt ned til havnen. Samtidig var Thorvaldsensgade blevet udbygget fra Vesterbrogade til Vester Allé og med åens overdækning var der skabt en sammenhængende strækning fra Viborgvej og Silkeborgvej til havnen.

Netop lastbiltrafikkens adgang til havnen fra blandt andet godsbanegården i Skovgårdsgade, og den generelle øgede motortrafik, var begrundelsen for at overdække åen. Overdækningen blev da også sat i værk samtidig med Ringgade-projektet, som også var et beskæftigelsesprojekt.

Louisegade og Aagade får nyt gadenavn

Udvalget for Byens udvidelse og Bebyggelse indstillede til byrådet, at strækningen mellem Frederiks Bro og Christians Bro fik navnet Åboulevarden. Det socialdemokratiske byrådsmedlem Holger Eriksen foreslog, at hele gadestrækningen fik det nye navn, for gaden hen til slusebroen (på Vester Allé ved Thorvaldsensgade) var den der havde mest karakter af boulevard, og ”…Aarhus var ogsaa for stor en by til at have saa korte gader.” Derved blev både Louisegade og Aagade omdøbt til Åboulevarden, som dermed kom til at gå fra Vestergade til havnen. Stadsingeniøren havde foreslået det samme, og forslaget blev vedtaget.

I 1970’erne begyndte man så at debattere en fritlægning af åen. Ønsket var denne gang at få trafikken ud af midtbyen og skabe et æstetisk og fredeligt midtbymiljø. Fritlægningen blev påbegyndt i 1995 og afsluttet ti år senere.

Litteratur og kilder

• Johs. Kasted: Gadefortegnelse for Aarhus. 1943
• Emanuel Sejr: Gamle Århusgader, bd. I. 1960
• Mogens Weinreich: Kend din by. 2005