Otto Langballe (1843-1910): Forskelle mellem versioner

Otto Langballe (1843-1910) (vis kildekode)

Versionen fra 12. jun. 2018, 09:39

1.968 bytes tilføjet , 12. juni 2018

ingen redigeringsopsummering

Jacob G.

637

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Købmand '''Otto Langballe''', 1843-1910
 [[Fil:Otto LAngballe.jpg|300px|thumb|right|Otto Langballe]]
-Stået i lære som købmand i Randers. Kom til købmand [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] i Aarhus. Herefter tilbragte han nogle år i lære i Rusland, hvor hans far havde kontakter via sin hustru, [[Hansine Pauline Pallisen]], der var søster til [[Hans Pallisen]], som blev den danske generalkonsul i Skt. Petersborg.
+Købmand og teglværksejer '''Otto Langballe''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 5. jan. 1876-31. dec. 1893. Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.
-I 1870 blev Otto Langballe en del af den virksomhed som hans far, [[Carl Christian Langballe (1805-1885)|Carl Christian Langballe]], havde bygget op. Virksomheden handlede blandt andet med mørtel og kalk. Otto Langballe var ikke kun interesser i virksomheden, han var også meget engageret i andre projekter. Han arbejde meget for at få jernbanen til Ryomgård til at fortsætte til Grenå. Odderbanen havde han også en finger med i dannelsen af. Derudover sad han i adskillige bestyrelser. Blandt andet for Østjysk Bryggerier ”[[Ceres]]”, [[Spare- og Lånelassen]] og [[Aarhus Hypotekerforening]].
+Født 31. aug. 1843 i Aarhus, død 30. sept. 1910 i Aarhus.
+Forældre: Købmand, teglværksejer [[Carl Christian Langballe (1805-1885)|Carl Christian Langballe]] og hustru Hansine Palline Pallesen, der var søster til [[Hans Pallisen]], som blev den danske generalkonsul i Skt. Petersborg.
+Gift 7. nov. 1868 i Frederikshavn med Maria Henriette Berg, født 7. april 1845 i Aalborg, død 29. dec. 1929 i Aarhus, datter af købmand Peder Thuesen Berg og hustru Ane Jessen.
+===Karriere===
+Langballe blev uddannet som købmand og stod i lære i Randers, hvorfra han kom til [[Hans Broge]], ligesom han en tid var i det daværende Skt. Petersborg. I 1870 indtrådte han i faderens forretning, som han førte videre efter de samme retningslinier efter faderens død 1885. Ved sin position som ejer af en stor, grundmuret virksomhed gled han let ind i den kreds af købmænd, der førte byen frem i den sidste tredjedel af forrige århundrede. Derfor blev det heller ikke blot hans egen forretning, der optog hans tid.
+Langballe hørte til en mennesketype, der både var med til at skabe fremgangen for byen i årtierne lige før århundredskiftet og selv var afhængig af den. Han var virkelysten og rede til at gavne og hjælpe, men uden for de områder han beherskede var han tilbageholdende og forsigtig. Arbejdet i byrådet har han vist mere følt som en pligt end en lyst.
-Otto Langballe var fra 1880-1889 formand for [[Aarhus Handelsforening]] og var i den forbindelse med til at stifte Foreningen af jyske Handelsforeninger. Fra 1876-1894 var han medlem af [[Aarhus Byråd]]. Han sad blandt andet med i havneudvalget som var med til at vedtage en udvidelse af havnebassinet.
 Otto Langballe døde i 1910, hvor han blev begravet på [[Søndre Kirkegård]]. Da kirkegården blev nedlagt i 1926 blev gravstedet flyttet til [[Nordre Kirkegård]].
-== Kilde ==
+===Langballes andre poster===
+Langballe tog også del i det interessentskab, der var grundlaget for [[Århus Oliefabrik|Århus Oliefabrik A/S]], han var formand for bestyrelsen af [[Ceres i Østjydske Bryggerier|Østjydske Bryggerier]] (»Ceres«) og medlem af tilsynsrådet for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Af hans andre hverv bør det nævnes, at han ligesom sin fader var medlem af direktionen for Spare- og Lånekassen.
+Langballe var fra 1880-1889 formand for [[Aarhus Handelsforening]] og var i den forbindelse med til at stifte Foreningen af jyske Handelsforeninger. Han sad herudover med i havneudvalget som var med til at vedtage en udvidelse af havnebassinet.
+===Politik===
+Otto Langballe var ikke kun interesser i virksomheden, han var også meget engageret i andre projekter. Han arbejde meget for at få jernbanen til Ryomgård til at fortsætte til Grenå. [[A/S Hads-Ning herreders jernbane|Odderbanen]] havde han også en finger med i dannelsen af.
+===Medlem af eller byens repræsentant i...===
+[[Havneudvalget]] 1876-93, Udvalget for fattigvæsenet 1876-93, Udvalget for [[Aarhus Gasværk|gasværket]] og den offentlige belysning 1879-84, [[Sygehusudvalget]] 1880, Udvalget for [[Aarhus Vandværk|vandværket]] 1882-93, Oversundhedskommissionen 1891-93.
+== Litteratur og Kilder ==
+* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
+* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
 * "De skabte Aarhus", udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg og Erhvervsarkivet i 1991.
+[[Kategori: Politikere]]
 [[Kategori: Erhvervsfolk]]