Jens Perregaard (1880-1953)

Jens Perregaard

Jens Perregaard (1880-1953)

Tømrer. - Født 18. april 1880 i Borbjerg, Ringkøbing amt, død 3. aug. 1953 i Aarhus. - Forældre: gårdejer Lars Perregaard og hustru Nielsine Petersen. - Gift 17. juli 1906 med Andrea Adsersdatter Damtoft, født 15. marts 1877 i Mejrup sogn, Ringkøbing amt, død 5. juni 1945 i Aarhus, datter af gårdejer Adser Damtoft og hustru Christine.

Medlem af byrådet 14. aug. 1924-31. marts 1933. Socialdemokratiet.

Jens Perregaard var født på Holstebro-egnen. Han kom først i møllebyggerlære, men efter at han ca. 18 år gammel var kommet til Aarhus, gik han i tømrerlære og blev svend 1901. I de følgende år arbejdede han om sommeren i København og læste om vinteren på Århus tekniske Skole og blev 1906 bygningskonstruktør. Derpå var han et par år i København, indtil han i efteråret 1908 vendte  tilbage  til Aarhus.   P. kom hurtigt til at spille en stor rolle i organisationsarbejdet. Han blev medlem af tømrernes lokale voldgiftsret, 1910 blev han næstformand i Hustømrernes Fagforening i Århus, 1912-15 kasserer og 1915-23 formand bortset fra et halvt års tid i 1919-20. Desuden sad han i forretningsudvalget i Arbejdernes Fællesorganisation 1912-18. P. tog initiativet til oprettelsen af Hustømrernes Stiftelse i 1918, her var han næstformand 1919-29 og formand 1929-30, af den kooperative virksomhed Hustømrernes Aktieselskab i 1919, formand og forretningsfører 1919-31, og af Arbejdernes Andels Boligforening i 1919, næstformand 1919-39, formand 1939-43. Af hans øvrige lokale tillidshverv kan nævnes: formand for Sygekassen Århus 1914-20, formand for Arbejderskolen i Århus fra 1915 og n årrække frem, medlem af bestyrelsen for Arbejdernes Produktionsforening 1915-43, formand 1930-43, for Socialdemokratisk Forening, nordre kreds, 1924-31 og for Århus Brugsforening i en årrække. Også i Dansk Tømrer-Forbund gjorde P. sig gældende. Han bragte Århus-afdelingen tilbage til forbundet i 1915 og blev medlem af hovedbestyrelsen 1915-33, af forbundets voldgiftsret fra 1918 og næstformand 1919-33. Derpå var han forbundets første rejsesekretær 1933-39. I byrådet fik P. sæde i aug. 1924 som suppleant for A. Sneum, der var blevet folketingsmand. Omkring 1930 kom P. i modsætning til Socialdemokratiet på grund af uoverlagte handlinger og udtalelser. I forbindelse med besættelsen af skoledirektørembedet i 1929 afsendte han det famøse telegram »Er De socialdemokrat? Ja eller nej!«, og i jan. 1931 fremsatte han i Aarhuus Stiftstidende en skarp kritik af Socialminister Steinckes plan om hjælp til de hjemløse, idet han fordømte de hjemløses krav om ikke at blive kontrolleret. I slutningen af jan. 1931 blev P. ekskluderet af Socialdemokratiet, og han måtte derefter afvikle de fleste af sine tillidshverv. I byrådet blev han siddende perioden ud til 1933. Ved byrådsvalget i 1943 forsøgte han forgæves at blive indvalgt igen på en »uafhængig arbejderliste«. Resultatet blev, at han måtte nedlægge posten som formand for Arbejdernes Produktionsforening. I de følgende år var der mere stille om P.s navn.  

Privat drev P. en ret omfattende byggevirksomhed, især på Trøjborg. I sine senere år blev han hyppigt brugt som konsulent.  

P. var livet igennem impulsiv, busede lige på og manglede diplomatiske evner, hvad der skaffede ham mange vanskeligheder. Men »den århusianske arbejderbevægelse skylder ham tak for det frodige initiativ og flittige arbejde han udfoldede i sine velmagtsdage«.  

Medlem af eller byens repræsentant i...

• Udvalget for andragender 1924-25.
• Biblioteksudvalget 1924-25.
• Bestyrelsen for Christian d. IX's Børnehjem 1924-25.
• Havneudvalget 1924-33.
• Biblioteksbestyrelsen 1925-29.
• Svendeprøvekommissionen 1925-31.
• Udvalget for bygninger og inventariesager, formand, 1925-33.
• Skolekommissionen 1925-33.
• Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse 1929-33.
• Endvidere hegnsynsmand 1918-25 og taksationsmand 1925-31.

Litteratur og kilder

• Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
• Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. Bestil materiale