Lone Hindø (1948-): Forskelle mellem versioner
Aadp (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Lone Hindø''' (1948-), født d. 15-10-1948. Lone Hindø voksede op i Vestjylland og blev student fra Vestjysk Gymnasium i Tarm. Herefter kom hun på Silkeborg Seminar...") |
Aadp (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Lone Hindø (1948-).jpg|thumbnail|Lone Hindø]] | |||
'''Lone Hindø''' (1948-), født d. 15-10-1948. | '''Lone Hindø''' (1948-), født d. 15-10-1948. | ||
Versionen fra 2. feb. 2018, 13:22
Lone Hindø (1948-), født d. 15-10-1948.
Lone Hindø voksede op i Vestjylland og blev student fra Vestjysk Gymnasium i Tarm. Herefter kom hun på Silkeborg Seminarium og fik en uddannelse som lærer. I 1982 indtrådte hun i Aarhus Byråd, valgt af Socialistisk Folkeparti efter valget i november 1981, da partiet voksede fra 3 til 5 mandater.
I marts 1982 indgik hun ægteskab med SF´s rådmand Thorkild Ibsen, hvorefter der blev udløst en sag om inhabilitet, da rådmanden som rådmand for skoleområdet kunne opfattes som arbejdsgiver for sin hustru, der var ansat som lærer ved byens kommunale skolevæsen. Sagen var rejst af Tilsynsrådet for Århus Amt. Den blev siden taget op af indenrigsminister Britta Schall-Holberg med henblik på at ændre praksis på området. Lone Hindø fortsatte med byrådsarbejdet til 1994, da hun lod sig opstille til Århus Amtsråd, hvor hun sad på et SF-mandat i en enkelt periode frem til 1998. Efter valget i 1997 vendte hun tilbage til Aarhus Byråd, men nu valgt på socialdemokratisk liste. Hun fortsatte med byrådsarbejdet frem til 2001, da hun ikke genopstillede. I 1986 blev hun byens første kvindelige rådmand. Hun havde ved valget opnået et imponerende højt antal personlige stemmer - 8995 - eller godt 35 % af samtlige SF-stemmer. Efter en meget kompliceret konstitueringsaftale, hvor Venstre støttede SF overtog hun 5. afdeling med ansvar for el, vand og varme samt kollektiv trafik. Som kvinde ville hun ikke ”bære” titlen ”rådmand”, der blev erstattet af det nye begreb ”rådkvinde” – også på det kommunale brevpapir. I 1990 skiftede hun rådmandspost, nu til skole- og kultur. Et af hendes initiativer var bl.a. Kulturhus Århus, et koordineret samarbejde mellem midtbyens kulturinstitutioner, danseteater, festuge, musikhus og meget mere. Lone Hindø markerede sig stærkt kvindepolitisk, og som rådkvinde og byrådspolitiker var hun en stærk støtte for Kvindemuseet. Som politiker var ”hun ikke altid let at samarbejde med, og i lukkede politiske forsamlinger er det fremført, at hun kunne være meget ”kontant” over for egne partikolleger, hvis de ikke fulgte hendes linie”. Efter et aktivt liv som politiker begyndte Lone Hindø at læse teologi på Universitetet, og naturligt blev hendes politiske engagement sat på et vågeblus. I 1998 opnåede hun kandidatgraden, og siden har hun været sognepræst og helt opgivet aktiv politik. Lone Hindø har også interesseret sig for lokalhistorie, og et udtryk herfor er bl.a., bogen ”Dagmar, den første kvinde i Aarhus Byråd”, der kom i 1986. Hun har tillige været meget aktiv som foredragsholder. Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.
Medlem af...
- Udvalget for økonomiske og administrative anliggender 1982-1985.
- Udvalget for sociale institutioner m.m. 1982-1985.
- Udvalget for Sociale og Beskæftigelsesmæssige Anliggender samt Børn og Unge 1998-2001.
- Udvalget for Sundhed og Omsorg 1998-2001.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.