Jørgen Nielsen (1789-1853)

Byfoged Jørgen Nielsen

Byfoged Jørgen Nielsen født 1789 - død 08. december 1853.

Født i Egtved v. Kolding, søn af husmand.

1. hustru: Anne Kirstine Mørch (1788-1833): De fik datteren, Georgine Christine Nielsen - døde som 33-årig -, gift med Alfred Hjalmar Elmquist, søn af redaktør Adolph Frederik Elmquist, og sønnen Harald Regnar Nielsen, som også har en gravplads i Rådhusparken, ligesom moderen og faderen. Året efter moderen var død, måtte jørgen tage afsked med en datter og bringe: "det sørgelige Budskab, at det endvidere har behaget det alvise Forsyn ved Døden at bortkalde min elskte ældste Datter Nanna Nicoline, i hendes 14. Aar. Aarhuus, d. 9. Juli 1834 Nielsen."

2. Jomfru Nikoline Øllegaard, De fik 3 børn: kgl. Fuldmægtig og forfatter Rasmus Nielsen, Christian Nielsen og Anna Nielsen.

Hans virke på utroligt mange områder

Bispen så han evner i skolen og derfor kom han i 1804 som kun 14-årig på cancelliraad, byskriver Abells kontor i Kolding, hvor han blev til 1811, i de sidste 1½ Aar som Fuldmægtig.

Herefter tog han til København hvor han i 1815 tog dansk-juridisk eksamen med bedste karakter. I 1813 fik han tilladelse til at procedere som prøveprocurator og 1815-20 var han herredfuldmægtig i Hads- og Ning Herreder.

Fra 1820 fungerede han som privat praktiserende procurator for nødstedte godsejere. Han administrerede Gyllingnæs (for dets engelske ejere), Marselisborg Gods og andre gårde syd for Aarhus. Politiassistent fra 1825, med ansvar for politi, vægtere og brandvæsen som borgmester Hans Alstrup Fleischers betroede medarbejder som fuldmægtig. Fleischer døde 1847 og blev efterfulgt af Christian Ehlers Hertz i 1848. 1844-46 havde Jørgen Nielsen plads i stænderforsamlingen i Viborg.

Politimester- og borgmesterembedet adskilt

Indtil 1847 var politimesteren også borgmesteren (roen blev opretholdt af politi og vægtere), så den daglige ledelse af politiet blev overladt til politassistenten Jørgen Nielsen. Borgmester- og politimesterembedet blev adskilt 1848, så borgmesteren tillige blev auktionsdirektør og byfoged tillige politimester og rådmand - samtidig blev politiassistent stillingen ophævet. Kommunalbestyrelsen havde ønsket at bevare den gamle ordning, vistnok p.gr.a. sparehensyn, og med argumentet at politassistenten (Jørgen Nielsen) godt kunne klare politimesterembedet! Men delingen af embedet blev trumfet igennem af kancelliet og Nielsen blev fra 1848 politimester, byfoged og rådmand og borgmesteren var Hertz.

Leder af byens opliti og brandvæsen

Politistyrken bestod af 3 mænd og 7 vægtere, 1 vægtervagtmester og 1 tårnvægter. Men Nielsen fik borgerepræsentationen til at ansætte en ekstra i 1849. Arresterne var i Aarhus Rådhus (Store Torv) Politistationen lå i byfogedens hjem. I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged Jørgen Nielsens gård i Guldsmedgade som byfogedkontor og politikammer. Her forhørte han lovovertrædere og gav bøder for mindre ordensforseelser. Modernisering af politi kom først i gang fra 1867. Vægtererhvervet blev nedlagt og afløst af politiet i 1869.

Brandvæsenet hørte ligeledes under ham; 400 mand af byens borgere ml. 19 og 50 år + 10 officerer blev årligt udtagne til brandtjeneste ved session på Rådhuset. Byens brandvæsen ansås som usædvanlig godt fungerende.

Og så klarede han også lige... Jørgen Nielsen arbejdede også for følgende områder:

Byjordens udløsning af fællesskabet : Det var på Nielsens initiativ at møder og planlægning om 2. udskiftning blev sat i gang, den blev fuldført i 1843. For en forbedret brolægning. For et forbedret fattigvæsen. Spare-og Lånekassens oprettelse. Ledende i forhandlinger om bygning af gasværket - . Han havde ansvaret for byens tranlamper (i 1837 64 stk, der i 1852 var blevet til 80, indtil han i 1853 fik indført gasbelysning. Valgt som byens repræsentant i komite som handelsstanden havde nedsat i anledning af den projiterede jernbane (hvilket først blev en realitet i 1862, ni år efter hans død.)

Desuden lavede han et stort arbejde under den fjendtlige besættelse af byen i 1849 og koleraepidemien 1853. Det skulle have slidt hårdt på hans helbred og han døde d. 9. dec. 1853, kort efter at Kolera-epidemien var overstået, vistnok som følge af en årebetændelse med tilstødende blodprop i lungearterien.

I avisen stod i den anledning: "Vi have idag et sørgeligt og for Mange højst smerteligt Dødsfald af anmelde, nemlig vor almenagtede Byfoged, Politimester Nielsen. Han er i sidstafgangne Nat pludselig Død, uden nogen forudgaaende Sygdom. Fred med hans Støv."

Der var blevet samlet ind til en hædersgave for hans indsats under koleraepidemien, men den nåede han ikke at få. Man enedes så i stedet om at få rejst et monument over ham. Det blev udfærdiget i granit efter tegning af bygningsinspektør Thielemann og rejst på Søndre Kirkegård i 1855.