Johan Johnsen Honnens (1797-1876)

Kammerherre, Generalløjtnant, Generalinspektør over Kavaleriet Johan Johnsen Honnens (1797-1876)

John Johnsen Honnens blev født den 1797, Oldenswort Slesvig. Forældre: Honnens, Johan Friederich, Johnsen, Maria Elisabeth, begge født i Slesvig

Familie

John blev gift med Juliane Marie Thøgersdatter Honnes (født von Arenstorff), f. 1798. Juliane blev født den 2. januar 1798, i Dronningborg Gods, Dronningborg, Randers. Hun døde under koleraepidemien 1859. De havde 2 sønner: Thyco Frederik Andreas Honnens de Lichtenberg - Hofjægermester, kammerjunker og Major Gustav Honnens.

1. Honnens, Hofjægermester Tycoe (Thyco) Friderich Andreas (1830-1907), Skt. Morten, Randers, gift med Marie Sophie Dorothea Hansdatter de Lichtenberg.

Far til Hans Henrik Honnens de Lichtenberg; Juliane Marie Preetzmann; Sophus Honnens de Lichtenberg; Regitze Honnens de Lichtenberg; Gerhard Honnens de Lichtenberg, Kaptajn, Kammerjunker.

Han uddannedes som faderen til officer og deltog i de to slesvigske krige 1848-50 og 1864. Hans hustru arvede Stamhuset Bidstrup, og indtil hendes død administrerede han hendes besiddelser. I følge stamhusets statutter antog han i henhold til kongeligt patent det de Lichtenbergske navn og Våben. Han og hans efterkommmere hedder derfor Honnens de Lichtenberg. (Ejer af Bidstrup 1867-1892.

2. søn: Gustav Honnens

Flot militær karriere

I 1809 kom han ind på militærinstituttet i Rendsborg, og efter at dette var ophævet 1811, blev han landkadet i København 1812 og tog officerseksamen, hvorefter han i 1813 udnævntes til sekondløjtnant i rytteriet og blev ansat ved Jyske Regiment lette Dragoner. Dette lå dengang i Holsten og hørte til Davouts korps, men efter freden i Kiel kom det til Randers, hvor Honnens forblev i garnison lige til udbruddet af Treårskrigen 1848.

Han forfremmedes i den tid til premierløjtnant 1822, til ritmester 1829 og havde lige erholdt majorsgraden, da han som eskadronschef ved 5. Dragonregiment rykkede i felten og deltog i kampen ved Bov.

Han overtog kort efter en stilling som major ved 6. Dragonregiment og benyttedes i de to første krigsår ofte som forpostkommandør (oberstløjtnants anciennitet reserveredes ham 1849); i slaget ved Isted førte han reserverytteriets avantgarde, bestående af to eskadroner, et kompagni og to kanoner, med hvilken styrke han fordrev fjenden fra Bollingsted. I 1853 udnævntes han til oberst og chef for 3. Dragonregiment, 10 år senere forfremmedes han til generalmajor.

Ved begyndelsen af felttoget 1864 blev han ansat som chef for 1. Kavaleribrigade, der var underlagt 4. Division. Da dennes kommandør, general Cai Hegermann-Lindencrone, i maj blev kommandør for det nørrejyske armékorps, overdroges kommandoen over divisionen til Honnens, som med kort tids afbrydelse i juli og august, da general Hegermann atter vendte tilbage, beholdt denne stilling til slutningen af november I 1865 udnævntes han til generalinspektør for kavaleriet. Efter en kort tid at have stået til rådighed for 2. Generalkommando søgte Honnens i 1866 sin afsked fra tjenesten, hvilken tilstodes ham, i det der samtidig tillagdes ham generalløjtnants karakter.

Døde i København, begravet i Aarhus

Han var i 1859 blevet kommandør af Dannebrog, og i 1861 udnævnt til kammerherre. Honnens henlevede nu den sidste tid af sit liv i København, hvor han døde 14. januar 1876.