Sejrøgade: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
[[Sejrøgade]] er opkaldt efter øen Sejrø i det sydlige Kattegat (Sejrø Bugt), sydvest for Sjællands Odde og navngivet i 1917. | [[Sejrøgade]] er opkaldt efter øen Sejrø i det sydlige Kattegat (Sejrø Bugt), sydvest for Sjællands Odde og navngivet i 1917. | ||
Gaden er anlagt i 1923 på en del af [[Otto Langballe]]s gamle teglværksgrund i forbindelse med planlægningen af [[Teglgården]], som [[Arbejdernes Andelsboligforening]] opførte i perioden 1921 - 1927. | Gaden er anlagt i 1923 på en del af [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]]s gamle teglværksgrund i forbindelse med planlægningen af [[Teglgården]], som [[Arbejdernes Andelsboligforening]] opførte i perioden 1921 - 1927. | ||
Sejrøgades nordlige side er blevet bebygget i perioden 1929-30 med private ejendomme til udlejning. | Sejrøgades nordlige side er blevet bebygget i perioden 1929-30 med private ejendomme til udlejning. | ||
Versionen fra 29. maj 2017, 07:51
Sejrøgade
Sejrøgade er opkaldt efter øen Sejrø i det sydlige Kattegat (Sejrø Bugt), sydvest for Sjællands Odde og navngivet i 1917. Gaden er anlagt i 1923 på en del af Otto Langballes gamle teglværksgrund i forbindelse med planlægningen af Teglgården, som Arbejdernes Andelsboligforening opførte i perioden 1921 - 1927.
Sejrøgades nordlige side er blevet bebygget i perioden 1929-30 med private ejendomme til udlejning. Gaden bærer tydeligt præg af at være boliggade med bastante og ensartetede 4,5 etagers rødstensbygninger.
Sejrøgade er ramme om et gaderum, som ikke er almindeligt i denne bydel og som med sin ensartethed bidrager med en rolig, men monoton oplevelse af gaderummet. Idag er gaden ensrettet og anvendes i stort omfang som parkeringsgade, hvilket kan synes befordrende for et i forvejen "uinspirerende gademiljø".
Se også
Kilder
Ø-Gade Kvarteret Århus Registrant Magistratens 2. afdeling 1983
