AarhusWiki

De sidste storsejlere på Aarhus havn: Forskelle mellem versioner

Side Diskussion

De sidste storsejlere på Aarhus havn (vis kildekode)

Versionen fra 9. feb. 2017, 00:03

355 bytes tilføjet ,  9. februar 2017
→‎Ukomplet liste over store sejlskibe, der har ligget i Århus havn 1913-1952.
 
(13 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
==De sidste storsejlere på Århus havn==
[[Fil:Lancing 1916.jpg|350px|thumb|right|Fuldriggeren Lancing under sit besøg i Aarhus i 1916.]]


[[Fil:Passat_1952.jpg|200px|thumb|left|Fragt- og skoleskib Passat, Århus havn 1952.]]
Aarhus har aldrig været hjemsted for en større sejlskibsflåde i stil med Marstal, Svendborg eller Fanø. [[Århus Havn|Havnen]] har dog gennem tiden serviceret alt fra provinsens småskibe til fuldriggere på de lange strøg over verdenshavene. Da Århus havn i løbet af 1800-tallet markerede sig som en betydningsfuld konkurrent i forhold til de omkringliggende provinshavne – særligt Randers og Ålborg, var dette sammenfaldende med sejlskibenes storhedstid. Storhedstiden var relativt kortlivet, da sejlteknologien på mange områder var ved at blive udkonkurreret af dampskibe. Særligt på passager- og linjefragterne var sejlskibene blevet fortrængt, men på enkelte nichefragter og på de lange ruter over Atlanten og til Fjernøsten var sejlskibene stadig konkurrencedygtige helt indtil 2. Verdenskrig. På den baggrund var der rig lejlighed til at studere sejlskibe på Århus havn et godt stykke op i det 20. Århundrede.
 
Århus har aldrig været hjemsted for en større sejlskibsflåde i stil med Marstal, Svendborg eller Fanø. [[Århus Havn|Havnen]] har dog gennem tiden serviceret alt fra provinsens småskibe til fuldriggere på de lange strøg over verdenshavene. Da Århus havn i løbet af 1800-tallet markerede sig som en betydningsfuld konkurrent i forhold til de omkringliggende provinshavne – særligt Randers og Ålborg, var dette sammenfaldende med sejlskibenes storhedstid. Storhedstiden var relativt kortlivet, da sejlteknologien på mange områder var ved at blive udkonkurreret af dampskibe. Særligt på passager- og linjefragterne var sejlskibene blevet fortrængt, men på enkelte nichefragter og på de lange ruter over Atlanten og til Fjernøsten var sejlskibene stadig konkurrencedygtige helt indtil 2. Verdenskrig. På den baggrund var der rig lejlighed til at studere sejlskibe på Århus havn et godt stykke op i det 20. Århundrede.


===Viking===
===Viking===
Linje 10: Linje 8:


===Lancing===
===Lancing===
Lancing (ex. Pereire) var noget ældre end Viking. Skibet var oprindelig bygget som dampskib i Glasgow, men blev efter en stranding i 1887 omrigget til fuldrigger. Under det norske rederi J. Johansen & Co., der købte skibet i 1901, viste det sig som en storslået sejler, der kunne sejle dampskibene agterud på de lange ruter. Da Lancing ankom i Århus i 25. februar 1916 fra New York, var det et døgn hurtigere end Frederik VIII, der afsejlede New York med kurs mod København på samme tidspunkt for maskinkraft. Året efter i april måned besøgte Lancing igen Århus og havde da gjort rejsen Baltimore-Århus på 28 døgn. I 1924 blev Lancing ophugget, da var dampmaskinerne blevet væsentligt mere effektive.
Lancing (ex. Pereire) var noget ældre end Viking. Skibet var oprindelig bygget som dampskib i Glasgow, men blev efter en stranding i 1887 omrigget til fuldrigger. Under det norske rederi J. Johansen & Co., der købte skibet i 1901, viste det sig som en storslået sejler, der kunne sejle dampskibene agterud på de lange ruter. Da Lancing ankom i Århus i 25. februar 1916 fra New York, var det et døgn hurtigere end Frederik VIII, der afsejlede New York med kurs mod København på samme tidspunkt for maskinkraft. Året efter i april måned besøgte Lancing igen Århus og havde da gjort rejsen Baltimore-Århus på 28 døgn. I 1924 blev Lancing ophugget, da var dampmaskinerne blevet væsentligt mere effektive.


Linje 16: Linje 13:


Gustaf Erikson ejede talrige fuldriggere og barkskibe, som han indsatte på lange ruter typisk med forskellige former for bulklaster. Den 4-mastede bark Lawhill ankom til Århus i 1919 netop som den var blevet købt af sejlskibsrederen på Åland. Erikson satte skibet i hvedefarten på Argentina, hvilket viste sig ekstremt givtigt på rejsen fra Buenos Aires til Århus. Skibet var et af de første, der medbragte oversøisk last efter krigen og denne ene last indbragte rederiet 45.000£ i overskud. Den høje fortjeneste skyldtes naturligvis manglen på varer overalt samt, at det stadig var risikabelt at færdes til søs umiddelbart efter krigen. Skibet blev senere solgt til Portugal og ophugget i 1957.
Gustaf Erikson ejede talrige fuldriggere og barkskibe, som han indsatte på lange ruter typisk med forskellige former for bulklaster. Den 4-mastede bark Lawhill ankom til Århus i 1919 netop som den var blevet købt af sejlskibsrederen på Åland. Erikson satte skibet i hvedefarten på Argentina, hvilket viste sig ekstremt givtigt på rejsen fra Buenos Aires til Århus. Skibet var et af de første, der medbragte oversøisk last efter krigen og denne ene last indbragte rederiet 45.000£ i overskud. Den høje fortjeneste skyldtes naturligvis manglen på varer overalt samt, at det stadig var risikabelt at færdes til søs umiddelbart efter krigen. Skibet blev senere solgt til Portugal og ophugget i 1957.


===Amazone===
===Amazone===
Linje 28: Linje 26:


===Frideborg===
===Frideborg===
Teclipperne som alle kender – især Cutty Sark – var i fart på Kina. Det var en givtig fragt, indtil Suezkanalen åbnede i 1869 og sænkede antallet af tefragter. Frideborg (ex. Nelly & Matilda, ex. Cleta) var bygget på samme værft i England (James Gardner, Sunderland), som de berømte teclippere. Rigget som bark og siden barkentine blev Frideborg dog aldrig en hurtigsejler som sine berømte slægtninge fra samme værft. Skibet sejlede for en stund med te under navnet Cleta, men gik som mange andre tidligere teclippere over i fragten af uld fra Australien. I 1887 blev skibet solgt til Sverige og skiftede navn til Nelly & Matilda, men sejlede dog stadigvæk på de lange stræk.
Teclipperne som alle kender – især Cutty Sark – var i fart på Kina. Det var en givtig fragt, indtil Suezkanalen åbnede i 1869 og sænkede antallet af tefragter. Frideborg (ex. Nelly & Matilda, ex. Cleta) var bygget på samme værft i England (James Gardner, Sunderland), som de berømte teclippere. Rigget som bark og siden barkentine blev Frideborg dog aldrig en hurtigsejler som sine berømte slægtninge fra samme værft. Skibet sejlede for en stund med te under navnet Cleta, men gik som mange andre tidligere teclippere over i fragten af uld fra Australien. I 1887 blev skibet solgt til Sverige og skiftede navn til Nelly & Matilda, men sejlede dog stadigvæk på de lange stræk.


Linje 44: Linje 41:


* 1913: Viking.
* 1913: Viking.
* 1920: Viking.
* 25. februar 1916: Lancing
* 25. februar 1916: Lancing
* 25. april 1917: Lancing.
* 25. april 1917: Lancing.
* 06.juli - 26.juli 1917: Pestalozzi
* 28. september 1919: Lawhill.
* 28. september 1919: Lawhill.
* 1922-1924: Amazone.
* 1922-1924: Amazone.
* 31. marts 1924: Matanja, Norge. Ankom fra Chile med Chilisalpeter.
* 20. oktober 1925: Sigyn.
* 20. oktober 1925: Sigyn.
* 8. juni 1926: Frideborg.
* 8. juni 1926: Frideborg.
* 1930: Frideborg.
* 1930: Frideborg.
* 1930: Carmen.
* 1930: Carmen.
* Juli 1931: Madonia 4mst. skonnert, Estland. Ankommer med trælast.
* 1934: Carmen.
* 1934: Carmen.
* 1938 Merilind.
* 1952: Passat.
* 1952: Passat.


==Kilder==
==Kilder==


- Hjernøe, Carl Aage: Da der kom flotte sejlere i Aarhus Havn, Århus 1987.
* Hjernøe, Carl Aage: Da der kom flotte sejlere i Aarhus Havn, Århus 1987.
* Johansen, Erik Korr (red.): Fra kysthavn til storhavn - Århus havns historie 1915-1995, Århus Byhistoriske Udvalg 1994.  


[[Kategori: Trafik & transport]]
[[Kategori: Trafik & transport]]
[[Kategori: Havnen]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/9848...30939"