Aarhus mark

Omkring år 1800 lå størstedelen af Aarhus på åens nordlige side. Købstadens areal omfattede dels den bebyggede del af byen dels byens markjorder, som på det tidspunkt strakte sig fra den nuværende Banegårdspladsen i syd til Skejby Led i nord.
Markjorderne var indtil 1850'erne adskilt fra den bebyggede del af købstaden af et plankeværk, der skulle sikre, at der blev betalt told og afgifter af de varer, der blev indført til købstaden. Efter at portkonsumptionen blev ophævet ved lov blev plankeværk og byporte fjernet.
Markjorderne, som hovedsagelig bestod af agerland, udgjorde et langt større areal af købstadens areal end bygrunden. Frem til udskiftningerne i 1801-02 og 1841-42 dyrkede byens borgere i fællesskab korn på markjorderne ved siden af deres byerhverv.
Ved udskiftningen i 1801-02 blev markjorden opdelt i lodder.
Tofterne syd for byen mellem Frederiksgade og Dynkarken var den første del af markjorden, der blev bebygget. I slutningen af 1840'erne blev der udarbejdet en plan for udstykning og bebyggelse for den østlige del af området, og i begyndelsen af 1850'erne etableredes Fredensgade og Fredens Torv med forbindelse til Mindegade.

Kilder og litteratur

• Elkjær, Trine Locht: "På borgernes mark. Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet", Aarhus Byhistoriske Fond og Den Gamle By, 2015