Randersvej

Den daværende Niels Ebbesens Vej med Christiansbjerg Mølle og Christianskirken, 1933. Fotograf: Åge Fredslund Andersen. Den Gamle Bys billedarkiv

Kører man ad Nørrebrogade fra Kystvejen skifter vejen navn til Randersvej i krydset, hvor Nordre Ringgade møder Søndre Ringgade. Randersvej strækker sig til den lille landsby Ødum nord for Aarhus, hvor vejstrækningen igen ændrer navn til ’Landevejen’. Fra omkring Alling Å til Randers centrum betegnes vejstrækningen ”Gamle Århusvej”.
Landevejen til Randers blev anlagt omkring 1760, og hed oprindeligt Randers Landevej. I 1904 blev vejen omdøbt til Niels Ebbesens Vej til minde om den nørrejyske væbner, der fik status af dansk nationalhelt efter i 1340 at have hugget hovedet af den kullede holstenske greve Gerhard 3 i Randers.
Randersvej fik sit nuværende navn i forbindelse med en stor navneoprydning i byen i 1939. Byrådet ønskede strækningen fra Nørregadekrydset omdøbt til også at hedde Niels Ebbesens Vej, men gadens handlende modsatte sig.
Vejen udviklede sig efter en udvidelse i 1920´erne til en af de mest trafikerede hovedveje i byen, og flere tankstationer skød op langs vejen. I 1940 var vejen brolagt med chaussé.

Indtil åbningen af den Nordjyske Motorvejs strækning (E45) fra Århus syd til Randers syd 27. juni 1994 udgjorde Randersvej hovedfærdselsåren mellem de to byer.

Den senere Randersvej set fra Nørrebrogadekrydset mod nordvest. Husvildebebyggelsen Nørrevang ses til venstre. Fotograferet ca. 1930 af Hans Andersen Ebbesen. Den Gamle Bys billedarkiv

Byggeriet langs Randersvej

I 1940 lå vandtårnet på Christiansbjerg endnu uden for byen omgivet af åbne arealer, fortovene standsede ca. ud for gården Højvang, som lå omtrent, hvor Randersvej i dag krydses af Hasle Ringvej.
Der blev først etableret bymæssig bebyggelse på det nuværende Christiansbjerg i 1870erne. Den bestod af en samling beskedne småhuse ved Skovvangsvej. Indtil 1897 blev bebyggelsen kaldt ”Reginehøj” efter gården på hvis jord, den var opført. I modsætning til Aarhus midtby måtte man indtil 1887 godt holde svin på Reginehøj. Det blev udnyttet til fulde, i 1884 var bydelen således bolig for omkring 500 mennesker og 2-300 svin. Den blev derfor kaldt ”Svinehøj” i folkemunde.
At området omkring Randersvej mere blev set som land end by i slutningen af 1800-tallet får man et billede af ved at bladre i de ældste udgaver af Aarhus Vejviser. Man må lede forgæves efter "Randers Landevej" i vejviserne fra før 1888, fra 1888-1898 er vejen nævnt, men med henvisning til "Aarhus Mark". Først fra 1899 får vejen en selvstændig sektion.

Kilder og litteratur

• http://aarhuswiki.dk/wiki/N%C3%B8rreport
• http://www.bymuseet.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=81
• Rasmussen, Gunner: ”Reginehøj – ”Svinehøj” – Christiansbjerg” i "Århus dengang og nu", Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1971