773
redigeringer
Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus (vis kildekode)
Versionen fra 20. jun. 2016, 11:41
, 20. juni 2016ingen redigeringsopsummering
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
Var det udtryk, som redaktøren af Højre-avisen Aarhus Stifts-Tidende brugte, da han skrev om forsamlingsbygningen tegnet af arkitekten Vilhelm Carl Puck (1844-1926) og de tilstødende, opkøbte bygninger på forsiden af avisen i juni 1877<sup>3</sup>. Den karakteristiske facade med sfinkser på taget og karyatide-kvindefigurer omkring vinduerne på 3.etage præger endnu gadebilledet i Østergade 12, mens resten blev revet ned i 2010 for at give plads til Scandic Hotel.<br> | Var det udtryk, som redaktøren af Højre-avisen Aarhus Stifts-Tidende brugte, da han skrev om forsamlingsbygningen tegnet af arkitekten Vilhelm Carl Puck (1844-1926) og de tilstødende, opkøbte bygninger på forsiden af avisen i juni 1877<sup>3</sup>. Den karakteristiske facade med sfinkser på taget og karyatide-kvindefigurer omkring vinduerne på 3.etage præger endnu gadebilledet i Østergade 12, mens resten blev revet ned i 2010 for at give plads til Scandic Hotel.<br> | ||
Forhuset bestod oprindelig af syv midterfag flankeret af portfag. Der var restauration i stueetagen og på 1.sal, hvor der også var en lejlighed til gæstgiveren samt et par gæsteværelser. På de øverste etager lå yderligere 24 gæsteværelser. Flere af dem havde vid udsigt over byen, bugten, Riis Skov, Marselisborg Skov og det omliggende land, og alle var udstyret med moderne ringeapparater, som blev beundret meget af gæsterne ved indvielsen. Nu skulle hotellets gæsterne ikke længere ringe med en klokke for at tilkalde hjælp. De skulle blot trykke på en lille knap, så ringede det hos opvartningsjomfruerne, som kunne se stuenummeret på en skive.<br> | Forhuset bestod oprindelig af syv midterfag flankeret af portfag. Der var restauration i stueetagen og på 1.sal, hvor der også var en lejlighed til gæstgiveren samt et par gæsteværelser. På de øverste etager lå yderligere 24 gæsteværelser. Flere af dem havde vid udsigt over byen, bugten, Riis Skov, Marselisborg Skov og det omliggende land, og alle var udstyret med moderne ringeapparater, som blev beundret meget af gæsterne ved indvielsen. Nu skulle hotellets gæsterne ikke længere ringe med en klokke for at tilkalde hjælp. De skulle blot trykke på en lille knap, så ringede det hos opvartningsjomfruerne, som kunne se stuenummeret på en skive.<br> | ||
Forsamlingssalen i sidebygningen, som var rigt dekoreret med forgyldte og farvede ornamenter og arabesker, kunne med sine to balkoner rumme ca. 1.700 mennesker. Den blev oplyst med 108 gasblus, og 25 ventiler i loftet og i salen sørgede for udluftningen. Gulvet blev båret af svære jernsøjler, som jernstøber Søren Frichs blev tilbudt at levere. Opgaven gik til en anden, da han betingede sig, at Bjørnbak blev hængt i en af dem! Spisesalen nedenunder havde plads til ca. 400 personer. Andre bygninger rummede garderober og klosetkamre.<br> | [[Fil:Den folkelige Forsamlingsbygning.jpg|thumb|left|350px|Den folkelige Forsamlingsbygning før nedrivningen i 2008. Foto: Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet ]]Forsamlingssalen i sidebygningen, som var rigt dekoreret med forgyldte og farvede ornamenter og arabesker, kunne med sine to balkoner rumme ca. 1.700 mennesker. Den blev oplyst med 108 gasblus, og 25 ventiler i loftet og i salen sørgede for udluftningen. Gulvet blev båret af svære jernsøjler, som jernstøber Søren Frichs blev tilbudt at levere. Opgaven gik til en anden, da han betingede sig, at Bjørnbak blev hængt i en af dem! Spisesalen nedenunder havde plads til ca. 400 personer. Andre bygninger rummede garderober og klosetkamre.<br> | ||
Det var en bygning, som ikke stod tilbage for borgerskabets huse. Et udtryk for, hvad bønderne kunne udrette i fællesskab og skabt til at aftvinge respekt og inspirere bygningens brugere til at tænke stort. Sfinkser og karyatider symboliserede den demokratisk engagerede borger, som Bjørnbak ved indvielsen overdrog huset til med håbet om, at det ville danne ramme om ”Fred, Frihedssind og Kærlighed”.<br> | Det var en bygning, som ikke stod tilbage for borgerskabets huse. Et udtryk for, hvad bønderne kunne udrette i fællesskab og skabt til at aftvinge respekt og inspirere bygningens brugere til at tænke stort. Sfinkser og karyatider symboliserede den demokratisk engagerede borger, som Bjørnbak ved indvielsen overdrog huset til med håbet om, at det ville danne ramme om ”Fred, Frihedssind og Kærlighed”.<br> | ||
Bygningen er løbende blevet moderniseret. Elektrisk lys blev installeret fra 1908 og centralvarme i 1912. Ti år senere blev der tilføjet to fag, anlagt palmehave og indrettet konditori og barbersalon.<br> | Bygningen er løbende blevet moderniseret. Elektrisk lys blev installeret fra 1908 og centralvarme i 1912. Ti år senere blev der tilføjet to fag, anlagt palmehave og indrettet konditori og barbersalon.<br> | ||