1.330
redigeringer
Nørreport: Forskelle mellem versioner
→Byrådsdiskussioner 1969-1970
| Linje 56: | Linje 56: | ||
=== Byrådsdiskussioner 1969-1970 === | === Byrådsdiskussioner 1969-1970 === | ||
Konkurrencens udfald blev diskuteret på byrådsmøde 14. august 1969 (”Forslag om vedtagelse af partiel dispositionsplan for Nørreportområdet”). Rådmand for 2. afdeling, den konservative [[Olaf P. Christensen]], indstillede, at man ikke benyttede sig af vinderforslagene, som var for vidtgående. I stedet havde 2. afdeling lavet en ”syntese” af de indkomne forslag, og det var denne ”retningsgivende bebyggelsesplan”, der på dette møde blev fremlagt for byrådet. Olaf P. Christensen måtte i den forbindelse ''”med nogen beklagelse sige, at der ikke er tale om et forslag til en meget avanceret byfornyelse, som kunne omdanne området til en del af et helt moderne bycenter, som vi kender det f.eks. fra Stockholm og London. Et sådant forslag var vi fremme med før konkurrencen, men det førte som bekendt ikke til noget.”'' Efter hans opfattelse var der tale om ''”et nøgternt, realistisk, tilpas fleksibel løsning, der vil være i rimelig grad hensynsfuld over for den bebyggelse, som skal bevares.”'' Efter modstand fra borgmester Bernhardt Jensen blev sagen til behandling i Teknisk Udvalg. | Konkurrencens udfald blev diskuteret på byrådsmøde 14. august 1969 (”Forslag om vedtagelse af partiel dispositionsplan for Nørreportområdet”). Rådmand for 2. afdeling, den konservative [[Olaf P. Christensen]], indstillede, at man ikke benyttede sig af vinderforslagene, som var for vidtgående. I stedet havde 2. afdeling lavet en ”syntese” af de indkomne forslag, og det var denne ”retningsgivende bebyggelsesplan”, der på dette møde blev fremlagt for byrådet. Olaf P. Christensen måtte i den forbindelse ''”med nogen beklagelse sige, at der ikke er tale om et forslag til en meget avanceret byfornyelse, som kunne omdanne området til en del af et helt moderne bycenter, som vi kender det f.eks. fra Stockholm og London. Et sådant forslag var vi fremme med før konkurrencen, men det førte som bekendt ikke til noget.”'' Efter hans opfattelse var der tale om ''”et nøgternt, realistisk, tilpas fleksibel løsning, der vil være i rimelig grad hensynsfuld over for den bebyggelse, som skal bevares.”'' Efter modstand fra borgmester Bernhardt Jensen blev sagen sendt til behandling i Teknisk Udvalg. | ||
Sagen kom op igen i byrådet 22. januar 1970. I mellemtiden var der indkommet forslag til fredning af ejendommene Studsgade 27, 29, 31 og 33 fra Det særlige Bygningssyn. Gennemførelsen af disse fredninger ville ''”hindre de foreliggende planers gennemførelse”'', og derfor var det også et dagsordenspunkt at indsende en protest til Kulturministeriet. Bernhardt Jensen protesterede igen mod både byplanforslaget og Teknisk Udvalgs desavouering af [[Bevaringsudvalget]]. Byrådet vedtog forslaget om en partiel dispositionsplan, og protesten til Kulturministeriet blev også vedtaget af et enigt byråd med undtagelse af borgmester Bernhardt Jensen, der fik en mindretalsudtalelse vedlagt protesten. Diskussionen førte i første omgang til vedtagelsen af en dispositions- og byfornyelsesplan for Nørreport i 1971 (ikke beskrevet endnu). | Sagen kom op igen i byrådet 22. januar 1970. I mellemtiden var der indkommet forslag til fredning af ejendommene Studsgade 27, 29, 31 og 33 fra Det særlige Bygningssyn. Gennemførelsen af disse fredninger ville ''”hindre de foreliggende planers gennemførelse”'', og derfor var det også et dagsordenspunkt at indsende en protest til Kulturministeriet. Bernhardt Jensen protesterede igen mod både byplanforslaget og Teknisk Udvalgs desavouering af [[Bevaringsudvalget]]. Byrådet vedtog forslaget om en partiel dispositionsplan, og protesten til Kulturministeriet blev også vedtaget af et enigt byråd med undtagelse af borgmester Bernhardt Jensen, der fik en mindretalsudtalelse vedlagt protesten. Diskussionen førte i første omgang til vedtagelsen af en dispositions- og byfornyelsesplan for Nørreport i 1971 (ikke beskrevet endnu). | ||