AarhusWiki

Lars Andreas Wilson (1845-1919): Forskelle mellem versioner

Side Diskussion

Lars Andreas Wilson (1845-1919) (vis kildekode)

Versionen fra 3. jun. 2016, 13:38

24 bytes tilføjet ,  3. juni 2016
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 19: Linje 19:
De næste par år brugte Wilson på at specialisere sig i at udføre apparater til især bryggerier, sprit- og brændevinsfabrikker. Han var en grundig mand, som undersøgte destillationsapparaturer ned til mindste deltalje og selv opfandt mange forbedringer til apparaturerne – opfindelser han aldrig tog patent på.  
De næste par år brugte Wilson på at specialisere sig i at udføre apparater til især bryggerier, sprit- og brændevinsfabrikker. Han var en grundig mand, som undersøgte destillationsapparaturer ned til mindste deltalje og selv opfandt mange forbedringer til apparaturerne – opfindelser han aldrig tog patent på.  


På forskellige udstillinger – både inden- og udenlands - fremviste han sine komplicerede apparater, og altid med fine anmærkninger som følge. I 1876 kunne Wilson hive en sølvmedalje hjem ved Den første almindelige jyske Industriudstilling, der blev afholdt i [[Vennelyst]] i Aarhus, for et apparat udført til et brænderi i Silkeborg. Året efter kunne man læse følgende i [[Århus Stiftstidende]]:  
På forskellige udstillinger – både inden- og udenlands - fremviste han sine komplicerede apparater, og altid med fine anmærkninger som følge. I 1876 kunne Wilson hive en sølvmedalje hjem ved Den første almindelige jyske Industriudstilling, der blev afholdt i [[Vennelyst Pavillonen|Vennelyst]] i Aarhus, for et apparat udført til et brænderi i Silkeborg. Året efter kunne man læse følgende i [[Århus Stiftstidende]]:  


''”Enhver Besøgende i Industriudstillingen iffjor vil erindre det af Kobbersmed A. Wilson paa Klostergade udførte, langs Endevæggen af Manufacturhallen opstillede Rectificeerapparat, der af Dommerne belønnedes med Sølvmedaille og en Roes for at være et ”overordentligt godt Arbeide”. Det nævnte Apparat var udført for et Brænderi i en Naboby; men i disse Dage er et lignende blevet opstillet i [[Jørgen Schydtz Lottrup |J.S. Lottrup]]s Dampbrænderi paa Meilgade, hvor det i den nærmeste Tid vil blive taget i Brug. Det vil da sætte det nævnte Brænderi istand til at levere saavel fuselfri Sprit som fuselfri Brændeviinssorter. Hr. Wilson har til dette Apparat, der er et mesterlig udført Stykke Kobbersmedarbeide, føiet samtlige den nyere Tids Forbedringer. ”''
:''”Enhver Besøgende i Industriudstillingen iffjor vil erindre det af Kobbersmed A. Wilson paa Klostergade udførte, langs Endevæggen af Manufacturhallen opstillede Rectificeerapparat, der af Dommerne belønnedes med Sølvmedaille og en Roes for at være et ”overordentligt godt Arbeide”. Det nævnte Apparat var udført for et Brænderi i en Naboby; men i disse Dage er et lignende blevet opstillet i [[Jørgen Schydtz Lottrup |J.S. Lottrup]]s Dampbrænderi paa Meilgade, hvor det i den nærmeste Tid vil blive taget i Brug. Det vil da sætte det nævnte Brænderi istand til at levere saavel fuselfri Sprit som fuselfri Brændeviinssorter. Hr. Wilson har til dette Apparat, der er et mesterlig udført Stykke Kobbersmedarbeide, føiet samtlige den nyere Tids Forbedringer. ”''


I 1888 blev det til en medalje af første klasse for en model af forskellige apparater til spritfabrikker ved Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København.  
I 1888 blev det til en medalje af første klasse for en model af forskellige apparater til spritfabrikker ved Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København.  
Linje 30: Linje 30:
De fine udtalelser og det gode håndværk gjorde, at efterspørgslen på Wilsons kobbervarer steg. I forbindelse med en udstilling i Stockholm i 1897 kunne Stiftstidende rapportere følgende:  
De fine udtalelser og det gode håndværk gjorde, at efterspørgslen på Wilsons kobbervarer steg. I forbindelse med en udstilling i Stockholm i 1897 kunne Stiftstidende rapportere følgende:  


''”Af Kobberarbeide er det ansete Aarhusfirma A. Wilsons de mest imponerende; en Model af et Brænderiapparat er meget fint Arbeide. Det er ogsaa særdeles interessant, at Hr. Wilson kan konkurrere med Held med den tydske og franske Industri; han har næsten altid større eller mindre Arbeider under Udførelse i Sverig og sender Folk herover fra Aarhus. ”''
:''”Af Kobberarbeide er det ansete Aarhusfirma A. Wilsons de mest imponerende; en Model af et Brænderiapparat er meget fint Arbeide. Det er ogsaa særdeles interessant, at Hr. Wilson kan konkurrere med Held med den tydske og franske Industri; han har næsten altid større eller mindre Arbeider under Udførelse i Sverig og sender Folk herover fra Aarhus. ”''


Med den stigende mængde ordrer blev smedjen i Mejlgade hurtigt for lille, så i 1877 flyttede Wilson sin virksomheden til [[Klostergade]] [[Klostergade 14|14]], hvor han for 38.000 kr. havde købt en parcel af [[Cathrine Johanne Emilie Høegh-Guldberg|oberstinde Høegh-Guldberg]]s ejendom. Over de næste år tilpassede Wilson løbende ejendommene til virksomhedens formål. Der blev bygget om, udvidet, nedrevet og bygget nyt, og i 1896 kunne Wilson udvide med en helt ny bygning i [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 30|30]].  
Med den stigende mængde ordrer blev smedjen i Mejlgade hurtigt for lille, så i 1877 flyttede Wilson sin virksomheden til [[Klostergade]] [[Klostergade 14|14]], hvor han for 38.000 kr. havde købt en parcel af [[Cathrine Johanne Emilie Høegh-Guldberg|oberstinde Høegh-Guldberg]]s ejendom. Over de næste år tilpassede Wilson løbende ejendommene til virksomhedens formål. Der blev bygget om, udvidet, nedrevet og bygget nyt, og i 1896 kunne Wilson udvide med en helt ny bygning i [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 30|30]].  
Linje 46: Linje 46:
I 1880 boede familien på samme adresse som virksomheden i Klostergade. Her var 12 personer i hustanden. Andreas Wilson selv, hustruen Wilhelmine, deres fem børn, Lauritz Peter, Marie Nielsine, Andreas, Marie Katrine og Sophie Wilhelmine, Wilhelmines moder Gjertrud Marie, en tjenestepige og tre lærlinge. Da bygningen i Guldsmedgade 30 stod klar i 1896 flyttede familien ind her.
I 1880 boede familien på samme adresse som virksomheden i Klostergade. Her var 12 personer i hustanden. Andreas Wilson selv, hustruen Wilhelmine, deres fem børn, Lauritz Peter, Marie Nielsine, Andreas, Marie Katrine og Sophie Wilhelmine, Wilhelmines moder Gjertrud Marie, en tjenestepige og tre lærlinge. Da bygningen i Guldsmedgade 30 stod klar i 1896 flyttede familien ind her.


Privat var Wilson en stille mand. Ud fra den nekrolog Århus Stiftstidende bragte i forbindelse med hans død i 1919, kan man læse at Wilson ikke blandede sig ikke meget i byens offentlige liv. Forskellige indslag i Stiftstidende gennem tiden, viser dog at han var en habil skytte, der deltog i flere skydninger. Først gennem [[Det Borgerlige Skydeselskab]] og senere som medlem af [[Aarhus Skiveskydnings Selskab]].
Privat var Wilson en stille mand. Ud fra den nekrolog Århus Stiftstidende bragte i forbindelse med hans død i 1919, kan man læse at Wilson ikke blandede sig ikke meget i byens offentlige liv. Forskellige indslag i Stiftstidende gennem tiden, viser dog at han var en habil skytte, der deltog i flere skydninger. Først gennem [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] og senere som medlem af [[Aarhus Skiveskydnings Selskab]].


På sine gamle dage, efter sønnerne havde overtaget firmaet, brugte Wilson en del tid på sit lille værksted i Guldsmedegade, hvor han til det sidste fortsatte med at eksperimentere med forskellige legeringer og opfindelser.
På sine gamle dage, efter sønnerne havde overtaget firmaet, brugte Wilson en del tid på sit lille værksted i Guldsmedegade, hvor han til det sidste fortsatte med at eksperimentere med forskellige legeringer og opfindelser.
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/28681"