Beder Skole: Forskelle mellem versioner
Mns (diskussion | bidrag) m (Fjernede beskyttelse af "Beder Skole") |
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 5: | Linje 5: | ||
Beder Skole var fra starten planlagt som en fuldt udbygget skole med overbygning. I 1970 havde skolen 292 elever, tyve år senere var tallet omkring 650, og i skoleåret 2000/01 har skolen 752 elever på klassetrin fra børnehave- til 10. klasse med 200 børn tilmeldt skolefritidsordningen. | Beder Skole var fra starten planlagt som en fuldt udbygget skole med overbygning. I 1970 havde skolen 292 elever, tyve år senere var tallet omkring 650, og i skoleåret 2000/01 har skolen 752 elever på klassetrin fra børnehave- til 10. klasse med 200 børn tilmeldt skolefritidsordningen. | ||
[[Kategori:Undervisning & uddannelse]] | |||
Versionen fra 8. jun. 2012, 09:19
Den gamle, endnu stråtækte Seldrup Skole på nuværende Fuldenvej 135 er betydelig ældre end den gamle Beder Skole på nuværende Kristiansgårdsvej 3-5. Førsteudgaven af Trap Danmark fra 1859 oplyser, at der er skole ”midt i Beder Sogn”; andenudgaven fra 1879 taler om en privat skole i Beder og en offentlig i Seldrup, mens tredjeudgaven fra 1904 angiver, at der er offentlig skole i såvel Beder som Seldrup. Når dertil føjes, at Trap i 1879 bemærker, at kirken ligger ”sydligt i sognet”, mon der så ikke herudaf kan sluttes, at ”den stråtækte” på Fuldenvej er den oprindelige skole i Beder Sogn, og at skolen på Kristiansgårdsvej beliggende nær ved landevej og station først kommer til hen imod århundredets slutning.
Begge de gamle skoler nedlægges i 1929 i forbindelse med, at den nye Beder-Seldrup Skole over for kirken på hjørnet af Kirkebakken og Fuldenvej tages i brug. Arkitekten var her Peter J. Vedel, og gennem mange år åndede alt fred og idyl i Beder. Men tiderne ændrede sig, tilflytningen tog fart, og i Beder-Malling Kommune blev man i 60´erne klar over, at tiden var inde til en radikal indsats på skoleområdet. Efter nogle forviklinger endte man i Beder med i første omgang at vælge en standardløsning i form af det koncept, Randers-arkitekterne Buhl og Klithøj havde tilvejebragt under betegnelsen Midtjyllandsplanen. En ny skole i beton og eternit kunne hurtigt og effektivt rejses, og det skulle vise sig, at resultatet var særdeles tilfredsstillende for såvel bygherre som brugere. De sidste kom ind i billedet i skoleåret 1969/70, da første byggeafsnit med fem klasselokaler blev taget i brug. Skolen ved kirken fungerede endnu i nogle år, og det skulle vare helt til september 1980, før den officielle indvielse af Beder nye Skole kunne finde sted efter færdiggørelsen af det vægtigste byggeafsnit fra 1974 til 1978. I begyndelsen af 70´erne var Midtjyllandsplanen forladt, og Stadsarkitektens Kontor tog over og byggede nu forskriftsmæssigt i sten og tegl.
Beder Skole var fra starten planlagt som en fuldt udbygget skole med overbygning. I 1970 havde skolen 292 elever, tyve år senere var tallet omkring 650, og i skoleåret 2000/01 har skolen 752 elever på klassetrin fra børnehave- til 10. klasse med 200 børn tilmeldt skolefritidsordningen.