Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937): Forskelle mellem versioner
(→Kilde) |
(→Kilde) |
||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
[[Kategori: Håndværk & industri]] | [[Kategori: Håndværk & industri]] | ||
[[Kategori:Det 19. århundrede]] | [[Kategori:Det 19. århundrede]] | ||
{{#coordinates:primary|56.146195|10.203903}} | |||
<!-- Koordinaterne er på Skt. Pauls Kirke --> | |||
Versionen fra 11. maj 2016, 14:12
Murermester, fabrikant, byrådsmedlem Anton Aksel Scheel Thomsen - født 11.03.1846 Ebeltoft - død 31.01.1937 Brabrand, Aarhus
Gift 27. februar 1873 i København med Dorothea Jensen, født 25. sept. 1854 i København, død 19. marts 1926 i Brabrand sogn, Århus amt.
A. Thomsen aflagde svendeprøve 1868 i København og etablerede sig 1876 sammen med sin broder B. Thomsen som murermester i Aarhus.
Sammen byggede de to brødre flere store bygninger i Aarhus. Her i blandt klostret, Garnisonssygehuset, banegården, Skt. Pauls Kirke samt flere bygninger ved Skt. Clemens Bro. Brødrene var også virksomme i andre dele af landet.
I 1883 oprettede brødrene en stukkaturfabrik, der senere udvidedes med et træstøberi. Firmaet kaldte de Jyllands Træstøberi og Stukkaturfabrik, og brødrene Thomsen var i stand til at levere alt vedrørende dekoration inden for byggefagene. 1894 kom også en cementfabrik i Brabrand til virksomheden.
Thomsen var medlem af bestyrelsen for murermesterforeningen, som han var med til at stifte 1880. Han var også i bestyrelsen for Grundejerforeningen i 1882-84 og af håndværkerforeningen i 1893. Han var også medlem af teatrets repræsentantskab 1897-1906 og sad i det i 1897 nedsatte særlige byggeudvalg til opførsel af det nye Aarhus Teater.
Thomsen var meget interesseret i kommunalt arbejde og i 1894 blev han og Harald Jensen valgt ind i byrådet, som de første socialdemokrater. Her sad han indtil december 1904.
Han var tilhænger af den grundtvigske åndsretning og tog aktiv del i det liv, der udfoldede sig i valgmenigheden, højskoleforeningen og højskolehjemmet, som han var formand for. Han var medstifter af og formand for Aarhus Folkeblad og en ivrig forkæmper for ligbrænding.
Kilde
- Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.
