Dybbølgade: Forskelle mellem versioner
(→Kilder) |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Dybbølgade''' blev anlagt omkring 1870 og navngivet i 1875. | |||
Gadens navn referer til tyskernes storm på Dybbøl i Sønderjylland i 1864. | Gadens navn referer til tyskernes storm på Dybbøl i Sønderjylland i 1864. | ||
Dybbølgade er omkranset af følgende smågader: Istedgade, Helgolandsgade og Fredericiagade, der forbandt [[Jægergårdsgade]] med [[Hallsvej]], der vender ud mod jernbanegraven mellem Bruuns Bro og Frederiks Bro. | Dybbølgade er omkranset af følgende smågader: [[Istedgade]], [[Helgolandsgade]] og [[Fredericiagade]], der forbandt [[Jægergårdsgade]] med [[Hallsvej]], der vender ud mod jernbanegraven mellem [[M. P. Bruuns Bro]] og [[Frederiks Bro]]. | ||
I perioden 1918-1926 blev netop den jernbanegrav udvidet, hvilket kom til at betyde dels markante indgreb i bebyggelsen langs sydsiden og dels at cirka halvdelen af de tilstødende karreer blev indlemmet i baneterrænet. | I perioden 1918-1926 blev netop den jernbanegrav udvidet, hvilket kom til at betyde dels markante indgreb i bebyggelsen langs sydsiden og dels at cirka halvdelen af de tilstødende karreer blev indlemmet i baneterrænet. | ||
== Dybbølsgades bebyggelse == | == Dybbølsgades bebyggelse == | ||
Bebyggelsen er - foruden en fin brostensbelægning - betydende præget af anonyme huse i 2,5 etager, der er opført omkring 1880. | Bebyggelsen er - foruden en fin brostensbelægning - betydende præget af anonyme huse i 2,5 etager, der er opført omkring 1880. | ||
== Indre Missions virke i Aarhus == | == Indre Missions virke i Aarhus == | ||
Den såkaldte "[[Forening for den indre mission i Århus og omegn]]" blev stiftet i 1862. | |||
Den såkaldte "Forening for den indre mission i Århus og omegn" blev stiftet i 1862. | |||
Til at begynde med fandtes der ikke nogen umiddelbar forbindelse mellem ovenstående kirkelige forening og den landsdækkende "Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark", som præsten Vilhelm Beck et år tidligere grundlagde. | Til at begynde med fandtes der ikke nogen umiddelbar forbindelse mellem ovenstående kirkelige forening og den landsdækkende "Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark", som præsten Vilhelm Beck et år tidligere grundlagde. | ||
Indre Mission havde heller ikke nogle lokaler i Aarhus. Først i 1864 lejede foreningen et forsamlingshus i den daværende gade Teglværksstræde ([[Nørre Allé]] af nogle "venner af foreningen". | Indre Mission havde heller ikke nogle lokaler i Aarhus. Først i 1864 lejede foreningen et forsamlingshus i den daværende gade [[Teglværksstræde]] ([[Nørre Allé]] af nogle "venner af foreningen". | ||
Dér kunne cirka 300 - 500 mennesker på ugentlig basis forsamles. | Dér kunne cirka 300 - 500 mennesker på ugentlig basis forsamles. | ||
== Indre Mission i Dybbølgade == | == Indre Mission i Dybbølgade == | ||
Etatsraad [[M.P. Bruun]] skænkede den 5. september 1877 en grund til Indre Mission og 1000 kr., som kunne bruges til et missionshus - vejen var således banet for placeringen af "Eben-Ezer" i Dybbølgade, nærmere bestemt ejendommen [[Dybbølgade 7]]. | Etatsraad [[M.P. Bruun]] skænkede den 5. september 1877 en grund til Indre Mission og 1000 kr., som kunne bruges til et missionshus - vejen var således banet for placeringen af "Eben-Ezer" i Dybbølgade, nærmere bestemt ejendommen [[Dybbølgade 7]]. | ||
Forud for dette havde Indre | Forud for dette havde Indre Mission i 1874 lejet sig ind i [[Sjællandsgade]] (tidligere: Teglværksstræde]]. | ||
"Eben-Ezer" i Dybbølgade blev dog senere i 1920 revet ned. Det skete som en konsekvens af den førnomtalte udvidelse af banegårdsterrænet. | "Eben-Ezer" i Dybbølgade blev dog senere i 1920 revet ned. Det skete som en konsekvens af den førnomtalte udvidelse af banegårdsterrænet. | ||
| Linje 30: | Linje 26: | ||
== Indre Mission og Aarhus´ arbejdsløse == | == Indre Mission og Aarhus´ arbejdsløse == | ||
Indre Mission begyndte at organisere sammenkomster for byens arbejdsløse i 1927. | Indre Mission begyndte at organisere sammenkomster for byens arbejdsløse i 1927. | ||
Foreningen afholdt i første omgang to månedlige fester i vinterhalvåret. Senere, i de kommende 10 år, hvor arbejdsløsheden steg, udvidedes disse sammenkomster til hver onsdag mellem kl. 15 - 17. | Foreningen afholdt i første omgang to månedlige fester i vinterhalvåret. Senere, i de kommende 10 år, hvor arbejdsløsheden steg, udvidedes disse sammenkomster til hver onsdag mellem kl. 15 - 17. | ||
| Linje 39: | Linje 34: | ||
Samme arbejderkreds holdt ligeledes arbejderfester, eksempelvis med cirka 250 deltagere per gang i 1951-52. | Samme arbejderkreds holdt ligeledes arbejderfester, eksempelvis med cirka 250 deltagere per gang i 1951-52. | ||
Politisk var disse arbejderkredse karakteriseret ved at være sammenknyttet med Socialdemokratiet i modsætning til Kristelig Fagforening og K.D.F. | Politisk var disse arbejderkredse karakteriseret ved at være sammenknyttet med [[Socialdemokratiet]] i modsætning til Kristelig Fagforening og K.D.F. | ||
Først i 1970 ophørte kredsen omkring Eben Ezer med sit virke. | Først i 1970 ophørte kredsen omkring Eben Ezer med sit virke. | ||
| Linje 45: | Linje 40: | ||
== Kilder == | == Kilder == | ||
* Frederiksbjerg Øst, 1979, 49 | * Frederiksbjerg Øst, 1979, 49 | ||
* Eben-Ezer gennem 110 år. v.P.E. Kammersgaard | * Eben-Ezer gennem 110 år. v.P.E. Kammersgaard | ||
Versionen fra 1. maj 2016, 08:17
Dybbølgade blev anlagt omkring 1870 og navngivet i 1875.
Gadens navn referer til tyskernes storm på Dybbøl i Sønderjylland i 1864.
Dybbølgade er omkranset af følgende smågader: Istedgade, Helgolandsgade og Fredericiagade, der forbandt Jægergårdsgade med Hallsvej, der vender ud mod jernbanegraven mellem M. P. Bruuns Bro og Frederiks Bro.
I perioden 1918-1926 blev netop den jernbanegrav udvidet, hvilket kom til at betyde dels markante indgreb i bebyggelsen langs sydsiden og dels at cirka halvdelen af de tilstødende karreer blev indlemmet i baneterrænet.
Dybbølsgades bebyggelse
Bebyggelsen er - foruden en fin brostensbelægning - betydende præget af anonyme huse i 2,5 etager, der er opført omkring 1880.
Indre Missions virke i Aarhus
Den såkaldte "Forening for den indre mission i Århus og omegn" blev stiftet i 1862.
Til at begynde med fandtes der ikke nogen umiddelbar forbindelse mellem ovenstående kirkelige forening og den landsdækkende "Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark", som præsten Vilhelm Beck et år tidligere grundlagde.
Indre Mission havde heller ikke nogle lokaler i Aarhus. Først i 1864 lejede foreningen et forsamlingshus i den daværende gade Teglværksstræde (Nørre Allé af nogle "venner af foreningen". Dér kunne cirka 300 - 500 mennesker på ugentlig basis forsamles.
Indre Mission i Dybbølgade
Etatsraad M.P. Bruun skænkede den 5. september 1877 en grund til Indre Mission og 1000 kr., som kunne bruges til et missionshus - vejen var således banet for placeringen af "Eben-Ezer" i Dybbølgade, nærmere bestemt ejendommen Dybbølgade 7. Forud for dette havde Indre Mission i 1874 lejet sig ind i Sjællandsgade (tidligere: Teglværksstræde]].
"Eben-Ezer" i Dybbølgade blev dog senere i 1920 revet ned. Det skete som en konsekvens af den førnomtalte udvidelse af banegårdsterrænet. Missionshuset blev, som kompensation, genopført i Brammersgade og indviet den 16. august 1921, og ligger der den dag i dag.
Indre Mission og Aarhus´ arbejdsløse
Indre Mission begyndte at organisere sammenkomster for byens arbejdsløse i 1927. Foreningen afholdt i første omgang to månedlige fester i vinterhalvåret. Senere, i de kommende 10 år, hvor arbejdsløsheden steg, udvidedes disse sammenkomster til hver onsdag mellem kl. 15 - 17. Sammenkomsternes program bestod dels af underholding dels af gratis kaffe.
Ind i den sammenhæng blev der taget initiativ til at starte "Arbejdernes Bibelkreds" i 1934, hvor folk mødtes en tirsdag om måneden. I løbet af mødet gennemgik de fremmødte en bibeltekst, dog kun forbeholdt arbejdere. Samme arbejderkreds holdt ligeledes arbejderfester, eksempelvis med cirka 250 deltagere per gang i 1951-52.
Politisk var disse arbejderkredse karakteriseret ved at være sammenknyttet med Socialdemokratiet i modsætning til Kristelig Fagforening og K.D.F. Først i 1970 ophørte kredsen omkring Eben Ezer med sit virke.
Tiltrods dette initiativ til at gå dialog med arbejderne har denne type kontakt af forskellige årsager været en udfordring for både Indre Mission og Folkekirken.
Kilder
- Frederiksbjerg Øst, 1979, 49
- Eben-Ezer gennem 110 år. v.P.E. Kammersgaard
