Toldbygningen (1838-1869): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
Linje 19: Linje 19:
Sejr, Emanuel: ''Gamle Århusgader : Anden samling'', Århus Byhistoriske Udvalg, 1961. Dynkarken s. 53-61. Find bogen [https://www.aakb.dk/search/ting/Sejr%20Gamle%20%C3%85rhusgader%20bind%202 her].
Sejr, Emanuel: ''Gamle Århusgader : Anden samling'', Århus Byhistoriske Udvalg, 1961. Dynkarken s. 53-61. Find bogen [https://www.aakb.dk/search/ting/Sejr%20Gamle%20%C3%85rhusgader%20bind%202 her].
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Versionen fra 13. apr. 2016, 12:11

Den første statsligt ejede toldbod i Aarhus blev opført af en lokal håndværksmester. Bygningen ses her i 1895, hvor den da fungerede som restaurant og skibshandel.
Toldbygningen lå på samme sted som det nuværende First Hotel Atlantic på Europaplads. Alle spor efter den er i dag væk.


Frem til 1800-tallet havde Aarhus Toldkammer adresse forskellige steder i byen i private lejemål. I 1838 blev den første statsligt ejede toldbod opført ved den nuværende Europaplads på stedet, hvor First Hotel Atlantic i dag ligger. Placeringen lige ved åmundingen på åens sydside gav den en central beliggenhed midt imellem den gamle åhavn og den nye kysthavn, der blev anlagt i 1840’erne.

Bygningen blev opført af en lokal håndværksmester. Den var i to etager, med kalket facade, et rødt tegltag og havde porte i gavlene. I andre byer blev der på lignende måde rejst statslige toldbygninger, idet et statsligt ejerskab gav en større uafhængighed til toldmyndighederne, der tidligere ofte havde været lejere i bygninger ejet af de købmænd, hvis import de skulle kontrollere.

Toldbygningen blev dog hurtigt overhalet af havnens og handlens rivende udvikling, og allerede i 1860’erne drøftede byens handelsstand mulighederne for en toldbygning med en mere central beliggenhed i forhold til den ekspanderende havn. Løsningen kom i 1869, hvor staten opførte en ny toldbygning på nordsiden af åmundingen på stedet, hvor BP-huset i dag ligger.

Efterfølgende blev den gamle toldbygning fra 1838 anvendt til forskellige formål. Blandt andet havde Gammel-Toldbods Restauration & Café og Sophus E. Johnsens Skibshandel adresse i bygningen. I 1963 blev toldbygningen nedrevet for at gøre plads til den nuværende ni etagers hotelbygning, som stod færdig i 1966.

Se også

Aarhus Toldkammer: Oversigt over toldkammerets bygninger 1753-1995.

Kilder

Fra åhavn til kysthavn - Århus havns historie til 1914, Århus Byhistoriske Udvalg og Erhvervsarkivet, 1990. Find bogen her.

Sejr, Emanuel: Gamle Århusgader : Anden samling, Århus Byhistoriske Udvalg, 1961. Dynkarken s. 53-61. Find bogen her.