Stadsingeniørens Kontor

Denne artikel er ikke færdigskrevet

Stadsingeniørens Kontor, forvaltning for teknik og miljø i Aarhus Kommune. Oprettet 1869.

En oversigt over embedets historie 1869-1941 blev skrevet i 1941, men ikke udgivet. Værket er digitaliseret og fremlagt på http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/288-1941-03-31-stadsingenioerens-kontor.

Baggrunden for Stadsingeniørens Kontor

Hvis man skal pege på en forløber for institutionen Stadsingeniørens Kontor i Aarhus, kan et bud være de såkaldte "havnefogeder". Havnefogederne havde til opgave, dels at forvalte driften af Havnen i almindelighed og dels være ansvarlige for at vedligeholde byens broer.

Årsagen til at embedet som stadsingeniør blev oprettet, finder man i industrialiseringen og dens påvirkning af samfundet. Industrialiseringen er hovedsageligvis kendetegnet ved vandringen fra land til by, "urbanisering", eksempelvis til København og Aarhus. Hvor København fik sin første kommuneingeniør i 1858, fulgte Odense efter ti år senere og blot et år senere, i 1869 fik Aarhus også sin første stadsingeniør trods kommunale og statslige overvejelser og tovtrækkeri i forhold til en eventuel udformning.

Den historiske og sociale kontekst, hvor Aarhus Kommune etablerede embedet som stadsingeniør, er perioden 1850-70. En periode, hvor byen var præget af en betydningsfuld øgning af befolkningen samt trafikale og sundhedsmæssige udfordringer, som følge deraf.

Ansatser til oprettelsen af embedet som Stadsingeniør

Af ansatser til en form for teknisk forvaltning forud for oprettelsen af embedet som stadsingeniør kan eksempelvis nævnes det d. 1. maj 1939 godkendte "brolægningsreglement", der fastsatte retningslinier for brolægning og fortove samt foreskrev valg af en brolægningskommission indeholdende Politimesteren og fire grundejere. Til ét medlem var det et krav at have kendskab til nivellering.

Endvidere fik Aarhus sin første Sundhedsvedtægt- og Sundhedskommission - i 1861, der fastsatte rammerne for (gade)fejning og skyldning af rendestene. Offentlig renovation var et område, der blev udliciteret til private aktører.

Der blev for eksempel d. 8.10 1867 stillet et forslag til kommunalbestyrelsen om muligheden for at nedsætte en komité med henblik på at ansætte stadsingeniør.

23.10 1868: Tre kommunalbestyrelsesmedlemmer og to medlemmer af Havnekommissionen skal udarbejde retningslinjer for det stadsingeniørembede, man taler om at oprette. Stillingen skulle dog ikke slåes op som ledig, men derimod besættes med den i Aarhus bosatte civilingeniør P.B. Obel, forudsat, at man kunne opnå enighed om en løn i forbindelse med hans projekt og arbejde med byens vandværk.

I 1865 nedsatte man i oktober 1865 en Vandværkskomité med henblik på anvendelse af et vandværk, der blev realiseret i 1877.

A.J. Rambøll

Axel Jørgensen Rambøll, cand. polyt, født i Odense. Ansat som stadsingeniør i Aarhus Kommune fra 1930-50. Se Stadsingeniørens Kontor.

Dagrenovation i Aarhus under Rambøll

Da Rambøll besad embedet som stadsingeniør i Aarhus, skete der et markant fremskridt med den kommunale dagrenovation. Forud for Rambølls virke deponerede man nemlig dagrenovation på forskellige lossepladser, og omkring 1910 blev det et overvejende problem. Det betød, at et behov for en forbrændingsanstalt begyndte at melde sig.

Som organisation bestod Stadsingeniørs Kontor i Aarhus af følgende fire afdelinger i 1934:

1) 1. Afdeling, Sanitær-teknisk Afdeling og Maskindeling 2) 2. Afdeling, Afdeling, Gader og Veje 3) 3. Afdeling, Kloakvæsen 4) 4. Afdeling, Regnskabsafdeling (uddybes på s. 29)

Perioden 1963-88

Civilingeniør Johannes Marinus Sørensen, f. 1918 i Løkken, fungerede som stadsingeniør i denne periode, efter at Hunø fra d. 1. juli 1963 havde begæret sin afsked.

Kilder

Stadsingeniørens Kontor Århus, 100 år 1869-1969

Århus Kommune, Stadsingeniørens Kontors Historie 1869-1994 Annoteret udgave af 125 års jubilæumsskrift, 1994