Kollegier i Aarhus

Som følge af sin status som universitetsby har Aarhus i dag (2016) tæt på 10.000 kollegieboliger. Det følgende skema viser en oversigt over byens kollegier.

Oversigt over kollegier i Aarhus

Skemaet er ikke færdigt. Hjælp gerne med at udbygge det.

	Adresse	Antal værelser	Husleje pr. måned	Opførelsesår	Arkitekt	Bemærkning
Marselisborg Studentergård	Marselis Tværvej	27		1928		Indrettet i en villa, der var opført i 1914-15. Eksisterede som kollegium 1928-46. 1928-41 udelukkende for mandlige studerende. 1941-46 udelukkende for kvindelige studerende.
Parkkollegierne	Universitetsparken	460	110 kr. (1969)	1935-62	C. F. Møller
4. Maj Kollegiet	Fuglesangs Allé 24, Aarhus V	54	150 kr. (1969)	1949-50	C. F. Møller
Teknisk Kollegium	Dalgas Avenue	114		1950-51 og 1960	Ejner Jørgensen
Journalistkollegiet	Universitetsparken			1957	C. F. Møller	Eksisterede 1957-71 som kollegium for studerende ved Journalisthøjskolen.
Otto Mønsteds Kollegium	Dalgas Avenue	104	160 kr. (1969)	1961	Henning Perti	Optog oprindeligt ikke universitetsstuderende.
Tandlægekollegiet	Fuglesangs Allé 28, Aarhus V	104	165/190 kr. (1969)	1962	C. F. Møller	Optog kun tandlægestuderende.
Børglum Kollegiet og Lille Børglum	Børglumvej 2 og 21-23, Risskov	489	279 kr. (1969)	1963-67 og 1991-94	Harald Salling-Mortensens Tegnestue	Oprindeligt opført med 392 værelser. I 1992 opførtes kollegiet Lille Børglum ved siden af. Børglum Kollegiet og Lille Børglum fusionerede i 2010, hvorved det samlede antal værelser blev 489.
Egmont Studentergård	Tranekærvej 58, Risskov	104	230 kr. (1969)	1964	C. F. Møller
Vilhelm Kiers Kollegium og Trillegårdskollegiet	Snogebæksvej, Aarhus V	630		1968/1970		Oprindeligt opført som to selvstændige nabokollegier, men fusionerede siden og blev til ét kollegium.
Hejredalskollegiet	Gellerupparken	264	264 kr. (1969)	1968		Hed oprindeligt Gellerupkollegiet.
Rundhøjkollegiet	Rundhøj Allé, Holme	102	175 kr. (1969)	1968
Ravnsbjergkollegiet	Risdalsvej 34-48, Viby	384	270 kr. (1969)	1968-69	Herbert Jensens Tegnestue og Knud Blach Petersen	I 1972 udvidet med 54 lejligheder for par.
Grundtvigshus Kollegiet	Gøteborg Allé, Aarhus N	104	250 kr. (1969)	1969	Aksel Skov og Aage Kristensen	Udvidet i 2014.
Esbjergkollegiet		20	150/195 kr. (1969)			Kun for studerende fra Esbjerg. Eksisterer ikke mere?
Skjoldhøjkollegiet	Spobjergvej 6, Brabrand	900		1970-73	Friis & Moltke i samarbejde med Knud Blach Petersen.	Udover værelser har kollegiet 50 lejligheder.

Historisk rids

Allerede i 1928, samme år som indvielsen af Aarhus Universitet, blev byens (formentlig) første kollegium inviet på Marselisborg Tværvej. Kollegiet, der hed Marselisborg Studentergård, eksisterede frem til 1946 som kollegium for udelukkende mandlige studerende. Med opførelsen af universitetet i Universitetsparken blev der også plads til Parkkollegierne (1935-62) efter tegninger af C. F. Møller. Også andre kollegier op gennem 1950'erne og 1960'erne var tegnet af C. F. Møller, bl.a. Journalistkollegiet (1957) i Universitetsparken og 4. Maj Kollegiet (1950) på Fuglesangs Allé. Samtidig stod andre arkitekter bag Teknisk Kollegium (1950-51) og Otto Mønsteds Kollegium (1961) på Dalgas Avenue. I 1962 var antallet af kollegieværelser i byen nået op på 836. Det tal var dog beskedent i lyset af, at antallet i de følgende 11 år blev mere en firdoblet til 3.816 kollegieværelser i 1973.

1960'erne blev dermed det store kollegieårti med opførelsen af mange af byens i dag kendte kollegier. Heriblandt var Børglum Kollegiet (1963-67), Vilhelm Kiers Kollegium (1968), Hejredalskollegiet (1968), Rundhøjkollegiet (1968), Ravnsbjergkollegiet (1968-69) og Grundtvigshus Kollegiet (1969), imens byens største kollegium, Skjoldhøjkollegiet, stod færdigt i 1973.

Kollegiekulturen

De første kollegier fra 1930'erne, 1940'erne og 1950'erne var præget af et vist opsyn med beboerne. På både Parkkollegierne og 4. Maj Kollegiet var der ansatte eforer, dvs. en slags forstandere, der holdt øje med, at regler blev overholdt. På Parkkollegierne var eforembederne besat af nogle af universitetets professorer, der havde tjenesteboliger på kollegierne. Piger og drenge måtte ikke bo på de samme gange, og der var et strengt regelsæt, der påbød ro kl. 23 og forbød besøg efter midnat. Sådan fungerede de nye kollegier ikke! Med de nye kollegier i 1960’erne fremkom en ny måde at bo på som studerende. Der var ingen efor, og kollegiegangene var ikke kønsopdelte. Kollegierne blev selvstyrende med regelmæssige køkkenmøder og folkevalgte beboerråd.

Litteratur og Kilder

• Andersen, Charles: Huslejeaktionerne på Skjoldhøj, 1981. Find på biblioteket.
• Marselisborg Studentergård, historie.
• Parkkollegiernes historie.
• Poulsen, Mogens Brandt: Århus arkitekturguide, Arkitektskolen i Aarhus, 1999. Find på biblioteket.
• Stud hvad? Århus-Studenternes Håndbog 1969, Aarhus Universitet og Studenterrådet, 1969.