Årstal i Aarhus' historie

Før år 1000

0700-tallene Mindre bebyggelse på nordsiden af åen

0940 - erne Aros (Aarhus) anlægges i 940-tallet på kongens befaling som flådestation

0948 Reginbrand Aarhus-bisp. Der udnævnes 3 biskopper i Danmark. Den ene er R.

0988 - 1065 Ingen bisp i Aarhus

År 1000-1100

1037 -1047 Der præges mønter i Aarhusaf Hardeknud og Magnus

1043 Flådeslag på bugten ( Kong Magnus ctr. Sven Ulfsen)

1060’erne Christian bisp i Aarhus. Landet inddelt i 8 stifter, og Aarhus bliver stiftsby.

1070 Bisp Christian på plyndringstogt til England

1070 ca. Kryptkirke (Vor Frue Kirke) bygges og kaldes Sct. Nicolai

År 1100-1200

1132 Aarhusbugt som krigshavn af Magnus under stridigheder om kongemagten

1134 Illuge - bisp

1134 Ulkil - bisp. Dræbes tillige med 4 andre bisper i slag.

1158 Byen er brændt ved sørøveroverfald af venderne

1160 Volden er udvidet og forstærket

1165 Eskil - bisp til dette år

1165 - 1191 Svend - bisp i Aarhus

1176 Proces i Aarhusmed Absalon vedr. komplot mod Valdemar

1180 "Hellig-Niels" dør

1191 - 1204 Peder Vognsen - bisp

1195 Domkirken på Bispetorv påbegyndes - Skt. Clemens Kirke.

P. Vognsen testamenterer sin bogsamling til kirken

1197 Paven stadfæster biskop Peders oprettelse af 6 kannikeprebender

År 1200-1300

1200 ca. Den første Katedralskole

1203 Skt. Olufs Kirke og Vor Frue Kirke (hvis beliggenhed ikke kendes) nævnt i et gavebrev - domkirken er i brug

1200 - erne Den første bispegård opføres v/Nationalbanken

1204 - 1215 Skjalm Vognsen biskop (broder til Peder)

1215 - 1224 Biskop Ebbe (opretter 2 nye prebender ved domkirken)

1224 - 1246 Peder Elavsøn bisp - Øms klosters velynder

1231 Valdemar Sejrs jordebog: Aarhuser kongemagtens by, ca. 2000 personer excl. gejstlige i Aarhus

1235 ca. Skt. Nicolai (Vor Frue) omdannes til Dominikanerkloster)

1249 - 1262 Peder Ugotsøn bisp. Øm Klosters fjende

1250 ca. Volden åbnet og der er opført en stor portbygning - Borgporten

1250 - 1300 Kannikekomplekset opføres syd for Domkirken

1254 - 1255 Kommissioner nedsættes af paven: Skal Niels være Helgen

1262 - 1272 Tyge 1. bisp. Står mod Øm Kloster i striden med Kongen

1266 Tyge opretter et kantorembede i Domkirken

1284 Første gang der nævnes et byråd og et bysegl i Aarhus

1288 - 1306 Jens Assersen (Jens 1. ) bisp. Begravet i Domkirken. Alterpladen.

År 1300-1400

1300 beg. Rådhus foran domkirken bygges

1303 Jens 1. bisp tillægger skolemesterembedet Vellev Kirke

1306 Bisp Jens 1. sikrer sig jord til udvidelse af kirken mod vest.

1322 Første gang der nævnes et Helligåndskapel & spedalskhedshospital

1325 Ruten mellem Aarhus og Kalundborg belagt med afgift. Afgiften måtte fjernes året efter

1350 ca. Den første domkirke på Bispetorvet færdig

1356 Ældste bysegl bevaret i Lübeck-arkiv

1386 - 1395 Peder Jensen Lodehat bisp.

1395 - 1424 Bo Mogensen bisp. Grundlægger Vestkapel, hvor han begraves.

År 1400-1500

1424 - 1449 Ulrik Stygge bisp - begravet i kirken

1441 1. priviligie fra Christoffer af Bayern

1449 - 1482 Jens Iversen Lange - bisp- begravet i kirken. Ombygger i gotik.

1450 ca. Domkirken ombygges.

1461 Kgl. befaling om, at gejstlige skulle betale skat af visse gårde og af alle tilkøb

1462 Der ligger et kapel på det senere karmelitterklosters grund.

1470'erne Jens Iversen Lange bygger ny bispegård v/Nationalbanken

1475 Forordning, der ”forbød” byens håndværkere at tjene føden ved andet end deres eget håndværk

1477 Der gives tilladelse til at bygge ned til åen, dvs. uden for voldene på betingelse af , at der afsættes jord til et stræde ved åen (Åboulevarden) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse (Sct. Clemensstræde). Aarhuser således nedlagt som forsvarsby.

1482 Paven giver lov til bygning af kloster og kirke for karmelitterne

1482 - 1491 Ejler Bølle bisp - kamp mod byrådet.

1491 - 1520 Niels Clausen bisp - det gotiske kors' skaber

1496 Overenskomst mellem kirken og byen

1498 Skt. Jørgens bogen trykkes i Karmelitterklostret

År 1500-1600

1505 Privilegier til Aarhus, der forbød fremmede købmænd at handle med bønderne i en omkreds af 4 mil. Desuden måtte bønderne ikke handle med adelsmænd, præster eller andre bønder.

1508 Niels Klausen skænker flere ting til Domkirken bl.a. Lektoriet

1520 - 1536 Ove Bilde bisp - den sidste katolske

1522 Jens Andersen er den første, der prædiker Luther i Aarhus

1536 Man ved meget lidt om reformationen i Aarhus.

1537 Mads Lang er Aarhus’ første superintendent (bisp) og bor på Bispetorv. Lensmanden, Peder Galt, kom til at bo på den gamle bispegård. Lensmanden er nu den, der havde magten

1540 Byen brænder og kongen giver 5 års skattefrihed for borgerne

1541 Karmelitterklostret nedbrydes og anvendes til genbrugsmateriale

1546 Kongen udsteder befaling om, at byen skulle have tegltage

1564 Købstæderne betalte skat til kongen efter deres betydning. Aarhusi 3. kategori

1596 Aarhus får apotekerprivilegium. Løveapoteket - lå opr. på den anden side af gaden

År 1600-1700

1602 - 1603 Pest i Aarhus. 800 dør

1618 - 1620 Pest i Aarhus

1625 Aarhushavde 100 skibe

1627 Kongens folk plyndrer Aarhusog kort efter bliver byen besat af kejserens folk

1634 Børnekopper i Aarhus

1634 Mindebro. Mindegade meget fin gade med ydre og indre port

1642 Præstegården i Skolegade bygges - et renæssancehus

1642 Tordenvejr, lynnedslag ned i domkirken og tårnets træværk, 6 kirkeklokker og spiret brændte

1644 Torsteson-krigene: Fjenden er i Aarhus

1658 - 1660 Svenskekrigene. Herefter kom ”vennerne” polakker og brandenburgere, som også plyndrede og skulle indkvarteres

1659 Byen beskudt af 13 store svenske skibe, som lå uden for Mindet

1659 Pest i Aarhus

1684 Havreballegård gods bliver omdøbt til Marselisborg Gods.

1686 Hekseproces i Aarhus

År 1700-1800

1710-1740 Christen Jensen Basballe var borgmester i Aarhus.

1730 Aarhus Domkirke får nyt orgel.

1737 Byen får sit første sprøjtehus og dermed starten på et organiseret brandvæsen.

1749 Den første skole med gratis skolegang bliver oprettet i Aarhus.

1753 Aarhus Toldkammer bliver oprettet i købmand Peder Brendstrups gård ved åen.

1776-84 Det nye herregårdskompleks på Moesgaard bliver opført.

1784 Ove Høegh-Guldberg bliver stiftamtmand over Aarhus.

1787 Spindeskolen åbner i det gamle Vor Frue Kloster.

1789 Aarhus' første sygehus for fattige bliver oprettet på Rosensgade 11.

1794 Aarhus Stiftstidende udkommer for første gang.

1795 Kronprindsens Klub bliver stiftet.

År 1800-1850

1800 Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus bliver oprettet.

1801 Folketælling viser 4.102 indbyggere mod ca. 4000 omkring år 1500 dvs. uændret

1803 Spindeskolen bliver omdannet til en arbejdsanstalt med spinderi og klædefabrik.

1808 Byen er besat af spanske lejesoldater fra 22. feb. til 9. aug.

1815 Kronprindsens Klub og Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus bliver slået sammen til Polyhymnia.

1817 Det første badehus åbent for offentligheden bliver bygget af skibsbygmester Bonne Bonnesen.

1820 Hospitalet på Vor Frue Kloster bliver lavet om til Arbejds- og Forsørgelsesanstalten.

1821 Aarhus Stiftsbibliotek bliver oprettet som det første offentligt tilgængelige bibliotek i Aarhus.

1827 Den jødiske kirkegård på Frederiks Allé bliver oprettet.

1828 Prins Ferdinands Tegneskole, forløberen til Aarhus Tekniske Skole, åbner.

1830 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for allé-gaderne

1830 Vennelystparken åbner for offentligheden.

1830’erne Vejene til/fra Aarhus begyndte at blive forbedret

1837 Den første Nationalbank

1838 Hotel Royal bygges

1845 Et projekt for kysthavnen vedtages

1847 Hans Broge begynder sin virksomhed i Mindegade 8

År 1850-1900

1850 Ca. 8.000 indbyggere dvs. fordobling på 50 år

1851 Den sidste stadsmusikant for Aarhus, Peter Albrecht, dør.

1853 Koleraepidemi i Aarhus

1854 Aarhus Havn er fra dette år

1856 Bryggeriet Ceres etableres på sin nuværende placering.

1857 Rådhuset flyttes

1857 Næringslov vedtages, der bryder købstædernes monopol

1859 Rådhuset foran domkirken nedrives

1862 Den første jydske jernbanelinie Aarhus- Langå indvies

1866 - 1886 Ulrik Chr. v. Schmidten kongeligt valgt borgmester

1870 Fattiggården på Vester Allé åbner.

1871 Skolebakken og Kystvejen anlægges

1874 En del af Viby indlemmes i Aarhus

1879 En lokal byggevedtægt, der betød, at der skulle være mindst to trapper i huse på mere end to etager

1880 - 1882 Det gamle amtssygehus opføres

1884 En ny banegård bygges

1884 Skt. Clemens Bro bygges

1886 - 1905 Fr. Chr. Bernh. S. Vestergaard kongelig valgt borgmester

1888 Dominikanernes tidligere kapitelsal indvies til hospitalskirke. Benævnes senere Klosterkirken

1892 - 1893 Kommunehospitaler opføres

1895 Ny byggevedtægt, der tillader højere bygninger

1896 Aarhus køber Marselisborg Gods med tilhørende jord

1899 Marselisborgs jorder indlemmes i Aarhus

År 1900-1950

1901 Ca. 52.000 indbyggere dvs. 6-7 dobling på 50 år, København og andre købstæder 3 dobling

1902 Marselisborg Slot, Statsbiblioteket og Hammelbanen indvies

1904 Den elektriske sporvogn Marselisborg og Risskov oprettes

1905 - 1919 Ernst Christoph L. Drechsel kongeligt valgt borgmester

1909 Landsudstilling i Aarhus

1919 - 1932 Jakob Jensen første folkevalgte borgmester

1920 Aarhus Stadion ved Stadion Allé indvies

1921 - 1926 Lucaskirken bygges

1928 Aarhus Universitet indvies

1928 - 1938 Ringgaderne anlægges og Ringgadebroen bygges

1930 Aarhus får sin første rutebilstation

1932 - 1939 Åboulevarden anlægges

1933 - 1941 Hans Peter Christensen borgmester

1940 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ringgaderne

1941 Aarhus Rådhus er færdigt

1942 - 1945 Ejner Stecher Christensen borgmester

1945 - 1958 Svend Unmarck Larsen borgmester

1954 6-dages løbene kommer til Aarhus

1955 Kryptkirken genopdages

AGF bliver 1. gang danske mestre i fodbold

1958 - 1971 Bernhardt Jensen borgmester

1965 Den første Festuge i Aarhus

1970 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ydre Ringvej

1971 - 1981 Orla Hyllested borgmester i Aarhus

1982 Thorkild Simonsen bliver borgmester

1982 Musikhuset indvies

1993 Åboulevarden lukkes for biltrafik

1995 Scandinavien Congress Center åbnes

1997 Flemming Knudsen bliver borgmester, da Thorkild Simonsen bliver indenrigsminister

2002 Louise Gade bliver borgmester.

2006 Nikolaj Wammen bliver borgmester