Sophus Gustav Bauditz (1850-1915): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 2: Linje 2:
[[Fil:Sophus Gustav Bauditz (Ukendt).jpg|300px|thumb|right|Sophus Gustav Bauditz]]
[[Fil:Sophus Gustav Bauditz (Ukendt).jpg|300px|thumb|right|Sophus Gustav Bauditz]]


Sophus Bauditz Vej ved Silkeborgvej i [[Åbyhøj]], der er opkaldt efter ham, blev anlagt sidst i 1930'erne.
Sophus Bauditz Vej ved [[Silkeborgvej]] i [[Åbyhøj]], der er opkaldt efter ham, blev anlagt sidst i 1930'erne.


===Uddannelse og profession===
===Uddannelse og profession===

Versionen fra 19. dec. 2011, 13:29

Sophus Gustav Bauditz (1850-1915) var skoleforstander og forfatter. Han blev født 23. oktober 1850 i Århus, søn af premierløjtnant Gustav Bauditz og Cornelia Clementsen, og døde 16. august 1915 i København.

Sophus Bauditz Vej ved Silkeborgvej i Åbyhøj, der er opkaldt efter ham, blev anlagt sidst i 1930'erne.

Uddannelse og profession

Bauditz blev uddannet cand.jur. i 1875, og virkede som assistent ved Højesterets justitskontor, før han blev ansat som lærer – først ved Borgerdydskolen, senere ved Søofficerskolen. 1881-96 fungerede han som forstander for Det kgl. Teaters elevskole. Fra 1896 var han skoledirektør for Københavns private skoler, fra 1900 for de kommunale skoler.

Forfatterskabet

Bauditz udgav sit første værk, Ved Søen og i Skoven (1873), allerede mens han studerede, og ved sin død havde han udgivet adskillige noveller, romaner, skuespil og digte. Flere af hans værker var inspirerede af opvæksten ved faderens garnison, herunder specielt Krøniker fra Garnisonsbyen (1892), der tydeligt foregår i Århus, selv om den aldrig nævner byen ved navn. Bauditz' interesse for jagt og naturliv kom også til udtryk i mange af hans fortællinger.

Bauditz' bøger var populære i hans samtid: "Efter Carit Etlars Død var Sophus Bauditz vel den populæreste Prosaforfatter indenfor [sic] den moderne danske Litteratur. Hans Folkeyndest var stor og berettiget, thi han imødekom det danske Folks dybe Trang til smilende og solgennemskinnet Idyldigtning", skrev Berlingske politiske og Avertissements-Tidende efter hans død. Derimod blev han aldrig optaget i kredsen af mere elitære forfattere, og en artikel i Aarhus Amtstidende fra 1961 betegner da også Bauditz' værker som "hyggebøger", omend gode hyggebøger.

Bauditz påbegyndte i sine sidste leveår sine erindringer, men nåede ikke at færdiggøre dem inden sin død. Hans søn, Gustav Bauditz redigerede dem, og udgav udvalgte stykker i Pressens Magasin, senere samlet i Sophus Bauditz: hans Liv og Digtning (1917).

Udvalgt bibliografi

  • Ved Søen og i Skoven (1873)
  • Himmelbjerget (1876)
  • "Aarhus og Omegn", Danmark i Skildringer og Billeder af Danske Forfattere og Kunstnere (1887)
  • Historier fra Skovridergaarden (1889)
  • Krøniker fra Garnisonsbyen (1892)


Forfatter og ophav: HHM, Lokalhistorisk Samling 2009


Litteratur og kilder

  • Gustav Bauditz: Sophus Bauditz: hans Liv og Digtning (1917). Bestil materiale
  • "Bilag til Portrætsamlingen", Lokalhistorisk Samling, HB.
  • Dansk skønlitterært forfatterleksikon 1900-1950, bind I: A-H (1959), s. 86-89. Bestil materiale
  • Datering af Sophus Bauditz Vej: Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv.