3.652
redigeringer
Aarhus Universitet: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
Mns (diskussion | bidrag) m (Aarhus Universitet beskyttet: Beskyttet af ophavsrettigheder ([edit=sysop] (på ubestemt tid) [move=sysop] (på ubestemt tid))) |
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
Universitetet fungerede som selvejende institution frem til 1970, hvor det blev en statslig læreanstalt under den første styrelseslov. I 2000 var antallet af ordinære studerende 20.793, og der var indskrevet 709 ph.d.-studerende. Omregnet til fuldtidsstillinger var der i alt 3.306 ansatte ved universitetet, hvis samlede driftsomkostninger beløb sig til 1,7 mia. kroner. | Universitetet fungerede som selvejende institution frem til 1970, hvor det blev en statslig læreanstalt under den første styrelseslov. I 2000 var antallet af ordinære studerende 20.793, og der var indskrevet 709 ph.d.-studerende. Omregnet til fuldtidsstillinger var der i alt 3.306 ansatte ved universitetet, hvis samlede driftsomkostninger beløb sig til 1,7 mia. kroner. | ||
Universitetets bygninger er samlet i og omkring Universitetsparken, der gennem årene er blevet udvidet en del. Med enkelte modifikationer har byggestilen i Universitetsparken ligget fast, siden arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann i 1931 vandt den udskrevne arkitektkonkurrence om den første bygning (fra 1939 har C.F. Møllers Tegnestue alene stået for byggeriet i Universitetsparken). I samspil med den kuperede park danner bygninger en smuk ´campus´, der har opnået international berømmelse. Gulstensbygningerne i parken rummer et samlet etageareal på over 250.000 m2. | Universitetets bygninger er samlet i og omkring Universitetsparken, der gennem årene er blevet udvidet en del. Med enkelte modifikationer har byggestilen i Universitetsparken ligget fast, siden arkitekterne Kay Fisker, [[Christian Frederik Møller|C.F. Møller]] og Povl Stegmann i 1931 vandt den udskrevne arkitektkonkurrence om den første bygning (fra 1939 har C.F. Møllers Tegnestue alene stået for byggeriet i Universitetsparken). I samspil med den kuperede park danner bygninger en smuk ´campus´, der har opnået international berømmelse. Gulstensbygningerne i parken rummer et samlet etageareal på over 250.000 m2. | ||
Universitetet råder tillige over en række bygninger uden for parken med et samlet etageareal på 59.000 m2. Det drejer sig om lokaler på [[Moesgård Museum|Moesgård]], i Trøjborgkomplekset, forskellige lokaliteter i Risskov, i den tidligere Langelandsgades Kaserne og i Nobelparken. Hertil kommer det tidligere Ortopædisk Hospital, IT-parken på Katrinebjerg og den tidligere Fødselsanstalt, der i 2000 genåbnede som sundhedsvidenskabeligt bibliotek og uddannelsescenter under navnet Victor Albeck-Bygningen. | Universitetet råder tillige over en række bygninger uden for parken med et samlet etageareal på 59.000 m2. Det drejer sig om lokaler på [[Moesgård Museum|Moesgård]], i Trøjborgkomplekset, forskellige lokaliteter i Risskov, i den tidligere Langelandsgades Kaserne og i Nobelparken. Hertil kommer det tidligere Ortopædisk Hospital, IT-parken på Katrinebjerg og den tidligere Fødselsanstalt, der i 2000 genåbnede som sundhedsvidenskabeligt bibliotek og uddannelsescenter under navnet Victor Albeck-Bygningen. | ||