Biblioteker i Aarhus: Forskelle mellem versioner

===Baggrund – biblioteker og bogsamlinger i Danmark indtil 1900===

De offentlige bibliotekers historie i Danmark begyndte for alvor i 1800-tallet. I første halvdel af århundredet oprettedes der adskillige bogsamlinger rundt om i landet, for de flestes vedkommende tilknyttet de enkelte sogne.  I 1844 eksisterede 441 bogsamlinger, inklusiv div. foreningers, et tal der for 1876 skønsmæssigt er blevet vurderet til omkring 850 – dvs. en bogsamlinger i omkring halvdelen af landets 1697 sogne.

I en undersøgelse udarbejdet af Danmarks Lærerforening i 1880 findes en del information om sognebogsamlingerne. De er af vidt forskellig størrelse, med alt fra under 100 til over 1000 bind, men med et typisk antal på 300-400. Medlemstallet varierer fra 10-200 med et gennemsnit på 50, og samlingerne fungerer som regel ved et medlemstilskud på 1-1,50 kr. årligt. Nogle steder modtager de tilskud fra sognerådet, sparrekasser eller private.

Det første initiativ til at støtte de trængte bogsamlinger, på landsplan, kommer fra privat hold. Det sker da Den Raben-Levetzauske Fond i 1877 første gang åbner for ansøgninger, fra sognebiblioteker og andre bogsamlinger, om støtte. De modtager 570 henvendelser, hvoraf 508 vurderes at være egnede, men midlerne rækker kun til de 110 af dem. Af ansøgningerne fremgår en række fællestræk ved bogsamlingerne: Det er først og fremmest landets lærere, der med frivilligt arbejde står for driften, de tiltrækker navnlig ungdommen, og en stor del af bogsamlingerne mangler økonomisk hjælp til at anskaffe ny læsning, hvis de skal holde deres brugere interesserede.

Den Raven-Levetzeuske Fond uddeler indtil 1881 årligt 3000 kr. Her ser de sig nødsaget til at stoppe, men i anerkendelse af arbejdets vigtighed, ansøger de staten om at fortsætte arbejdet. Ansøgningen godkendes, og den tre mand store komite, der stod for fondens uddeling, får også lov at varetage arbejdet for staten i den nyoprettede ”Komiteen for Uddeling af Boggaver”. Det årligt afsatte beløb hæves jævnligt: fra 3000 kr. i 1882, 6000 i 1883, 10.000 i 1890 til 14.000 i 1897.

Selvom rådighedsbeløbet stiger, er det ikke nok til at følge med efterspørgslen. I 1889 er der på landsplan 1068 bogsamlinger, og heraf ansøger ca. 500 hvert år om støtte. De tildeles som regel 50 eller 25 kr., men der er kun midler til at støtte hvert 3. eller 4. år. Hertil kommer 204 skolebogsamlinger, der benyttes flittigt, men slet ikke ydes støtte. Det er primært sognebogsamlingerne, der modtager støtten: midlerne er for små, og derfor nedprioriteres folke- og foreningsbibliotekerne i købstæderne. Der rettes lidt op på den manglende støtte til købstæderne, med forhøjelsen af tilskuddet i 1897.