Rømerhus: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
(Oprettede siden med ''''Rømerhus''' (Hafniahus), (Sct. Clemens Torv 8). Forretningsejendom opført 1895 i det centrale Aarhus. Ejendommen udgør et af fire markante hjørnebyggerier, der blev...')
 
Linje 18: Linje 18:
* [[Crome & Goldschmidts Fabriker]] 1896-1935
* [[Crome & Goldschmidts Fabriker]] 1896-1935
* [[Neye]] 1896-
* [[Neye]] 1896-
* [[Jyllandsbanken]] 1918-ca. 1926
* [[Fonnesbech, Damernes Magasin]] 1935-1955
* [[Fonnesbech, Damernes Magasin]] 1935-1955
* [[K. Madsens Trikotage]] 1955-1974
* [[K. Madsens Trikotage]] 1955-1974

Versionen fra 13. feb. 2014, 14:55

Rømerhus (Hafniahus), (Sct. Clemens Torv 8). Forretningsejendom opført 1895 i det centrale Aarhus.

Ejendommen udgør et af fire markante hjørnebyggerier, der blev opført som indramning af Skt. Clemens Bro. Ejendommen er opført af murermester A.I. Petersen og i kommuneatlasset angivet som byens første karrébebyggelse. Arkitekt Sophus Frederik Kühnel formodes at have medvirket.

Bygningen er placeret på et vanskeligt terræn med store højdespring og rummer således seks etager mod Åboulevarden9 og fire etager mod Skt. Clemens Torv. Ejendommens historicistiske blandingsarkitektur består bl.a. af et midterparti med kuppel, der formodes at være inspireret af Magasin du Nords bygning i København.

Ejendommen har været anvendt til city-formål med beklædningsmagasiner, specialvarebutikker og liberale erhverv og har alle dage haft et strøg af mondænitet over sig. Ejendommen indgår i Strøget.

Ejerforhold

Ejerforholdene ved opførelsen er ikke undersøgt. 31.12.1917 meddelte Århus Stiftstidende, at ejendommen blev overtaget af Jyllandsbanken pr. 15.1.1918 – ”hvorefter man straks gaar i Gang med at indrette Lokalerne paa 1. Sal. Senere bliver det Crome og Goldschmidts Forretningslokaler, som skal være Bankens Hovedkontor."

I 1926 blev ejendommet overtaget af forsikringsselskabet Hafnia/Hånd-i-Hånd for 625.000 kr. og omdøbt til Hafniahus. I 1984 flyttede Hafnia desuden ind i Regina-komplekset, som de også gav navnet Hafniahus. Denne navneforvirring gjorde Stiftstidende opmærksom på, og Rømerhus fik sit gamle navn tilbage.

Bestseller koncernen erhvervede ejendommen i 2011.

Udvalgte butikker og virksomheder i ejendommen