Vor Frue Kirke: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
|||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
Kirken og klosteret fungerer i denne periode i tæt sammenhæng med hinanden; klosterbrødrene varetager de kirkelig handlinger og oppebærer tillige en velgørenhedsvirksomhed i klosteret. Bygningsprojekterne, der også kommer til at indeholde en ombygning af koret og opførelsen af et sideskib, finder sted i teglsten, hvilket dominikanerne er nogle af de første til at finde anvendelse for. | Kirken og klosteret fungerer i denne periode i tæt sammenhæng med hinanden; klosterbrødrene varetager de kirkelig handlinger og oppebærer tillige en velgørenhedsvirksomhed i klosteret. Bygningsprojekterne, der også kommer til at indeholde en ombygning af koret og opførelsen af et sideskib, finder sted i teglsten, hvilket dominikanerne er nogle af de første til at finde anvendelse for. | ||
===Sognekirke=== | |||
Den tætte sammenhæng mellem kloster og kirke ophører i 1530, hvor munkene forlader klosterkomplekset. Herefter fungerer kirken, nu under navnet Vor Frue, som almindelig sognekirke, mens klosteret fra 1541 overgår til almindeligt hospital. Hermed sker en videreførelse af munkenes velgørenhedsaktiviteter. Med tiden skifter klosteret tillige funktion fra almindeligt hospital til bolig for fattige. Klosteret er således en del af fattigvæsenet indtil opførelsen af [[Fattiggården]] i 1870. | Den tætte sammenhæng mellem kloster og kirke ophører i 1530, hvor munkene forlader klosterkomplekset. Herefter fungerer kirken, nu under navnet Vor Frue, som almindelig sognekirke, mens klosteret fra 1541 overgår til almindeligt hospital. Hermed sker en videreførelse af munkenes velgørenhedsaktiviteter. Med tiden skifter klosteret tillige funktion fra almindeligt hospital til bolig for fattige. Klosteret er således en del af fattigvæsenet indtil opførelsen af [[Fattiggården]] i 1870. | ||
Versionen fra 31. jan. 2014, 11:08
Den nuværende Aarhus Vor Frue Kirke er beliggende i Vestergade i sydfløjen af det firfløjede klosteranlæg. Klosterbygningen og kirken er arkitektonisk tæt forbundet, ligesom de to institutioners lange historie væver sig ind i hinanden.
Domkirke og kloster
Indtil omkring 1240 lå på stedet Aarhus' tidligere domkirke, Skt. Nicolai Domkirke. Da Dominikaner-ordenen - også kaldet Sortebrødrene - på denne tid overtog kirken, rev de det meste af den ned og bygger i stedet en ny kirke, der sammen med opførelsen af tre klosterbygninger kommer til at danne ramme om en firkantet klostergård.
Kirken og klosteret fungerer i denne periode i tæt sammenhæng med hinanden; klosterbrødrene varetager de kirkelig handlinger og oppebærer tillige en velgørenhedsvirksomhed i klosteret. Bygningsprojekterne, der også kommer til at indeholde en ombygning af koret og opførelsen af et sideskib, finder sted i teglsten, hvilket dominikanerne er nogle af de første til at finde anvendelse for.
Sognekirke
Den tætte sammenhæng mellem kloster og kirke ophører i 1530, hvor munkene forlader klosterkomplekset. Herefter fungerer kirken, nu under navnet Vor Frue, som almindelig sognekirke, mens klosteret fra 1541 overgår til almindeligt hospital. Hermed sker en videreførelse af munkenes velgørenhedsaktiviteter. Med tiden skifter klosteret tillige funktion fra almindeligt hospital til bolig for fattige. Klosteret er således en del af fattigvæsenet indtil opførelsen af Fattiggården i 1870.
Bygningskompleksets arkitektur er en særskilt historie. Romansk og gotisk arkitektur ses side om side. Således er tårnet fra senmiddelalderen, men menes ændret i 1600-tallet, hvor det får sit karakteristiske løgformede spir med lanterne. Altertavlen i Vor Frue Kirke er sengotisk, og i klosterkirken findes et nyt vindue med et glasmaleri af Per Kirkeby. I forbindelse med en restaurering i år 2000, kommer der en ny prædikestol og døbefont til.
I 1967 overtager Vor Frue Sogns menighedsråd kirken, hvor der nu afholdes gudstjenester med adgang for alle interesserede. Bygningskomplekset fungerer tillige som en velbesøgt turistattraktion. Den gamle kryptkirke, beliggende under koret i Vor Frue Kirke, er også åben for besøgende.
I dag er klosteret en selvejende institution, der udlejer boliger til ældre mennesker.
Præster tilknyttet Vor Frue Kirke
- 27.11.1829 - 11.02.1849 Jens Christensen Brix
- 25.05.1849 - 04.01.1861 Christian Frederik Kragerop
- 28.03.1861 - 19.10.1869 P.V. Bendix
- 23.06.1870 - 30.04.1904 Ferdinand Emil Seidelin
- 03.09.1904 - 10.01.1907 Jacob Nicolai Zahrtmann
- 04.06.1907 - 26.01.1923 F.L.J. Østrup
- 19.05.1923 - 26.02.1952 Johan Christian Balslev
- 12.06.1952 - ??.??.???? Aage Cæsius Wndel Krohn
Katolsk Vor Frue Kirke
Aarhus har også en anden Vor Frue Kirke, nemlig Katolsk Vor Frue Kirke, som ligger i Ryesgade.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
- Aage Krohn, S. Nikolai kryptkirke, Klosterkirken, Vor Frue Kirke, Århus 1967. Bestil materiale
- Peter Holm, Vor Frue Kirke i Aarhus gennem otte hundrede Aar, Århus 1924. Bestil materiale
- Vilh. Lorenzen, Vor Frue Kirke i Aarhus og hospitalet i Aarhus, forhen dominikanernes kirke og kloster, Århus 1906. Bestil materiale
- Ole Zwergius, Arhus Vor Frue kloster 1239 -1541, Århus 1991. Bestil materiale
- Danmarks Kirker, Arhus Amt, 3. bind, Kbh. 1933. Bestil materiale
_1905.jpg){kind=link}