11.871
redigeringer
Aarhus Lufthavn: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
I Mellemkrigstiden begyndte mange byer at lege med tanken om lufthavn. Blandt andet fik Esbjerg og Aalborg deres Lufthavn i 1936 og 1937. I Aarhus gik det dog lidt langsommere. Byens borgere så flere flyveopvisninger i 1910'erne og frem. De første drøftelser om en landingsplads kommer også hurtigt frem i Byrådsforhandlingerne. Der skulle dog gå en del år, før man kom frem til en løsning, der endnu den dag i dag kan komme til debat. | I Mellemkrigstiden begyndte mange byer at lege med tanken om lufthavn. Blandt andet fik Esbjerg og Aalborg deres Lufthavn i 1936 og 1937. I Aarhus gik det dog lidt langsommere. Byens borgere så flere flyveopvisninger i 1910'erne og frem. De første drøftelser om en landingsplads kommer også hurtigt frem i Byrådsforhandlingerne. Der skulle dog gå en del år, før man kom frem til en løsning, der endnu den dag i dag kan komme til debat. | ||
[[Fil:Flyvemaskiner på Skejby Mark, 1917. Fotograf E. A. Ebbesen.jpg|450px|thumb|right|En af de første flyvninger i Aarhus i 1917. Fotograf Emil A. Ebbesen]] | [[Fil:Flyvemaskiner på Skejby Mark, 1917. Fotograf E. A. Ebbesen.jpg|450px|thumb|right|En af de første flyvninger i Aarhus i 1917. Fotograf [[Emil A. Ebbesen]]]] | ||
| Linje 29: | Linje 29: | ||
I 70’erne forsatte udvidelserne. Charterrejserne var begyndt at blive store og lufthavnen til at håndtere en væsentligt større mængde international trafik. Et af tegnene herpå var, at man gik fra kun at have et flyselskab (SAS) som rejseudbyder i lufthavnen, til at have flere – heriblandt et af de første danske charterbureauer, Tjæreborg. | I 70’erne forsatte udvidelserne. Charterrejserne var begyndt at blive store og lufthavnen til at håndtere en væsentligt større mængde international trafik. Et af tegnene herpå var, at man gik fra kun at have et flyselskab (SAS) som rejseudbyder i lufthavnen, til at have flere – heriblandt et af de første danske charterbureauer, Tjæreborg. | ||
[[Fil:Aarhus Byråd ved afstemning om lufthavn 1971, Fotograf Børge Venge.jpg|300px|thumb|left|Aarhus Byråd ved afsteming om Lufthavnsplanerne i 1971. Fotograf: Børge Venge]] | [[Fil:Aarhus Byråd ved afstemning om lufthavn 1971, Fotograf Børge Venge.jpg|300px|thumb|left|[[Aarhus Byråd]] ved afsteming om Lufthavnsplanerne i 1971. Fotograf: [[Børge Venge]]]] | ||
===En lufthavn i Hammel=== | ===En lufthavn i Hammel=== | ||
I starten af 70’erne begyndte man at overveje mulighederne for en lufthavn i [[Hammel]]. Det blev primært båret af initiativer fra Amtsborgmesteren. Projektet mødte dog massiv modstand fra flere sider. De lokale i Hammel ønskede ikke en støjende lufthavn tæt ved deres hjem. De fik lanceret en større mediekampagne, med et helt klar budskab: Ingen lufthavn i Hammel. Der var heller ikke megen hjælp at finde længere oppe ad den politiske rangstige. I Folketinget var stemningen ikke særligt meget for en ny lufthavn. Både indenrigsministeren og ministeren for offentlige arbejder lukkede kassen i. Uden finansiering fra staten stod amtet selv med regningen på de estimerede 80-90 mio. kr. | I starten af 70’erne begyndte man at overveje mulighederne for en lufthavn i [[Hammel]]. Det blev primært båret af initiativer fra Amtsborgmesteren. Projektet mødte dog massiv modstand fra flere sider. De lokale i Hammel ønskede ikke en støjende lufthavn tæt ved deres hjem. De fik lanceret en større mediekampagne, med et helt klar budskab: Ingen lufthavn i Hammel. Der var heller ikke megen hjælp at finde længere oppe ad den politiske rangstige. I Folketinget var stemningen ikke særligt meget for en ny lufthavn. Både indenrigsministeren og ministeren for offentlige arbejder lukkede kassen i. Uden finansiering fra staten stod amtet selv med regningen på de estimerede 80-90 mio. kr. | ||
