Thehullet: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
No edit summary |
||
Linje 3: | Linje 3: | ||
Kilden er første gang beskrevet i Jacob Vilken Nissen-Ramtens håndskrift om jyske [[helligkilde]]r fra 1890'erne. Ifølge Nissen-Ramten henviser navnet til, at borgene hentede vand til te ved kilden. | Kilden er første gang beskrevet i Jacob Vilken Nissen-Ramtens håndskrift om jyske [[helligkilde]]r fra 1890'erne. Ifølge Nissen-Ramten henviser navnet til, at borgene hentede vand til te ved kilden. | ||
Som helligkilde var den endnu i brug på Nissen-Ramtens tid, hvor præster lod hente dåbsvand fra kilden, og syge og døende blev bragt vand at drikke fra kilden. Derimod huskedes det ikke længere, om og i så fald hvilken helgen kilden eventuelt havde været indviet til i | Som helligkilde var den endnu i brug på Nissen-Ramtens tid, hvor præster lod hente dåbsvand fra kilden, og syge og døende blev bragt vand at drikke fra kilden. Derimod huskedes det ikke længere, om og i så fald hvilken helgen kilden eventuelt havde været indviet til i katolsk tid. | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== |
Versionen fra 24. sep. 2013, 10:14
Thehullet er beliggende på Bispetoften, i gården på den østlige side af den tidligere Ny jydske Kjøbstad-Creditforening-bygning, der nu huser Finanscenteret (Danske Bank, Danica Pension og Realkredit Danmark).
Kilden er første gang beskrevet i Jacob Vilken Nissen-Ramtens håndskrift om jyske helligkilder fra 1890'erne. Ifølge Nissen-Ramten henviser navnet til, at borgene hentede vand til te ved kilden.
Som helligkilde var den endnu i brug på Nissen-Ramtens tid, hvor præster lod hente dåbsvand fra kilden, og syge og døende blev bragt vand at drikke fra kilden. Derimod huskedes det ikke længere, om og i så fald hvilken helgen kilden eventuelt havde været indviet til i katolsk tid.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
- Siegfred Svane: Danske Helligkilder og Lægedomskilder (1984), s. 218-19 Bestil materiale