Framlev: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
|||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
Kirkehistorien i Framlev er dog endnu ældre end den nuværende kirke. Under renoveringer af kirken er der nemlig fundet rester efter en endnu ældre kirke opført i træ. I dag findes en planke fra den første Framlev Kirke på Nationalmuseet, og planken er det eneste hele bevarede stykke, der er blevet fundet fra en dansk stavkirke. Et brudstykke af en anden planke findes i dag i [[Den Gamle By]]. Plankerne var blevet genanvendt i kirken som vinduesplanker. På Nationalmuseet findes desuden en smuk, bevaret aquamanile – en vandkande af bronze – i løveform fra 1350, der blev fundet i en indmuret niche i kirken i 1852. | Kirkehistorien i Framlev er dog endnu ældre end den nuværende kirke. Under renoveringer af kirken er der nemlig fundet rester efter en endnu ældre kirke opført i træ. I dag findes en planke fra den første Framlev Kirke på Nationalmuseet, og planken er det eneste hele bevarede stykke, der er blevet fundet fra en dansk stavkirke. Et brudstykke af en anden planke findes i dag i [[Den Gamle By]]. Plankerne var blevet genanvendt i kirken som vinduesplanker. På Nationalmuseet findes desuden en smuk, bevaret aquamanile – en vandkande af bronze – i løveform fra 1350, der blev fundet i en indmuret niche i kirken i 1852. | ||
Framlev Kirke blev i 1310 lagt under Aarhus domprovsti. Da grevskabet Frisenborg blev oprettet i 1672 blev kirken indlemmet herunder. 1724 blev kirken afhændet til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt, og da ryttergodset solgtes i 1767 blev kirken erhvervet af [[Lyngbygård]] | Framlev Kirke blev i 1310 lagt under Aarhus domprovsti. Da grevskabet Frisenborg blev oprettet i 1672 blev kirken indlemmet herunder. 1724 blev kirken afhændet til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt, og da ryttergodset solgtes i 1767 blev kirken erhvervet af [[Lyngbygård]] og blev der til 1874, hvor gården blev solgt. Johannes Friis beholdt kirken, men kun til 1882, hvor han solgte kirken til oberst S. Neergaard, jægermester T. Quistgaard og ritmester O. Engelbrecht, som lod den gå i arv, indtil den overgik til selveje den 1. januar 1913. | ||
=== Et stille bondeliv === | === Et stille bondeliv === | ||
Framlev var en ren bondeby med hvad, der dertil hørte af gårde og husmandssteder. I 1682 fandtes her ni gårde med i alt 325 tønder dyrket land. Derudover lå her fire huse med 1,7 tønder dyrket land til. Al bebyggelse lå langs den øst-vestgående bygade (i dag [[Framlevvej]] -[[Snåstrupvej]]) samt ved nogle smøger omkring kirken. Gårdene, der i | Framlev var en ren bondeby med hvad, der dertil hørte af gårde og husmandssteder. I 1682 fandtes her ni gårde med i alt 325 tønder dyrket land. Derudover lå her fire huse med 1,7 tønder dyrket land til. Al bebyggelse lå langs den øst-vestgående bygade (i dag [[Framlevvej]] -[[Snåstrupvej]]) samt ved nogle smøger omkring kirken. Gårdene, der i begyndelsen af 1800-tallet var i alt ti af, lå hovedsagelig i to rækker langs bygaden, mens husene for størstepartens vedkommende lå omkring kirken. En enkelt gård flyttede ud på marken i begyndelsen af 1800-tallet, og fra omkring midten af århundredet til 1875 fulgte yderligere tre gårde efter. De resterende seks forblev i landsbyen, og nogle af dem kan stadig i dag ses på deres oprindelige placering i Framlev. | ||
I 1842 dannede Framlev sammen med nabobyen [[Harlev]] sin egen selvstændige kommune. [[Harlev-Framlev Kommune]] eksisterede indtil den store kommunalreform i 1970, hvor den blev en del af [[Aarhus Kommune]]. I midten af 1850’erne blev vejforløbet på den gamle [[Silkeborgvej|Silkeborg Landevej]] flyttet. Tidligere var landevejen gået direkte igennem Framlev, men nu blev den rettet ud og fik en vejføring, der kom til at gå syd for landsbyen. Framlev lå dermed ikke længere direkte på en hovedvej. | I 1842 dannede Framlev sammen med nabobyen [[Harlev]] sin egen selvstændige kommune. [[Harlev-Framlev Kommune]] eksisterede indtil den store [[Kommunalreformen i 1970|kommunalreform i 1970]], hvor den blev en del af [[Aarhus Kommune]]. I midten af 1850’erne blev vejforløbet på den gamle [[Silkeborgvej|Silkeborg Landevej]] flyttet. Tidligere var landevejen gået direkte igennem Framlev, men nu blev den rettet ud og fik en vejføring, der kom til at gå syd for landsbyen. Framlev lå dermed ikke længere direkte på en hovedvej. | ||
=== Framlev Korsvej === | === Framlev Korsvej === | ||
Udviklingen i Framlev stod hen over flere hundrede år forholdsvis stille. I mellemkrigstiden begyndte dog en ny fase i landsbyens historie. Bilismen var begyndt at vinde frem, og nu fik Framlev nu en ny funktion som servicecentrum. [[Framlev Korsvej]] blev opført, hvor [[Stillingvej]] og Silkeborgvej krydser hinanden – ca. 400 meter syd for landsbyen på jord tilhørende gårdene i Framlev. På dette tidspunkt havde nabobyen Harlev endnu ikke vokset sig op mod Framlev, hvorfor korsvejen geografisk lå meget tættere på Framlev end Harlev. Omkring Framlev Korsvej blev der fra slutningen af | Udviklingen i Framlev stod hen over flere hundrede år forholdsvis stille. I mellemkrigstiden begyndte dog en ny fase i landsbyens historie. Bilismen var begyndt at vinde frem, og nu fik Framlev nu en ny funktion som servicecentrum. [[Framlev Korsvej]] blev opført, hvor [[Stillingvej]] og Silkeborgvej krydser hinanden – ca. 400 meter syd for landsbyen på jord tilhørende gårdene i Framlev. På dette tidspunkt havde nabobyen Harlev endnu ikke vokset sig op mod Framlev, hvorfor korsvejen geografisk lå meget tættere på Framlev end Harlev. Omkring Framlev Korsvej blev der fra slutningen af 1950'erne opført et parcelhuskvarter. Samtidig udvidede Harlev sig mod nord, og omkring 1970 var Framlev Korsvej og Harlev vokset sammen, mens Framlev stadig lå i ensom majestæt lige nord for den travle byudvikling, der således gik forbi den gamle landsby. | ||
Lidt udvikling har der dog fundet sted i Framlev. På de få gårdtomter, der blev forladt i 1800-tallet, blev i sin tid opført huse til aftægtsfolk og arbejdere. I 1924 fik landsbyen en ny skole på [[Framlevvej 1]], der dog blev nedlagt, da [[Næshøjskolen]] i Harlev blev indviet i 1959 som centralskole for hele kommunen. Bygningen blev efterfølgende overtaget af en snedkervirksomhed og har siden fungeret som autoværksted. Efter 2. verdenskrigs afslutning blev der desuden bygget to nye småkvarterer, henholdsvis ved vestenden af Framlevvej og ved hjørnet af Framlevvej-Snåstrupvej. | Lidt udvikling har der dog fundet sted i Framlev. På de få gårdtomter, der blev forladt i 1800-tallet, blev i sin tid opført huse til aftægtsfolk og arbejdere. I 1924 fik landsbyen en ny skole på [[Framlevvej 1]], der dog blev nedlagt, da [[Næshøjskolen]] i Harlev blev indviet i 1959 som centralskole for hele kommunen. Bygningen blev efterfølgende overtaget af en snedkervirksomhed og har siden fungeret som autoværksted. Efter 2. verdenskrigs afslutning blev der desuden bygget to nye småkvarterer, henholdsvis ved vestenden af Framlevvej og ved hjørnet af Framlevvej-Snåstrupvej. | ||
| Linje 60: | Linje 60: | ||
Som det almindelige indtryk antyder, er Framlev klart beboelsesorienteret. Byens 7 landbrugsejendomme (herunder en frugtplantage) udgør dog en væsentlig del af bybilledet, selv om de ligger spredt. Den største arbejdsplads er snedkervirksomheden, og som helhed er industri målt efter lokale arbejdspladser vigtigste erhverv. Der findes kirke og forsamlingshus. | Som det almindelige indtryk antyder, er Framlev klart beboelsesorienteret. Byens 7 landbrugsejendomme (herunder en frugtplantage) udgør dog en væsentlig del af bybilledet, selv om de ligger spredt. Den største arbejdsplads er snedkervirksomheden, og som helhed er industri målt efter lokale arbejdspladser vigtigste erhverv. Der findes kirke og forsamlingshus. | ||
[[Fil:Framlev2018.jpg|350px|thumb|right|Framlevvej i Framlev, set mod kirken. Foto | [[Fil:Framlev2018.jpg|350px|thumb|right|Framlevvej i Framlev, set mod kirken. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]] | ||
==== Vejnet: ==== | ==== Vejnet: ==== | ||