Viby Folkebibliotek: Forskelle mellem versioner
mIngen redigeringsopsummering |
Ingen redigeringsopsummering |
||
| (7 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
'''Viby | '''Viby Bibliotek''' blev indviet på [[Skanderborgvej]] 170 (dengang Kongevej 45) i Viby den 30. august 1956, under navnet '''Viby Kulturhus'''. Kort efter blev dette til Viby Folkebibliotek, og i dag bruges blot navnet Viby Bibliotek. | ||
=== Viby Folkebiblioteks historie === | === Viby Folkebiblioteks historie === | ||
Ud fra Viby Sogns forhandlingsprotokoller kan man finde frem til, at der allerede i 1846 var ønske om at oprette et sognebibliotek, men noget egentligt bevis på, at der er gjort nogen praktisk indsats på området, eksisterer ikke. Det antages derfor, at eftersom Viby Højskoles Bibliotek har været anvendt som udlånsbibliotek, blev der ikke for alvor taget noget biblioteksarbejde op før Højskolens nedlæggelse i 1899. | Ud fra [[Viby Sogn|Viby Sogns]] forhandlingsprotokoller kan man finde frem til, at der allerede i 1846 var ønske om at oprette et sognebibliotek, men noget egentligt bevis på, at der er gjort nogen praktisk indsats på området, eksisterer ikke. Det antages derfor, at eftersom Viby Højskoles Bibliotek har været anvendt som udlånsbibliotek, blev der ikke for alvor taget noget biblioteksarbejde op før Højskolens nedlæggelse i 1899. | ||
Det første egentlige bibliotek der kendes til i Viby, var derfor biblioteket som Afholdsforeningen ejede, og som også hed ”Viby Folkebibliotek”. Dette har tilsyneladende ikke fungeret særligt godt, eftersom det til et foredragsmøde i oktober 1906 blev bestemt, at et udvalg skulle oprette en sognebogsamling Den første bestyrelse for ”Viby Sognebogsamling” bestod af direktør for træskofabrikken Chr. Bach, pastor Zinn og førstelærer Olsen. Samlingen begyndte med en bogbestand på 150 bind. De efterfølgende år blev kommunens tilskud ved med at falde fra starttilskudet på 75 kr. til 20 kr., og i 1910 blev ”Viby Folkebibliotek” og ”Viby Sognebogsamling” slået sammen under navnet ”Viby Sogns Folkebogsamling”.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 152</ref> | Det første egentlige bibliotek der kendes til i Viby, var derfor biblioteket som Afholdsforeningen ejede, og som også hed ”Viby Folkebibliotek”. Dette har tilsyneladende ikke fungeret særligt godt, eftersom det til et foredragsmøde i oktober 1906 blev bestemt, at et udvalg skulle oprette en sognebogsamling Den første bestyrelse for ”Viby Sognebogsamling” bestod af direktør for træskofabrikken Chr. Bach, pastor Zinn og førstelærer Olsen. Samlingen begyndte med en bogbestand på 150 bind. De efterfølgende år blev kommunens tilskud ved med at falde fra starttilskudet på 75 kr. til 20 kr., og i 1910 blev ”Viby Folkebibliotek” og ”Viby Sognebogsamling” slået sammen under navnet ”Viby Sogns Folkebogsamling”.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 152</ref> | ||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
I 1956 fik man i Viby endelig en selvstændig stor biblioteksbygning med bibliotekaren Erik Svendsen. Den officielle indvielse fandt sted 30. august, hvor det blev kaldt ”Vibys Kulturhus” og fik megen ros for ikke at være for lille ved indvielsen, hvilket var sket ved andre biblioteker.<ref>Århus Stiftstidende 31-08-1956</ref> | I 1956 fik man i Viby endelig en selvstændig stor biblioteksbygning med bibliotekaren Erik Svendsen. Den officielle indvielse fandt sted 30. august, hvor det blev kaldt ”Vibys Kulturhus” og fik megen ros for ikke at være for lille ved indvielsen, hvilket var sket ved andre biblioteker.<ref>Århus Stiftstidende 31-08-1956</ref> | ||
Kommunesammenlægningen blev hård for Erik og Marie Svendsen, der følte, at deres hjertebarn blev taget fra dem. Hvor de før havde haft stor bevægelsesfrihed, skulle alle beslutninger nu ind forbi Aarhus Byråd, som efter kommunesammenlægningen skulle tage stilling til stort og småt i alle de 20 tidligere selvstændige sognekommuner. Derudover blev en stor ordblindesamling, som Viby møjsommeligt havde samlet gennem årtier flyttet til hovedbiblioteket i Mølleparken i 1979. | |||
== Viby Folkebibliotek på AarhusArkivet == | == Viby Folkebibliotek på AarhusArkivet == | ||
| Linje 22: | Linje 24: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* [[Århus Stiftstidende]], 27.04.1954, ''”Viby vil forhandle med Aarhus om tranbusserne”'' | |||
* Århus Stiftstidende, 30.08.1956, ''”Godt en million for Vibys Folkebibliotek”'' | |||
* Århus Stiftstidende, 31.08.1956, ''”Stenkildeparken – et storbyggeri i Viby”'' | |||
* Århus Stiftstidende, 31.08.1956, ''”Sagt om Viby kulturhus: Vil danne forbillede – ogsaa for købstæder.”'' | |||
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/925675.pdf ''"Træk af Viby Folkebiblioteks historie"'' af Ejlif Salomonsen, Årsskrift for Viby lokalhistoriske Forening 1996] | |||
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/925675.pdf ''"Viby sogns lånebogsamling"'' af Bente Klercke Rasmussen, Årsskrift for Viby lokalhistoriske Forening 1996] | |||
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/938425.pdf ''"Viby Biblioteks senere år"'' af Tove Glud Rasmussen, Vibybogen 2017, Viby Lokalhistoriske Forening] | |||
===Henvisninger=== | |||
[[Kategori: Kunst & litteratur]] | [[Kategori: Kunst & litteratur]] | ||
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]] | [[Kategori: Folkekultur & dagligliv]] | ||
[[Kategori: Kulturinstitutioner]] | [[Kategori: Kulturinstitutioner]] | ||