Aarhus Domkirke: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
|||
| (10 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:000441913 l.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Domkirke set fra [[Bispetorvet]].Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
[[Fil: | [[Fil:Aarhus Domkirke tegning 1855.jpg|thumb|right|350px|Aarhus Domkirke. Tegning, 1855]] </li> | ||
[[Fil:Aarhus Domkirke | |||
'''Aarhus Domkirke''', Sankt Clemens Kirke, ligger for enden af [[Store Torv]], med [[Bispetorvet]] syd for, og [[Domkirkepladsen]] nord for. Kirken blev opført i 1200-tallet. | '''Aarhus Domkirke''', Sankt Clemens Kirke, ligger for enden af [[Store Torv]], med [[Bispetorvet]] syd for, og [[Domkirkepladsen]] nord for. Kirken blev opført i 1200-tallet. | ||
| Linje 24: | Linje 22: | ||
=== Den nuværende domkirke === | === Den nuværende domkirke === | ||
I 948 fik Aarhus sin første biskop, Reginbrand. Der blev ved samme lejlighed opført en trækirke, som nævnes i forskellige skrifter fra 965 og 988. Det nævnes dog ikke, hvor denne kirke lå, og da der aldrig er fundet arkæologiske rester efter denne, kan man kun gisne om det. Nogle mener, den lå, hvor den nuværende Aarhus Domkirke i dag ligger, mens andre mener, at den lå, hvor nuværende [[Vor Frue Kirke]] ligger – altså i [[Vestergade]]. Teorien med en placering i Vestergade understøttes af, at det ville have givet mening at placere byens første kirke uden for byens volde, da de fleste aarhusianere på dette tidspunkt endnu var hedninge. Tilsvarende så man i Ribe, hvor byens første kirke også blev placeret uden for byen. | I 948 fik Aarhus sin første biskop, Reginbrand. Der blev ved samme lejlighed opført en trækirke, som nævnes i forskellige skrifter fra 965 og 988. Det nævnes dog ikke, hvor denne kirke lå, og da der aldrig er fundet arkæologiske rester efter denne, kan man kun gisne om det. Nogle mener, den lå, hvor den nuværende Aarhus Domkirke i dag ligger, mens andre mener, at den lå, hvor nuværende [[Vor Frue Kirke]] ligger – altså i [[Vestergade]]. Teorien med en placering i Vestergade understøttes af, at det ville have givet mening at placere byens første kirke uden for byens volde, da de fleste aarhusianere på dette tidspunkt endnu var hedninge. Tilsvarende så man i Ribe, hvor byens første kirke også blev placeret uden for byen. | ||
| Linje 41: | Linje 35: | ||
====Tårn og spir==== | ====Tårn og spir==== | ||
Ved tårnets opførelse viste det sig svært at skaffe nok egetræ til en tårnkonstruktion. Det er usikkert om der er tale om den oprindelige tårnkonstruktion eller en senere ombygning. I følge | [[Fil:Aarhus Domkirke 1902.jpg|350px|thumb|right|Foto af Domkirken i 1902 med tårnkonstruktionen fra 1877-1882-ombygningen.]] | ||
Ved tårnets opførelse viste det sig svært at skaffe nok egetræ til en tårnkonstruktion. Det er usikkert om der er tale om den oprindelige tårnkonstruktion eller en senere ombygning. I følge nogle kilder ([[Århus Stiftstidende]], 26.03.1955) blev løsningen blev at købe Tunøs gamle egeskov, som blev nedhugget. Til gengæld forpligtede man sig til at opføre en ny kirke på Tunø, som Domkirken havde vedligeholdelsespligt over indtil 1948. | |||
=====Ombygning 1877-1882===== | |||
Ved en tårnombygning i 1877-1882 fik tårnet højere spir på udført af tømrermester Peter Thomasen i Levring. En arbejder mistede livet under arbejdet, da han styrtede ned fra tårnet. | Ved en tårnombygning i 1877-1882 fik tårnet højere spir på udført af tømrermester Peter Thomasen i Levring. En arbejder mistede livet under arbejdet, da han styrtede ned fra tårnet. | ||
=====Ombygning 1929-1931===== | |||
Tårnet blev igen udskiftet i årene 1929-1931 (rejsegilde i august 1931), så tårnet nu har en højde på 96 meter, inkl. kuglen og vejrhanen, som udgør de tre meter. Det nye spir blev udført af tømrermester A.P. Skorstensgaard. Arbejdet med tårnet trak ud - blandt andet på grund af strejke. | Tårnet blev igen udskiftet i årene 1929-1931 (rejsegilde i august 1931), så tårnet nu har en højde på 96 meter, inkl. kuglen og vejrhanen, som udgør de tre meter. Det nye spir blev udført af tømrermester A.P. Skorstensgaard. Arbejdet med tårnet trak ud - blandt andet på grund af strejke. | ||
I den store forgyldte kugle, som findes under vejrhanen, ligger i et hylster et dokument med navnene på de håndværkere, der i 1878-1880 samt 1929-1931 var med til at bygge tårnet. | I forbindelse med tårnombygningen blev spirets vejrhane og kugle nedtaget i 1931 og sendt til renovering og efterfølgende forgyldt af malerfirmaet I. Kruse og Søn. I den store forgyldte kugle, som findes under vejrhanen, ligger i et hylster et dokument med navnene på de håndværkere, der i 1878-1880 samt 1929-1931 var med til at bygge tårnet. | ||
En del af den gamle og mere tunge egetræskonstruktion blev beholdt ved ombygningen 1929-1931. Det er formodentligt denne gamle konstruktion, som gjorde at tårnet ikke styrtede sammen under den store [[4. juli katastrofen|4. juli katastrofe]] i 1944. I stedet for en sammenstyrtning virkede den gamle konstruktion som en kontravægt, der fik spiret til at svinge tilbage på plads efter det kraftige lufttryk fra eksplosionen på havnen | En del af den gamle og mere tunge egetræskonstruktion fra 1877-1882-ombygningen blev beholdt ved ombygningen 1929-1931. Det er formodentligt denne gamle konstruktion, som gjorde at tårnet ikke styrtede sammen under den store [[4. juli katastrofen|4. juli katastrofe]] i 1944. I stedet for en sammenstyrtning virkede den gamle konstruktion som en kontravægt, der fik spiret til at svinge tilbage på plads efter det kraftige lufttryk fra eksplosionen på havnen. | ||
Under besættelsen blev spiret kobbertag desuden beskadiget af tyske soldater, der brugte spiret som skydemål, hvorfor taget havde flere skudhuller. | |||
Selve | =====Renovering 1955===== | ||
Beskadigelserne betød, at vand kunne trænge ind i tårnet, men grundet økonomi og ressourcemangel blev tårnet først repareret i 1955, da kirkeministeriet påbød det. På dette tidspunkt havde vand i over ti år kunne trænge ind i konstruktionen, hvilket medførte store rådskader. | |||
Selve kobbertaget blev restaureret af [[H. P. Salling & Sønner|kobbersmedemester Salling]], der også havde arbejdet på ombygningen i 1929-1931, mens stilladskonstruktionen blev beregnet af arkitekt og kongelig bygningkonstruktør [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]], og bygget af tømrermester Fritz Laursen fra firmaet Skorstensgaard og Laursen. Fritz Laursen havde under 1929-1931 ombygningen været tømmersvend for A.P. Skorstensgaard. Der var således mange andengenerationshåndværkere fra 1929-1931-ombygingen, da tårnet blev renoveret i 1955. | |||
Ombygningen bød også på en mulighed for at genopfriske forgyldningen på vejrhanen samt kuglen under hanen. Arbejdet blev udført af malermester Johs. Jeremiassen. | |||
=== Danmarks største kirkeorgel === | === Danmarks største kirkeorgel === | ||
| Linje 153: | Linje 155: | ||
* [[Kirker i Aarhus Kommune]] | * [[Kirker i Aarhus Kommune]] | ||
* [[Sogne i Aarhus Kommune]] | * [[Sogne i Aarhus Kommune]] | ||
== Galleri == | |||
<div><ul> | |||
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:Vejrhane 1775.jpg|thumb|none|200px|Vejrhane fra 1775. Oprindeligt opsat på Aarhus Domkirke. Billedet er bragt i Århus Stiftstidende 2 . august 1931. Fotograf og kunstner ukendt.]] </li> | |||
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000391666 l.jpg|thumb|none|200px|Tagdækning med kobber af Aarhus Domkirke sommeren 1921. På taget ses mændene, der har arbejdet med taget. Ukendt fotograf, 1921, Aarhus Stadsarkiv.]] </li> | |||
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000441868 l.jpg|thumb|none|200px|Aarhus Domkirke set fra [[Skt. Clemens Torv|Sct. Clemens Torv]]. Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]] </li> | |||
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000487711 l.jpg|thumb|none|200px|Interiørbillede fra Aarhus Domkirke. Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]] </li> | |||
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000396643 l.jpg|thumb|none|200px|Portræt af biskop [[Jens Iversen Lange (-1482)|Jens Iversen Lange]] på et udsnit af Bernt Notkes altertavle til Aarhus Domkirke fra 1479. Altertavlen var bestilt af biskoppen selv og doneret til Aarhus Domkirke, hvor altertavlen stadig står. Biskop Jens Iversen Lange er malet i bedende stilling med bispestaven i hans favn, til venstre for ham er hans våbenskjold med de tre røde roser afbilledet. Til højre for Biskoppen er hans værnehelgen, evangelisten Johannes, malet. Fotograf Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]] </li> | |||
</ul></div> | |||
== Aarhus Domkirke på AarhusArkivet == | == Aarhus Domkirke på AarhusArkivet == | ||