Mejlborg: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| (2 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:000186206.jpg|350px|thumb|right|Mejlborg i sin oprindelige skikkelse. Bag plankeværket løber Kystvejen, og stengærdet til venstre markerer kystlinjen med Aarhusbugten lige på den anden side. <br>Hammerschmidt Foto, 1898, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000186206.jpg|350px|thumb|right|Mejlborg i sin oprindelige skikkelse. Bag plankeværket løber Kystvejen, og stengærdet til venstre markerer kystlinjen med Aarhusbugten lige på den anden side. <br>Foto: Hammerschmidt Foto, 1898, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
[[Fil:000186370.jpg|350px|thumb|right|Det nyopførte Mejlborg efter branden i 1899. På den anden side af plankeværket løber Kystvejen. | [[Fil:000186370.jpg|350px|thumb|right|Det nyopførte Mejlborg efter branden i 1899. På den anden side af plankeværket løber Kystvejen. Foto: Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud, <br>ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Mejlborg''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']] | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Mejlborg''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']] | ||
| Linje 36: | Linje 36: | ||
Da Mejlborg blev bygget, havde der på torvet, hvor Mejlgade og Kystvejen løb sammen, længe ligget en offentlig holdeplads for kapervogne. Her var der især trafik om søndagen, hvor folk kunne hyre vognene til at køre sig på tur til [[Riis Skov]], der havde været en offentlig skov og foretrukken udflugtsdestination i århundreder. | Da Mejlborg blev bygget, havde der på torvet, hvor Mejlgade og Kystvejen løb sammen, længe ligget en offentlig holdeplads for kapervogne. Her var der især trafik om søndagen, hvor folk kunne hyre vognene til at køre sig på tur til [[Riis Skov]], der havde været en offentlig skov og foretrukken udflugtsdestination i århundreder. | ||
[[Fil:Mejlborg 1897.jpg|350px|thumb|right|Mejlborg under opførelse. Hovedbibliotekets Lokalhistoriske Samling, 1897.]] | [[Fil:Mejlborg 1897.jpg|350px|thumb|right|Mejlborg under opførelse. <br>Hovedbibliotekets Lokalhistoriske Samling, 1897.]] | ||
Det oprindelige Mejlborg fik kun lov at stå ganske kort, da en storbrand i august 1899 efterlod bygningskomplekset i ruiner. Mejlborg blev dog hurtigt genopbygget og stod færdig i næsten oprindelig skikkelse allerede i 1900. Arbejdet blev forestået af S.F. Kühnels assistent, arkitekt [[Charlo Andreas Valdemar Emil Wissing (1869-1907)|Charlo 'Charles' Wissing]], da Kühnel selv var på en længere udlandsrejse. Det var dog Kühnels tegninger fra det oprindelige byggeri, der blev brugt til genopførelsen. Nogle ændringer blev dog foretaget, blandt andet blev tårnet ved hovedfacaden bygget lavere, og et af tårnene på siden til Kystvejen blev udeladt. | Det oprindelige Mejlborg fik kun lov at stå ganske kort, da en storbrand i august 1899 efterlod bygningskomplekset i ruiner. Mejlborg blev dog hurtigt genopbygget og stod færdig i næsten oprindelig skikkelse allerede i 1900. Arbejdet blev forestået af S.F. Kühnels assistent, arkitekt [[Charlo Andreas Valdemar Emil Wissing (1869-1907)|Charlo 'Charles' Wissing]], da Kühnel selv var på en længere udlandsrejse. Det var dog Kühnels tegninger fra det oprindelige byggeri, der blev brugt til genopførelsen. Nogle ændringer blev dog foretaget, blandt andet blev tårnet ved hovedfacaden bygget lavere, og et af tårnene på siden til Kystvejen blev udeladt. | ||
| Linje 66: | Linje 66: | ||
==== Bygningen og Aarhushistorien ==== | ==== Bygningen og Aarhushistorien ==== | ||
===== Mejlborgbranden ===== | ===== Mejlborgbranden ===== | ||
[[Fil:000186369.jpg|350px|thumb|right|Mejlborgs ruiner efter branden. Hammerschmidt Foto, 1899, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000186369.jpg|350px|thumb|right|Mejlborgs ruiner efter branden. <br>Foto: Hammerschmidt Foto, 1899, <br>Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
[[Mejlborgbranden]] er den nok mest kendte begivenhed i Mejlborgs historie og en af de største brande i Aarhus' historie. | [[Mejlborgbranden]] er den nok mest kendte begivenhed i Mejlborgs historie og en af de største brande i Aarhus' historie. | ||
Branden udbrød på en nærliggende tømmerplads den 18. august 1899 og havde i løbet af få timer fået tag i adskille ejendomme i og omkring Mejlgade. Brandvæsnet kæmpede med at få ilden under kontrol, men alligevel spredte den sig og nåede Mejlborg hen på eftermiddagen. | Branden udbrød på en nærliggende tømmerplads den 18. august 1899 og havde i løbet af få timer fået tag i adskille ejendomme i og omkring Mejlgade. Brandvæsnet kæmpede med at få ilden under kontrol, men alligevel spredte den sig og nåede Mejlborg hen på eftermiddagen. | ||
Branden tiltrak | Branden tiltrak store menneskemængder. Mange af byens borgere strømmede til for at overvære det dramatiske og spektakulære syn. Da ilden begyndte at få fat i Mejlborg, havde den allerede ødelagt flere bygninger i nærheden. Alligevel blev der midt i flammerne serveret kaffe i Café Mejlborg. Caféejeren var på udflugt, og i hans fravær var der ingen, der tog beslutningen om at lukke. Først da flammerne nåede bygningens øverste etage, greb en aarhusiansk hotelejer ind og sørgede for, at serveringen blev stoppet. | ||
Selv efter at caféen var blevet rømmet, fortsatte aktiviteten. Mens beboernes værdigenstande og ejendele blev båret ud af lejlighederne, hentede man også vin og champagne fra Café Mejlborgs kældre. Det varede derfor ikke længe, før mange af de soldater, der var blevet tilkaldt for at hjælpe med redningsarbejdet, var for berusede til at udføre deres opgaver. | |||
Redningsarbejdet var desuden dårligt organiseret. En stor del af det indbo, der blev reddet ud af Mejlborg, blev lagt så tæt på branden, at det senere antændtes. Noget måtte flyttes i hast, mens andet endte med at blive kastet i havnen. | |||
Mejlborg stod ikke til at redde og lå, da branden endelig var blevet slukket, i ruiner. To dage senere blev murresterne jævnet med jorden, og snart derefter påbegyndte man genopførelsen af bygningen. Det nye Mejlborg stod færdigt allerede i år 1900 og fik stort set sin oprindelige udformning. | Mejlborg stod ikke til at redde og lå, da branden endelig var blevet slukket, i ruiner. To dage senere blev murresterne jævnet med jorden, og snart derefter påbegyndte man genopførelsen af bygningen. Det nye Mejlborg stod færdigt allerede i år 1900 og fik stort set sin oprindelige udformning. | ||
| Linje 91: | Linje 95: | ||
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | ||
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og | Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | ||
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af en samlet, moderne by. | Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af en samlet, moderne by. | ||
| Linje 112: | Linje 116: | ||
* John W. Oldam, Barer, beværtninger, cafeer, hoteller og restaurationer i Århus i 1900 - tallet 1 og 2, upubliceret registrant Lokalhistorisk Samling, Århus Hovedbibliotek. [http://www.aakb.dk/ting/search/restaurationer%20i%20%C3%85rhus Bestil materiale] | * John W. Oldam, Barer, beværtninger, cafeer, hoteller og restaurationer i Århus i 1900 - tallet 1 og 2, upubliceret registrant Lokalhistorisk Samling, Århus Hovedbibliotek. [http://www.aakb.dk/ting/search/restaurationer%20i%20%C3%85rhus Bestil materiale] | ||
* Mogens Weinreich, Kend din by II - kendte og mindre kendte sider af Århus før og nu, Århus 2007. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D27031102 Bestil materiale] | * Mogens Weinreich, Kend din by II - kendte og mindre kendte sider af Århus før og nu, Århus 2007. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D27031102 Bestil materiale] | ||
* Jyllands-Posten. Boligprogram indtager Århus. 23 | * Jyllands-Posten. Boligprogram indtager Århus. 23.08.2005. | ||
* Emanuel Sejr: ”Gamle Århusgader *”, udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960. | * Emanuel Sejr: ”Gamle Århusgader *”, udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960. | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og | * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018. | ||
* Lars Nicolai Bock: ”Arkitektfagligt bidrag til projektet WAVE – 3 vandrelaterede kulturmiljøer i Aarhus – ’Waterfronts of Aarhus’”, Aarhus Stadsarkiv, 2020. https://stadsarkiv.aarhus.dk/media/55979/wave-arkitektfagligt-bidrag-30062020-lars-nicolai-bock.pdf | * Lars Nicolai Bock: ”Arkitektfagligt bidrag til projektet WAVE – 3 vandrelaterede kulturmiljøer i Aarhus – ’Waterfronts of Aarhus’”, Aarhus Stadsarkiv, 2020. https://stadsarkiv.aarhus.dk/media/55979/wave-arkitektfagligt-bidrag-30062020-lars-nicolai-bock.pdf | ||
* Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi | * Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi | ||