Hjelmensgade: Forskelle mellem versioner

(5 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)

Linje 1:

<div class="tright">{{#display_map:lines=

56.161534075072446,10.210471586079487:56.1622987892004,10.208760336727986:56.162331647669454,10.208604768605122

~Hjelmensgade~Fra Nørregade til Thunøgade~red~0.40~10

|width=378

|height=200

|zoom=16

|align=right

}}</div>

'''Hjelmensgade''' er en gade, som ligger i [[Øgadekvarteret]]. Gaden er en sidegade til [[Nørregade]] og fortsættes i [[Thunøgade]] i Øgadekvarteret.

Navnegruppe med danske ønavne nord for [[Nørre Allé]] og Nørregade.

Gaden blev i 1875 anlagt som blind, privat vej.

Gaden blev i 1875 anlagt som blind, privat vej, som var ejet af sparekassedirektør [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)|Moritz Rudolph Koppel]].

~~Gadens oprindelige navn var~~ Grønlundsvej, og senere Grønlundsgade.

Blev navngivet i 1875 som '''Grønlundsvej'''

~~Gaden fik sit~~ nuværende navn i ~~1890 og er opkaldt~~ efter øen Hjelm, der er beliggende ~~ved~~ Djurslands østkyst.

og senere '''Grønlundsgade''' efter købmand [[Jens Grønlund (1839-1911)|Jens Grønlund]]. Han opførte i 1875 den nordlige hjørneejendom ved Nørregade. Det nuværende navn fik gaden i 1887 efter øen Hjelm, der er beliggende ud for den sydlige del af Djurslands østkyst. I 1890’erne blev gaden næsten fuldt udbygget.

Flere af grundejerne på stedet havde i perioden før 1875 anmodet kommunen om at deltage i anlæggelsen af gaden, hvilket kommunen var villig til, hvis gaden kunne indplaceres i en planlægningsmæssig sammenhæng, der ville forbinde denne med Teglgårdsstræde, senere [[Sjællandsgade]].

Linje 14:

Linje 23:

Den ønskede forbindelse blev etableret en del år senere. Overretssagfører [[Christian_Ludvig_Kier_(1839-1934)|Christian Kier]], der i 1875 havde bygget en villa på en stor grund ved [[Hjelmensgade|Hjelmensgades]] afslutning, anlagde omkring 1889 en forbindelsesvej til [[Thunøgade]], som i en bue også knyttede sig til Hjelmensgade

Hjørneejendommene ved [[Nørregade]], der udgjorde gadens første bebyggelse, blev opført omkring 1875. Nørregade 12 / Hjelmensgade 2 blev opført af den tidligere omtalte købmand J. Grønlund. Denne bygning, der oprindelig var opført i 3 etager, blev i 1946 ombygget og ændret til ~~5 1/2~~ etage.

Hjørneejendommene ved [[Nørregade]], der udgjorde gadens første bebyggelse, blev opført omkring 1875. Nørregade 12/Hjelmensgade 2 blev opført af den tidligere omtalte købmand J. Grønlund. Denne bygning, der oprindelig var opført i tre etager, blev i 1946 ombygget og ændret til 5½ etage.

Bebyggelsen langs gaden er opført i løbet af 1890'erne og består af ~~2 1/2~~ - ~~4 1/2~~ etages rødstensbygninger. Facadernes arkitektur er tidens renæssanceinspirerede arkitektur, ~~d.v.s~~. blanke mure med pudsede vinduesindfatninger, gesimser, fordakninger, frontoner samt pudsede og kvaderfugede underetager - en arkitektur, der gennem variationer giver husenes facader forskelligartede udtryk.

Bebyggelsen langs gaden er opført i løbet af 1890'erne og består af 2½-4½-etages rødstensbygninger. Facadernes arkitektur er tidens renæssanceinspirerede arkitektur, dvs. blanke mure med pudsede vinduesindfatninger, gesimser, fordakninger, frontoner samt pudsede og kvaderfugede underetager - en arkitektur, der gennem variationer giver husenes facader forskelligartede udtryk.

Facadernes arkitektur og den stejle gades chaussébelægning opleves som et samspil, der giver denne gade sin særlige karakter.

Kiers villa, hvis flotte beliggenhed blev fremhævet af Hjelmensgades stigning, fungerede i perioden 1918 til 1970 som privat realskole, hvorefter bygningen blev nedrevet.

Arealet er nu overtaget af den kommunale institution Børnenes Jord, der i den gamle villahave giver kvarterets børn mange udfoldelsesmuligheder.

Hjelmensgade med den beplantede Børnenes Jord som afslutning fremstår som et roligt gademiljø, der kun i ringe grad belastes af gennemkørende trafik.

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

=== Adresser på Hjelmensgade ===

*[[Hjelmensgade 1]]

*[[Hjelmensgade 11]]

*[[Hjelmensgade 22]]

== Hjelmensgade på AarhusArkivet ==

Linje 32:

Linje 46:

==Litteratur og kilder==

*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon

* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018

* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori:Gader & veje]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+<div class="tright">{{#display_map:lines=
+.161534075072446,10.210471586079487:56.1622987892004,10.208760336727986:56.162331647669454,10.208604768605122
+~Hjelmensgade~Fra Nørregade til Thunøgade~red~0.40~10
+|width=378
+|height=200
+|zoom=16
+|align=right
+}}</div>
 '''Hjelmensgade''' er en gade, som ligger i [[Øgadekvarteret]]. Gaden er en sidegade til [[Nørregade]] og fortsættes i [[Thunøgade]] i Øgadekvarteret.
 Navnegruppe med danske ønavne nord for [[Nørre Allé]] og Nørregade.
-Gaden blev i 1875 anlagt som blind, privat vej.
+Gaden blev i 1875 anlagt som blind, privat vej, som var ejet af sparekassedirektør [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)|Moritz Rudolph Koppel]].
-Gadens oprindelige navn var Grønlundsvej, og senere Grønlundsgade.
+Blev navngivet i 1875 som '''Grønlundsvej'''
-Gaden fik sit nuværende navn i 1890 og er opkaldt efter øen Hjelm, der er beliggende ved Djurslands østkyst.
+og senere '''Grønlundsgade''' efter købmand [[Jens Grønlund (1839-1911)|Jens Grønlund]]. Han opførte i 1875 den nordlige hjørneejendom ved Nørregade. Det nuværende navn fik gaden i 1887 efter øen Hjelm, der er beliggende ud for den sydlige del af Djurslands østkyst. I 1890’erne blev gaden næsten fuldt udbygget.
 Flere af grundejerne på stedet havde i perioden før 1875 anmodet kommunen om at deltage i anlæggelsen af gaden, hvilket kommunen var villig til, hvis gaden kunne indplaceres i en planlægningsmæssig sammenhæng, der ville forbinde denne med Teglgårdsstræde, senere [[Sjællandsgade]].
@@ Linje 14: / Linje 23: @@
 Den ønskede forbindelse blev etableret en del år senere. Overretssagfører [[Christian_Ludvig_Kier_(1839-1934)|Christian Kier]], der i 1875 havde bygget en villa på en stor grund ved [[Hjelmensgade|Hjelmensgades]] afslutning, anlagde omkring 1889 en forbindelsesvej til [[Thunøgade]], som i en bue også knyttede sig til Hjelmensgade
-Hjørneejendommene ved [[Nørregade]], der udgjorde gadens første bebyggelse, blev opført omkring 1875. Nørregade 12 / Hjelmensgade 2 blev opført af den tidligere omtalte købmand  J. Grønlund. Denne bygning, der oprindelig var opført i 3 etager, blev i 1946 ombygget og ændret til 5 1/2 etage.
+Hjørneejendommene ved [[Nørregade]], der udgjorde gadens første bebyggelse, blev opført omkring 1875. Nørregade 12/Hjelmensgade 2 blev opført af den tidligere omtalte købmand J. Grønlund. Denne bygning, der oprindelig var opført i tre etager, blev i 1946 ombygget og ændret til 5½ etage.
-Bebyggelsen langs gaden er opført i løbet af 1890'erne og består af 2 1/2 - 4 1/2 etages rødstensbygninger. Facadernes arkitektur er tidens renæssanceinspirerede arkitektur, d.v.s. blanke mure med pudsede vinduesindfatninger, gesimser, fordakninger, frontoner samt pudsede og kvaderfugede underetager - en arkitektur, der gennem variationer giver husenes facader forskelligartede udtryk.
+Bebyggelsen langs gaden er opført i løbet af 1890'erne og består af 2½-4½-etages rødstensbygninger. Facadernes arkitektur er tidens renæssanceinspirerede arkitektur, dvs. blanke mure med pudsede vinduesindfatninger, gesimser, fordakninger, frontoner samt pudsede og kvaderfugede underetager - en arkitektur, der gennem variationer giver husenes facader forskelligartede udtryk.
 Facadernes arkitektur og den stejle gades chaussébelægning opleves som et samspil, der giver denne gade sin særlige karakter.
 Kiers villa, hvis flotte beliggenhed blev fremhævet af Hjelmensgades stigning, fungerede i perioden 1918 til 1970 som privat realskole, hvorefter bygningen blev nedrevet.
 Arealet er nu overtaget af den kommunale institution Børnenes Jord, der i den gamle villahave giver kvarterets børn mange udfoldelsesmuligheder.
-Hjelmensgade med den beplantede  Børnenes Jord som afslutning fremstår som et roligt gademiljø, der kun i ringe grad belastes af gennemkørende trafik.
+Hjelmensgade med den beplantede Børnenes Jord som afslutning fremstår som et roligt gademiljø, der kun i ringe grad belastes af gennemkørende trafik.
 Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
 Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
+=== Adresser på Hjelmensgade ===
+*[[Hjelmensgade 1]]
+*[[Hjelmensgade 11]]
+*[[Hjelmensgade 22]]
 == Hjelmensgade på AarhusArkivet ==
@@ Linje 32: / Linje 46: @@
 ==Litteratur og kilder==
 *Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
-* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
+* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
 [[Kategori:Gader & veje]]