Hack Kampmann (1856-1920): Forskelle mellem versioner

|billede=Fil:Hack Kampmann.jpg

|billedtekst=Hack Kampmann (1856-1920), arkitekt. Ca. 1910.

=== Baggrundshistorie ===

Kampmann uddannede sig som ganske ung til murer, hvorefter han startede på arkitektuddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han læste 1873-1878. Under sin uddannelse som arkitekt var Kampmann assistent for sine lærere Ferdinand Meldahl og Hans J. Holm. Der sugede Kampmann ikke kun viden til sig om arkitektur, men han fik også nogle år senere øjnene op for Hans J. Holms datter, Johanne. I 1884 blev den 28-årige Kampmann forlovet med den blot 16-årige Johanne, inden han drog ud på en længere udlandsrejse til Tyskland, Italien og Frankrig. Under rejsen forsømte Kampmann ikke sin forlovede hjemme i Danmark, men sendte mange kærlighedsbreve til hende. Efter to års adskillelse vendte Kampmann hjem til Johanne. I 1888 blev parret gift, og i løbet af årene blev familien forøget med fire børn, hvor to af dem senere fulgte i farens arkitektoniske fodspor.

I 1888 åbnede han sin egen tegnestue, samtidig med at han var undervisningsassistent for sin tidligere lærer og mentor Hans J. Holm på Kunstakademiet. Samme år giftede Kampmann sig med Johanne Holm (1868-1920).

 

 

Da Kampmann kom til Aarhus, havde byen udviklet sig i et meget højt tempo over de seneste årtier. En udbygning af [[Aarhus Havn|havnen]] og jernbanen, en voldsom befolkningstilvækst og initiativrige iværksættere havde gødet jorden for en by, der var i fremdrift. Kampmanns første store byggeprojekt i Aarhus var [[Aarhus Toldkammer|Toldboden]] (1897). Byen havde brug for et mere tidssvarende toldkammer til at kunne kontrollere og opkræve told. Kampmanns Toldbod skuffede ikke. Bygningen blev tre gange større end den forrige og blev opført i den nationalromantiske stil med symboler som hjerter, løver og hundehoveder. Hundehovederne blev lavet af billedhuggeren [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)|Karl Hansen Reistrup]], der var Kampmanns faste arbejdspartner på flere projekter. De arbejdede blandt andet sammen under opførelsen af [[Aarhus Teater]] (1900) og en aarhusiansk filial af [[Statsbiblioteket]] (1902), der senere blev til [[Erhvervsarkivet]].

Da der skulle laves en byplan for det sydlige Aarhus fra [[Banegraven]] til [[Marselisborgskovene]], blev Kampmann sat på opgaven. Planerne udarbejdede han sammen med stadsingeniøren fra København, [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)]], i 1898. På det tidspunkt var planen revolutionerende, da det ikke var almindeligt med en så gennemført byplanlægning i Danmark. Det er blandt andet byplanen, der er grunden til, at Aarhus i dag har en ringgade.

Foruden Holm og Meldahl påvirkede arkitekten J.D. Herholdt også Kampmann, hvilket kom til udtryk i Provinsarkivet i Viborg, der var hans store gennembrudsværk. Stilen førte han videre i førnævnte [[Toldbygningen (1898-1995)|Aarhus Toldbod]], som han skabte med udgangspunkt i [[Aarhus byvåben]]. Den ligger som en port til byen via havnen, som var skabt ud fra lige dele individualistisk frihed og inspiration fra historisk og traditionel arkitektur.  

Det var en dobbelthed, Kampmann havde med sig fra sin uddannelse og sine lærerige rejser, og som alle dage prægede hans arkitektoniske idealer. Dertil kom en forkærlighed for detaljerigdom, der var gennemgående i den periode, han arbejdede i; det personlige præg i form af organiske og en nogen gange prangende udsmykning. Løsenet var ”originalitet og uensartethed.”

[[Fil:Aarhus Teater 000186163.jpg|350px|thumb|right|Det af Hack Kampmann tegnede Aarhus Teater på [[Bispetorvet]] med [[Teater Café]] og biografen [[Fotorama]]. Hammerschmidt Foto, 1924.]]

=== Kampmanns Aarhusbyggerier og -planer  ===

=== Kampmanns øvrige byggerier ===

=== Restaureringer udenfor Aarhus ===