Hack Kampmann (1856-1920): Forskelle mellem versioner

[[Fil:Hack Kampmann.jpg|350px|thumb|right|Hack Kampmann (1856-1920), arkitekt. Ca. 1910.]]

 

'''Hack Kampmann''' (født 6. september 1856 i Ebeltoft, død 27. juni 1920 på Frederiksberg) var arkitekt, kongelig bygningsinspektør og professor. Han var søn af provst Christian P.G. Kampmann og Johanne M. Schmidt i Ebeltoft. Hack Kampmann boede i Aarhus fra 1892 til 1908.

== Baggrundshistorie ==

Kampmann uddannede sig som ganske ung til murer, hvorefter han startede på arkitektuddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han læste 1873-1878. I forbindelse med og forlængelse af sin uddannelse arbejdede han som assistent for to af sine lærere, Ferdinand Meldahl og Hans J. Holm.  

I 1882 rejste han til Paris, hvor han videreuddannede sig ved Ècole des Beaux-arts. I løbet af 1880´erne rejse han i store dele af Europa og studerede arkitektur og kunst; Italien, Sverige, Tyskland, Frankrig, Grækenland (sammen med brygger Carl Jacobsen) og i 1894 foretog han en rejse til Holland.

I 1888 åbnede han sin egen tegnestue samtidig med at han var undervisningsassistent for sin tidl. lærer og mentor Hans J. Holm på Kunstakademiet. Samme år giftede han sig med Holms datter, Johanne Holm (1868-1920).  

I 1892 blev Hack Kampmann udnævnt til kongelig bygningsinspektør i Nørrejylland og bosatte sig i Aarhus bl.a. i [[Strandvejen 12|Lille Rosenborg]] og [[Strandvejen 104|Villa Kampen]]. Kampmann havde et nært forhold til Jylland, hvor han var født, og han opførte i sin karriere flere bygninger i landsdelen. Særligt kom Aarhus til at nyde godt af hans værker.

Foruden Holm og Meldahl påvirkede arkitekten J.D. Herholdt også Kampmann, hvilket kom til udtryk i Provinsarkivet i Viborg, der var hans store gennembrudsværk. Stilen førte han videre i [[Toldbygningen (1898-1995)|Aarhus Toldkammer]], som han skabte med udgangspunkt i [[Aarhus byvåben]]. Den ligger som en port til byen via havnen, som var skabt ud fra lige dele individualistisk frihed og inspiration fra historisk og traditionel arkitektur. Det var en dobbelthed Kampmann havde med sig fra sin uddannelse og sine lærerige rejser, og som alle dage prægede hans arkitektoniske idealer. Dertil kom en forkærlighed for detaljerigdom, der var gennemgående i den periode, han arbejdede i; det personlige præg i form af organiske og en nogen gange prangende udsmykning. Løsenet var ”originalitet og uensartethed.”

[[Fil:Aarhus Teater 000186163.jpg|350px|thumb|right|Det af Hack Kampmann tegnede Aarhus Teater på Bispetorvet med Teater Café og biografen Fotorama. Hammerschmidt Foto, 1924.]]

Denne udsmykningsform kom tydeligt til udtryk igennem hans samarbejde med keramiker [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)]], som han arbejdede sammen med både på [[Aarhus Teater]] og [[Statsbiblioteket]], nu [[Erhvervsarkivet]] og [[Aarhus Stadsarkiv]]. Aarhus Teater opførtes på baggrund af en samling af borgere, der var gået sammen om at samle penge til en ny og anselig bygning for scenekunsten i Aarhus. Iblandt disse tog købmand [[Ole Christian Ingvard Lottrup (1857-1908)|Chr. Lottrup]] kontakt til Kampmann, og hans udkast vandt over bl.a. Vilhelm Dahlerups forslag.  

===== Kampmanns Aarhusbyggerier og -planer  =====

===== Kampmanns øvrige byggerier =====

===== Restaureringer udenfor Aarhus =====

*Sneslev Kirke (1889-91)

*Helligåndshuset, Randers (1894)

*Thisted Kirke (1895)

*Tilbygning og restaurering af Nørresundby Kirke (1897-98)

*Skive gamle Kirke (1898)

*Restaurering og tilbygning til Budolfi Kirke, Aalborg (1899-1910)

*Aalborg Kloster, Adelgade (1904-07)