Hvilsted: Forskelle mellem versioner

Linje 11:

== Historie ==

[[Fil:Hvilsted 555.tif.jpg|300px|thumb|right|Lethenborgvej 4, Hvilsted. Oprindeligt gammelt husmandssted eller jordløst hus. Smedjebolig og smedje fra ~~cirka~~ 1900 til 1918. ~~Fotograf~~: Torben Pallesen Jensen, 1974.]]

[[Fil:Hvilsted 555.tif.jpg|300px|thumb|right|Lethenborgvej 4, Hvilsted. Oprindeligt gammelt husmandssted eller jordløst hus. Smedjebolig og smedje fra ca. 1900 til 1918. <br>Foto: Torben Pallesen Jensen, 1974.]]

1440 Huilsted, 1610 Huilstedtt.

Linje 17:

Byens form er bygget op om to hovedakser, en øst-vestlig, repræsenteret af [[Lethenborgvej]] og dens naturlige fortsættelse østover, og en nord-sydlig udtrykt i [[Nordvejen]]. Øst-vestaksen svarer til den gamle landsby, bebyggelsen langs nordaksen er hovedsagelig vokset op efter midten af 1800-tallet.

Hvilsted havde i begyndelsen af 1800-tallet 9 - måske 10 - gårde inklusive den uden for byen liggende Påsgård. Hertil kom et mindre antal "huse". Byen blev ved udskiftningen blokudskiftet med en del udflytning som forudsætning. Meget hurtigt skete der også en omfattende udparcellering. Herved forsvandt 4 - måske 5 - gårde fra byen. De forladte tomter blev delvis overtaget af husmænd. I sidste halvdel af 1800-tallet mindskedes udstykningen stærkt. Mellem 1874-75 og 1900 oprettedes kun ganske få nye ejendomme. Efter 1900 har bebyggelsen langs Nordvejen taget form, men i øvrigt er der også efter århundredskiftet bebyggelsesmæssigt sket meget lidt. Den omfattende statshusmandsbrugsudstykning fra [[Lethenborg]] i 1928, der delvis fandt sted på Hvilsted bymark, berørte ikke direkte selve landsbyen. Lignende gælder udstykningen fra Hvilsted præstegård en halv snes år tidligere. Den mest markante ændring i bybilledet de senere år er opførelsen af det omtalte nye gårdkompleks.

Hvilsted havde i begyndelsen af 1800-tallet ni - måske ti - gårde inklusive den uden for byen liggende Påsgård. Hertil kom et mindre antal 'huse'. Byen blev ved udskiftningen blokudskiftet med en del udflytning som forudsætning. Meget hurtigt skete der også en omfattende udparcellering. Herved forsvandt fire - måske fem - gårde fra byen. De forladte tomter blev delvis overtaget af husmænd. I sidste halvdel af 1800-tallet mindskedes udstykningen stærkt. Mellem 1874-75 og 1900 oprettedes kun ganske få nye ejendomme. Efter 1900 har bebyggelsen langs Nordvejen taget form, men i øvrigt er der også efter århundredskiftet bebyggelsesmæssigt sket meget lidt. Den omfattende statshusmandsbrugsudstykning fra [[Lethenborg]] i 1928, der delvis fandt sted på Hvilsted bymark, berørte ikke direkte selve landsbyen. Lignende gælder udstykningen fra Hvilsted præstegård en halv snes år tidligere. Den mest markante ændring i bybilledet de senere år er opførelsen af det omtalte nye gårdkompleks.

== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==

Linje 42:

==== Geografi og bevoksning: ====

Byen ligger i randzonen bag den østjyske ~~israndslinie~~ i ret kuperet land, der kommer tydeligt til udtryk i bebyggelsen. [[Hvilsted Kirke]] og de nærmeste dele af Nordvejen ligger højt på et lille plateau med stærkt fald mod øst.

Byen ligger i randzonen bag den østjyske israndslinje i ret kuperet land, der kommer tydeligt til udtryk i bebyggelsen. [[Hvilsted Kirke]] og de nærmeste dele af Nordvejen ligger højt på et lille plateau med stærkt fald mod øst.

[[Fil:DSC 6667-Hvilsted.jpg|450px|thumb|right|Hvilsted Kirke~~, foto af~~ Ib Nicolajsen, 2018.]]

[[Fil:DSC 6667-Hvilsted.jpg|450px|thumb|right|Hvilsted Kirke. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]

Beplantningen må som helhed betegnes som ikke særlig fremtrædende, dog virker trægrupperne omkring kirken og præsteboligen fremtrædende i den østlige del af landsbyen.

==== Bygninger og erhverv: ====

6 af ejendommene var landbrug, 19 beboelseshuse med udhuse, 1 kombineret beboelse og forretning og en kirke. Landsbyens funktion bedømt efter de enkelte bygninger er ca. 50% henholdsvis landbrugs- og beboelsesorienteret. Til landbrugsejendommene kom kirken og brugsforeningen med beboelse, resten var ren beboelse. Statistisk ligger Hvilsted på grænsen mellem gård- og husby. På Lethenborgvej er gårdpræget absolut dominerende, på Nordvejen træder gårde helt i baggrunden. Som helhed er gårdpræget visuelt nok stærkest. Byens forsamlingshus blev i 1972 inddraget i brugsforeningen.

6 af ejendommene var landbrug, 19 beboelseshuse med udhuse, 1 kombineret beboelse og forretning og en kirke. Landsbyens funktion bedømt efter de enkelte bygninger er ca. 50 % henholdsvis landbrugs- og beboelsesorienteret. Til landbrugsejendommene kom kirken og brugsforeningen med beboelse, resten var ren beboelse. Statistisk ligger Hvilsted på grænsen mellem gård- og husby. På Lethenborgvej er gårdpræget absolut dominerende, på Nordvejen træder gårde helt i baggrunden. Som helhed er gårdpræget visuelt nok stærkest. Byens forsamlingshus blev i 1972 inddraget i brugsforeningen.

==== Vejnet: ====

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 == Historie ==
-[[Fil:Hvilsted 555.tif.jpg|300px|thumb|right|Lethenborgvej 4, Hvilsted. Oprindeligt gammelt husmandssted eller jordløst hus. Smedjebolig og smedje fra cirka 1900 til 1918. Fotograf: Torben Pallesen Jensen, 1974.]]
+[[Fil:Hvilsted 555.tif.jpg|300px|thumb|right|Lethenborgvej 4, Hvilsted. Oprindeligt gammelt husmandssted eller jordløst hus. Smedjebolig og smedje fra ca. 1900 til 1918. <br>Foto: Torben Pallesen Jensen, 1974.]]
 Huilsted, 1610 Huilstedtt.
@@ Linje 17: / Linje 17: @@
 Byens form er bygget op om to hovedakser, en øst-vestlig, repræsenteret af [[Lethenborgvej]] og dens naturlige fortsættelse østover, og en nord-sydlig udtrykt i [[Nordvejen]]. Øst-vestaksen svarer til den gamle landsby, bebyggelsen langs nordaksen er hovedsagelig vokset op efter midten af 1800-tallet.
-Hvilsted havde i begyndelsen af 1800-tallet 9 - måske 10 - gårde inklusive den uden for byen liggende Påsgård. Hertil kom et mindre antal "huse". Byen blev ved udskiftningen blokudskiftet med en del udflytning som forudsætning. Meget hurtigt skete der også en omfattende udparcellering. Herved forsvandt 4 - måske 5 - gårde fra byen. De forladte tomter blev delvis overtaget af husmænd. I sidste halvdel af 1800-tallet mindskedes udstykningen stærkt. Mellem 1874-75 og 1900 oprettedes kun ganske få nye ejendomme. Efter 1900 har bebyggelsen langs Nordvejen taget form, men i øvrigt er der også efter århundredskiftet bebyggelsesmæssigt sket meget lidt. Den omfattende statshusmandsbrugsudstykning fra [[Lethenborg]] i 1928, der delvis fandt sted på Hvilsted bymark, berørte ikke direkte selve landsbyen. Lignende gælder udstykningen fra Hvilsted præstegård en halv snes år tidligere. Den mest markante ændring i bybilledet de senere år er opførelsen af det omtalte nye gårdkompleks.
+Hvilsted havde i begyndelsen af 1800-tallet ni - måske ti - gårde inklusive den uden for byen liggende Påsgård. Hertil kom et mindre antal 'huse'. Byen blev ved udskiftningen blokudskiftet med en del udflytning som forudsætning. Meget hurtigt skete der også en omfattende udparcellering. Herved forsvandt fire - måske fem - gårde fra byen. De forladte tomter blev delvis overtaget af husmænd. I sidste halvdel af 1800-tallet mindskedes udstykningen stærkt. Mellem 1874-75 og 1900 oprettedes kun ganske få nye ejendomme. Efter 1900 har bebyggelsen langs Nordvejen taget form, men i øvrigt er der også efter århundredskiftet bebyggelsesmæssigt sket meget lidt. Den omfattende statshusmandsbrugsudstykning fra [[Lethenborg]] i 1928, der delvis fandt sted på Hvilsted bymark, berørte ikke direkte selve landsbyen. Lignende gælder udstykningen fra Hvilsted præstegård en halv snes år tidligere. Den mest markante ændring i bybilledet de senere år er opførelsen af det omtalte nye gårdkompleks.
 == Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==
@@ Linje 42: / Linje 42: @@
 ==== Geografi og bevoksning: ====
-Byen ligger i randzonen bag den østjyske israndslinie i ret kuperet land, der kommer  tydeligt til udtryk i bebyggelsen. [[Hvilsted Kirke]] og de nærmeste dele af Nordvejen ligger højt på et lille plateau med stærkt fald mod øst.
+Byen ligger i randzonen bag den østjyske israndslinje i ret kuperet land, der kommer  tydeligt til udtryk i bebyggelsen. [[Hvilsted Kirke]] og de nærmeste dele af Nordvejen ligger højt på et lille plateau med stærkt fald mod øst.
-[[Fil:DSC 6667-Hvilsted.jpg|450px|thumb|right|Hvilsted Kirke, foto af Ib Nicolajsen, 2018.]]
+[[Fil:DSC 6667-Hvilsted.jpg|450px|thumb|right|Hvilsted Kirke. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]
 Beplantningen må som helhed betegnes som ikke særlig fremtrædende, dog virker trægrupperne omkring kirken og præsteboligen fremtrædende i den østlige del af landsbyen.
 ==== Bygninger og erhverv: ====
-af ejendommene var landbrug, 19 beboelseshuse med udhuse, 1 kombineret beboelse og forretning og en kirke. Landsbyens funktion bedømt efter de enkelte bygninger er ca. 50%  henholdsvis landbrugs- og beboelsesorienteret. Til landbrugsejendommene kom kirken og  brugsforeningen med beboelse, resten var ren beboelse. Statistisk ligger Hvilsted på grænsen mellem gård- og husby. På Lethenborgvej er gårdpræget absolut dominerende, på Nordvejen træder gårde helt i baggrunden. Som helhed er gårdpræget visuelt nok stærkest. Byens forsamlingshus blev i 1972 inddraget i brugsforeningen.
+af ejendommene var landbrug, 19 beboelseshuse med udhuse, 1 kombineret beboelse og forretning og en kirke. Landsbyens funktion bedømt efter de enkelte bygninger er ca. 50 %  henholdsvis landbrugs- og beboelsesorienteret. Til landbrugsejendommene kom kirken og  brugsforeningen med beboelse, resten var ren beboelse. Statistisk ligger Hvilsted på grænsen mellem gård- og husby. På Lethenborgvej er gårdpræget absolut dominerende, på Nordvejen træder gårde helt i baggrunden. Som helhed er gårdpræget visuelt nok stærkest. Byens forsamlingshus blev i 1972 inddraget i brugsforeningen.
 ==== Vejnet: ====