Hjortensgade: Forskelle mellem versioner

Det var købmand [[Christian Albert Bünger (1798-1884)|Chr. A. Bünger]], der i 1878 anmodede om et gadenavn til ‘den nu såkaldte Hjortensgade’. Han ejede en tømmerplads ved gaden. Byrådet besluttede samme år at fastholde gadenavnet, som den længe havde haft i folkemunde, nemlig Hjortensgade. Nederste halvdel af gaden blev anlagt omkring 1870, mens øverste del først kom til i 1890’erne. På hjørnet

til Saltholmsgade blev Tømrermestrenes Damp- Save- og Høvleværk opført i 1897 og var i drift indtil 1966. I 1975 indrettet til Børnenes Hus med forskellige fritidsaktiviteter, nu nedlagt.

Vejen førtes videre til et stykke vej med navnene [[Mølletoften]] og Hjortensgades Tværgade, i dag [[Saltholmsgade]], hvorefter gaden omkring århundredeskiftet førtes frem til [[Møllevejen]].

I forbindelse med omlægningen af Langelandsgade i 1939 blev denne tilsluttet Hjortensgade. Det var ved den lejlighed, at man besluttede at lægge en såkaldt vejudvidelseslinje langs den østlige side af Hjortensgade, der forklarer, at ejendommen [[Hjortensgade 18]] og (bank)bygningen i den nederste del af gaden ikke følger pågældende gades facadeflugt.

Opført i 1976 for R.K. Rasmussen og Søn og tegnet af arkitekt Jørgen Absalonsen. Se også [[Vesterbro Torv]] 10. Bygningen har to etager og er opført i beton med sokkel i røde teglsten, og har fladt tag. Ligeledes blev bygningen opført med aluminiumsvinduer og to porte.

Ejendommen opførtes og anvendtes af 'Tømremestrenes Damp-, Save- og Høvleværk' i perioden 1897-1966. Derefter foretog [[Aarhus Kommune]] en delvis sanering og ombygning af fabriksarealerne, der siden 1975 har været brugt til en række offentlige formål.

* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018