Langenæs Sogn: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
|||
| (En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 193: | Linje 193: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
'''Langenæs Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], | '''Langenæs Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]). Indtil [[kommunalreformen i 1970]] lå sognet i [[Hasle Herred]]. Langenæs Sogn blev udskilt af [[Sankt Lukas Sogn]] i 1966. [[Langenæskirken]] (eller Langenæs Kirke) er sognekirke. Sognet var i 2025 hjemsted for 6.849 indbyggere, hvoraf 5.070 var registrerede medlemmer af folkekirken. | ||
Langenæs Sogn har en udbredelse, der er større end selve Langenæs-området; det strækker sig fra baneterrænet langs [[Søndre Ringgade]], [[Jyllands Allé]] ned mod [[Dyrehavevej]] og [[Husumvej]] frem til [[Marselis Boulevard]]. Mod nord og nordvest grænser sognet op til [[Vor Frue Sogn]] og [[Åby Sogn]], mens det mod vest og sydvest grænser op til [[Viby Sogn]] og [[Fredens Sogn]]. Mod øst grænser sognet op til [[Sankt Lukas Sogn]]. | Langenæs Sogn har en udbredelse, der er større end selve Langenæs-området; det strækker sig fra baneterrænet langs [[Søndre Ringgade]], [[Jyllands Allé]] ned mod [[Dyrehavevej]] og [[Husumvej]] frem til [[Marselis Boulevard]]. Mod nord og nordvest grænser sognet op til [[Vor Frue Sogn]] og [[Åby Sogn]], mens det mod vest og sydvest grænser op til [[Viby Sogn]] og [[Fredens Sogn]]. Mod øst grænser sognet op til [[Sankt Lukas Sogn]]. | ||
| Linje 209: | Linje 209: | ||
=== Sognets historie === | === Sognets historie === | ||
Inden Langenæs Sogn blev selvstændigt var det nuværende sogneområde en del af [[Skt. Pauls Sogn]]. Blandt andet på grund af | Inden Langenæs Sogn blev selvstændigt, var det nuværende sogneområde en del af [[Skt. Pauls Sogn]]. Blandt andet på grund af [[Frederiksbjerg]]s voldsomme udbygning omkring århundredeskiftet var Skt. Pauls Sogn blevet landets største sogn uden for København. [[Aarhus Byråd|Byrådet]] ønskede derfor at opdele Skt. Pauls sogn i to dele, og i den anledning vedtoges der samtidig en plan om en forlængelse af [[Ingerslevs Boulevard]] med anlæggelse af [[Skt. Lucas Kirkeplads|Skt. Lukas Kirkeplads]] med den tilhørende [[Skt. Lukas Kirke]]. Lukaskirken blev indviet i 1926, men var allerede en del af sit eget selvstændige sogn fra 1923. | ||
I 1960'erne var [[Sankt Lukas Sogn|Skt. Lukas Sogn]] imidlertid blevet alt for stort og uoverkommeligt for de to præster, som var tilknyttet sognet. Derfor oprettedes Langenæs Sogn efter det nyopførte [[Langenæs|Langenæskvarter]]. Skt. Lukas Sogn rummede inden udskillelsen 33.000 borgere, hvoraf Langenæs Sogn tog godt 10.000 med over i det nye sogn. Ved det første menighedsrådsvalg 9. juni 1966 blev fire socialdemokrater og 11 fra den fælleskirkelige liste stemt ind i det nye menighedsrådsvalg. | I 1960'erne var [[Sankt Lukas Sogn|Skt. Lukas Sogn]] imidlertid blevet alt for stort og uoverkommeligt for de to præster, som var tilknyttet sognet. Derfor oprettedes Langenæs Sogn efter det nyopførte [[Langenæs|Langenæskvarter]]. Skt. Lukas Sogn rummede inden udskillelsen 33.000 borgere, hvoraf Langenæs Sogn tog godt 10.000 med over i det nye sogn. Ved det første menighedsrådsvalg den 9. juni 1966 blev fire socialdemokrater og 11 fra den fælleskirkelige liste stemt ind i det nye menighedsrådsvalg. | ||
=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn === | === Sognets byområder, kendetegn og vartegn === | ||
| Linje 221: | Linje 221: | ||
Undervejs i byggeprocessen løb man pludselig ind i økonomiske vanskeligheder og manglede 100.000 kr. Man forsøgte at løse problemet ved at appellere til beboerne på Frederiksbjerg om at yde et månedligt bidrag gennem et helt år. Frivillige bidrag ansås som den eneste vej ud af vanskelighederne, da men ikke regnede med, at staten ville gribe ind. Pengene blev da også samlet ind, og kirken kunne indvies den 13. marts 1966. | Undervejs i byggeprocessen løb man pludselig ind i økonomiske vanskeligheder og manglede 100.000 kr. Man forsøgte at løse problemet ved at appellere til beboerne på Frederiksbjerg om at yde et månedligt bidrag gennem et helt år. Frivillige bidrag ansås som den eneste vej ud af vanskelighederne, da men ikke regnede med, at staten ville gribe ind. Pengene blev da også samlet ind, og kirken kunne indvies den 13. marts 1966. | ||
Arkitekterne Gravers og Richter tegnede kirken, der ved færdiggørelsen havde kostet ca. | Arkitekterne Gravers og Richter tegnede kirken, der ved færdiggørelsen havde kostet ca. to mio. kr. | ||
=== Befolkningsudvikling i Langenæs Sogn === | === Befolkningsudvikling i Langenæs Sogn === | ||
| Linje 250: | Linje 248: | ||
|- | |- | ||
| 2022 ||6.718 | | 2022 ||6.718 | ||
|- | |||
| 2025 ||6.849 | |||
|} | |} | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* [[Sogne i Aarhus Kommune]] | * [[Sogne i Aarhus Kommune]] | ||