Dybbølgade: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
|||
| (10 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map:lines= | |||
56.148681961372105,10.200079090344788:56.148162012151374,10.200119323480012~Dybbølgade ~Fra Jægergårdsgade mod Hallssti~red~0.40~10 | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
'''Dybbølgade''' er en vej, som ligger på [[Frederiksbjerg]]. Gaden er en sidegade til [[Jægergårdsgade]] i retning af [[Hallssti]]. Navnegruppe med krigsskuepladser under de slesvigske krige. | |||
Anlagt omkring 1870 og navngivet i 1875 til minde om krigsskuepladsen ved Dybbøl i 1864, hvor den danske hær led nederlag til den langt bedre bevæbnede preussisk-østrigske hær. Gaden er som helhed præget af en 2½-etagers bebyggelse, dog med enkelte ejendomme i 3½ etager. Manglende husnumre viser, at omtrent halvdelen af gaden medgik til udvidelse af banegraven i 1918-26. | |||
Dybbølgade er omkranset af følgende smågader: Istedgade, Helgolandsgade og Fredericiagade, der forbandt [[Jægergårdsgade]] med [[Hallsvej]], der vender ud mod jernbanegraven mellem Bruuns Bro og Frederiks Bro. | Dybbølgade er omkranset af følgende smågader: [[Istedgade]], [[Helgolandsgade]] og [[Fredericiagade]], der forbandt [[Jægergårdsgade]] med [[Hallsvej]], der vender ud mod jernbanegraven mellem [[M.P. Bruuns Bro]] og [[Frederiks Bro]]. | ||
I perioden 1918-1926 blev netop den jernbanegrav udvidet, hvilket kom til at betyde dels markante indgreb i bebyggelsen langs sydsiden og dels at | I perioden 1918-1926 blev netop den jernbanegrav udvidet, hvilket kom til at betyde dels markante indgreb i bebyggelsen langs sydsiden, og dels at ca. halvdelen af de tilstødende karréer blev indlemmet i baneterrænet. | ||
== Dybbølsgades bebyggelse == | == Dybbølsgades bebyggelse == | ||
Bebyggelsen er - foruden en fin brostensbelægning - betydende præget af anonyme huse i 2½ etager, der er opført omkring 1880. | |||
Bebyggelsen er - foruden en fin brostensbelægning - betydende præget af anonyme huse i | |||
== Indre Missions virke i Aarhus == | == Indre Missions virke i Aarhus == | ||
Den såkaldte '[[Forening for den indre mission i Århus og omegn]]' blev stiftet i 1862. | |||
Til at begynde med fandtes der ikke nogen umiddelbar forbindelse mellem ovenstående kirkelige forening og den landsdækkende 'Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark', som præsten Vilhelm Beck et år tidligere grundlagde. | |||
Til at begynde med fandtes der ikke nogen umiddelbar forbindelse mellem ovenstående kirkelige forening og den landsdækkende | |||
Indre Mission havde heller ikke nogle lokaler i Aarhus. Først i 1864 lejede foreningen et forsamlingshus i den daværende gade Teglværksstræde ([[Nørre Allé]] af nogle "venner af foreningen". | Indre Mission havde heller ikke nogle lokaler i Aarhus. Først i 1864 lejede foreningen et forsamlingshus i den daværende gade [[Teglværksstræde]] ([[Nørre Allé]]) af nogle "venner af foreningen". | ||
Dér kunne | Dér kunne ca. 300-500 mennesker på ugentlig basis forsamles. | ||
== Indre Mission i Dybbølgade == | == Indre Mission i Dybbølgade == | ||
Etatsraad [[M.P. Bruun]] skænkede den 5. september 1877 en grund til Indre Mission samt 1000 kr., som kunne bruges til et missionshus. Vejen var således banet for placeringen af 'Eben-Ezer' i Dybbølgade, nærmere bestemt ejendommen [[Dybbølgade 7]]. | |||
Forud for dette havde Indre Mission i 1874 lejet sig ind i [[Sjællandsgade]] (tidligere: Teglværksstræde]]. | |||
'Eben-Ezer' i Dybbølgade blev dog senere i 1920 revet ned. Det skete som en konsekvens af den føromtalte udvidelse af banegårdsterrænet. | |||
Missionshuset blev - som kompensation - genopført i [[Brammersgade 4]] og indviet den 16. august 1921, og ligger der den dag i dag. | |||
Missionshuset blev | |||
== Indre Mission og Aarhus´ arbejdsløse == | == Indre Mission og Aarhus´ arbejdsløse == | ||
Indre Mission begyndte at organisere sammenkomster for byens arbejdsløse i 1927. | Indre Mission begyndte at organisere sammenkomster for byens arbejdsløse i 1927. | ||
Foreningen afholdt i første omgang to månedlige fester i vinterhalvåret. Senere, i de kommende | Foreningen afholdt i første omgang to månedlige fester i vinterhalvåret. Senere, i de kommende ti år, hvor arbejdsløsheden steg, udvidedes disse sammenkomster til hver onsdag mellem kl. 15 og 17. | ||
Sammenkomsternes program bestod dels af | Sammenkomsternes program bestod dels af underholdning dels af gratis kaffe. | ||
Ind i den sammenhæng blev der taget initiativ til at starte | Ind i den sammenhæng blev der taget initiativ til at starte 'Arbejdernes Bibelkreds' i 1934, hvor folk mødtes en tirsdag om måneden. | ||
I løbet af mødet gennemgik de fremmødte en bibeltekst, dog kun forbeholdt arbejdere. | I løbet af mødet gennemgik de fremmødte en bibeltekst, dog kun forbeholdt arbejdere. | ||
Samme arbejderkreds holdt ligeledes arbejderfester, eksempelvis med | Samme arbejderkreds holdt ligeledes arbejderfester, eksempelvis med ca. 250 deltagere pr. gang i 1951-52. | ||
Politisk var disse arbejderkredse karakteriseret ved at være sammenknyttet med [[Socialdemokratiet]] i modsætning til Kristelig Fagforening og K.D.F. | |||
Først i 1970 ophørte kredsen omkring 'Eben-Ezer' med sit virke. | |||
Trods dette initiativ til at gå dialog med arbejderne har denne type kontakt af forskellige årsager været en udfordring for både Indre Mission og Folkekirken. | |||
===Adresser på Dybbølgade === | |||
*[[Dybbølgade 16]] | |||
== Dybbølgade på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Dybb%C3%B8lgade Dybbølgade]}} | |||
== Kilder == | == Kilder == | ||
* Frederiksbjerg Øst, 1979, 49 | |||
* Eben-Ezer gennem 110 år. v. P.E. Kammersgaard | |||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | |||
[[Kategori: | [[Kategori:Gader & veje]] | ||