Reginehøj: Forskelle mellem versioner

(En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist)

Linje 16:

[[Aarhus Mark|Aarhus bys markjorder]] blev udskiftet (dvs. man ophævede de sidste rester af byens fælles drift og ejerskab) i 1841 og gennem fri handel samlet i større og større jordstykker. Herpå blev der siden bygget gårde og ofte med en forvalter eller gårdbestyrer til at passe driften.

Det blev købmanden [[Thomas Sabroe]], der lod avlsbygninger opføre på jordejendommen ved Vejen til Randers. Han solgte i 1870 ejendommen til proprietær [[Anders Kruuse Houmann (1809-1893)]], der efterfølgende opkaldte gården efter sin datter Regine Vilhelmine (1836-1907). Da han i 1875 bortforpagtede gården, blev den kaldt for Reginehøj. Navnet ~~er siden blevet~~ anvendt ~~for~~ kvarteret ~~på den tidligere gårds jorder~~.

Det blev købmanden [[Thomas Sabroe]], der lod avlsbygninger opføre på jordejendommen ved Vejen til Randers. Han solgte i 1870 ejendommen til proprietær [[Anders Kruuse Houmann (1809-1893)]], der efterfølgende opkaldte gården efter sin datter Regine Vilhelmine (1836-1907). Da han i 1875 bortforpagtede gården, blev den kaldt for Reginehøj. Navnet blev også anvendt til det nye bykvarter, der voksede op omkring gården. I 1897 skiftede kvarteret Reginehøj navn til [[Christiansbjerg]].

=== Bebyggelsesplaner i 1950’erne ===

Linje 27:

===Byggeplaner og højhuse i 1960’erne===

Det oprindelige projekt blev i mellemtiden overtaget af [[Boligforeningen ~~Vesterbo~~]]. Det havde udviklet sig til et højhusprojekt og var noget ganske andet end det første rækkehusprojekt. Planlæggerne og politikerne i kommunen tog det til sig og tilsluttede sig denne vurdering i en ny bebyggelsesplan i december 1959: ”En bebyggelse som foreslået i 7 etager får gode og velbeliggende friarealer af passende størrelse, og bebyggelsen får et præg af åben parkbebyggelse, som vil være værdifuld for den omliggende villabebyggelse.”

Det oprindelige projekt blev i mellemtiden overtaget af [[Boligforeningen VesterBo]]. Det havde udviklet sig til et højhusprojekt og var noget ganske andet end det første rækkehusprojekt. Planlæggerne og politikerne i kommunen tog det til sig og tilsluttede sig denne vurdering i en ny bebyggelsesplan i december 1959: ”En bebyggelse som foreslået i 7 etager får gode og velbeliggende friarealer af passende størrelse, og bebyggelsen får et præg af åben parkbebyggelse, som vil være værdifuld for den omliggende villabebyggelse.”

Byrådet vedtog byplanvedtægt nr. 4 for Reginehøj 24. juni 1960.

@@ Linje 16: / Linje 16: @@
 [[Aarhus Mark|Aarhus bys markjorder]] blev udskiftet (dvs. man ophævede de sidste rester af byens fælles drift og ejerskab) i 1841 og gennem fri handel samlet i større og større jordstykker. Herpå blev der siden bygget gårde og ofte med en forvalter eller gårdbestyrer til at passe driften.
-Det blev købmanden [[Thomas Sabroe]], der lod avlsbygninger opføre på jordejendommen ved Vejen til Randers. Han solgte i 1870 ejendommen til proprietær [[Anders Kruuse Houmann (1809-1893)]], der efterfølgende opkaldte gården efter sin datter Regine Vilhelmine (1836-1907). Da han i 1875 bortforpagtede gården, blev den kaldt for Reginehøj. Navnet er siden blevet anvendt for kvarteret på den tidligere gårds jorder.
+Det blev købmanden [[Thomas Sabroe]], der lod avlsbygninger opføre på jordejendommen ved Vejen til Randers. Han solgte i 1870 ejendommen til proprietær [[Anders Kruuse Houmann (1809-1893)]], der efterfølgende opkaldte gården efter sin datter Regine Vilhelmine (1836-1907). Da han i 1875 bortforpagtede gården, blev den kaldt for Reginehøj. Navnet blev også anvendt til det nye bykvarter, der voksede op omkring gården. I 1897 skiftede kvarteret Reginehøj navn til [[Christiansbjerg]].
 === Bebyggelsesplaner i 1950’erne ===
@@ Linje 27: / Linje 27: @@
 ===Byggeplaner og højhuse i 1960’erne===
-Det oprindelige projekt blev i mellemtiden overtaget af [[Boligforeningen Vesterbo]]. Det havde udviklet sig til et højhusprojekt og var noget ganske andet end det første rækkehusprojekt. Planlæggerne og politikerne i kommunen tog det til sig og tilsluttede sig denne vurdering i en ny bebyggelsesplan i december 1959: ”En bebyggelse som foreslået i 7 etager får gode og velbeliggende friarealer af passende størrelse, og bebyggelsen får et præg af åben parkbebyggelse, som vil være værdifuld for den omliggende villabebyggelse.”
+Det oprindelige projekt blev i mellemtiden overtaget af [[Boligforeningen VesterBo]]. Det havde udviklet sig til et højhusprojekt og var noget ganske andet end det første rækkehusprojekt. Planlæggerne og politikerne i kommunen tog det til sig og tilsluttede sig denne vurdering i en ny bebyggelsesplan i december 1959: ”En bebyggelse som foreslået i 7 etager får gode og velbeliggende friarealer af passende størrelse, og bebyggelsen får et præg af åben parkbebyggelse, som vil være værdifuld for den omliggende villabebyggelse.”
 Byrådet vedtog byplanvedtægt nr. 4 for Reginehøj 24. juni 1960.