Haveforeninger i Aarhus Kommune

Haveforeningerne Bakkevang og Vesterled ved Åby i det vestlige Aarhus.
Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.

Haveforeninger i Aarhus Kommune er en detaljeret oversigt over byens mange haveforeninger - kommunale såvel som private. Oversigtskortet indeholder grønt-markerede områder, der er kommunale haveforeninger, mens den tilstødende liste er delt op i to sektioner for henholdsvis kommunale og private haveforeninger i byen.

En opgørelse fra 2021 viste, at der i Aarhus Kommune var 3800 kolonihaver, hvoraf de 3000 lå på kommunal jord udlejet til kolonihaveforbundet og tre individuelle foreninger. Borgere med interesse for at anskaffe sig en kolonihave må i de fleste tilfælde væbne sig med tålmodighed, da de fleste haveforeninger benytter sig af ventelister, man skal skrive sig op på, før man eventuelt kan få tildelt en havelod.

Haveforeningens historie og funktion i Aarhus

Haveforeningernes opståen i Aarhus kan spores tilbage til 1820'erne, hvor forløberne til de første kolonihaver - frihaverne - blev udlagt til folk af fattige kår. Ikke lang tid derefter begyndte industrialiseringen og urbaniseringen at tage fart i Danmark. Som en reaktion på trængsel og dårlige levevilkår i byerne opstod idéen om at tilbyde byboere et fristed udformet som små private haver uden for byens travlhed. I modsætning til frihaverne var kolonihaverne anderledes, fordi havebrugerne betalte en lejeafgift for brug af havelodden. Kolonihaverne blev en slags fritidsaktivitet for både middel- og arbejderklassen, der stod i modsætning til det hektiske moderne industrisamfund, der forandrede landet i samme tidsperiode.

De første egentlige lejehaver fik Aarhus i 1870'erne i den nordlige ende af Sjællandsgade, men det var især i første halvdel af 1900-tallet, at der rigtig kom gang i etableringen af haveforeninger, hvoraf flere eksisterer den dag i dag.

Aarhus Kolonihaveforbund blev stiftet den 9. februar 1918 og lagde grunden til en fællesledelse, der på det bredest mulige grundlag kunne tale kolonihavefolkets sag. Det administrative udgangspunkt for mange af de nyetablerede haveforeninger i byen var en lejekontrakt mellem Aarhus Kommune og den 3. kreds af kolonihaveforbundet. Lejekontrakten indeholdt som oftest nærmere information om områdets afgrænsning og anvendelse samt kontraktens løbetid og lejeafgiftens størrelse. Desuden skulle det fastslås, hvilke type bygninger der måtte opføres, og hvilke ordensbestemmelser der blev gjort gældende for det pågældende haveområde.

De mange haveforeninger blev etableret med det formål at give byboerne mulighed for at dyrke grøntsager, nyde naturen og skabe et fællesskab med ligesindede. Med tiden udviklede haveforeningerne sig til små oaser af ro og grønne omgivelser midt i byen, hvor folk kunne slappe af og komme væk fra hverdagens stress og jag.

Betydningen af haveforeningerne for byboere er flerfoldig. For det første tilbyder de en mulighed for at komme tættere på naturen og dyrke egne afgrøder, hvilket bidrager til et mere bæredygtigt og selvforsynende samfund. Derudover fungerer haveforeningerne som sociale samlingspunkter, hvor naboer kan mødes, udveksle erfaringer og opbygge venskaber. De store haveforeningsområder i byen kunne dog også stå i vejen for en anden type boligudvikling.

I Aarhus blev mange områder med havelodder med tiden inddraget til ny byudvikling. Den stigende efterspørgsel efter boliger medførte, at byen af nødvendighed måtte udvide sine grænser og benytte sig af tidligere haveforeningsområder til nybyggeri. Dette medførte naturligt en reduktion i antallet af haveforeninger i det centrale Aarhus og betød dermed, at andelen af grønne områder i byerne faldt betydeligt. I nogle tilfælde var der dog også krav om om udlægning af nye haveparceller, så snart de andre var blevet inddraget i byudviklingens navn. Ved nyudlægningen tilstræbtes det fra Stadsingeniørens Kontor, at flytte nye haver så langt ud fra centrum, at de måtte påregnes at have en rimelig levetid. Disse grunde, der som regel var mere end 600 m², blev ofte lagt i et på forhånd besluttet vejnet hvorefter de over tid forventedes at kunne gøres byggemodne - når kvarteret vel at mærke var klar til det.

Ikke desto mindre blev der anlagt haveforeninger i såkaldte ’overgangsbebyggelser’ før og efter Anden Verdenskrig. De lå i områder, der var udlagt til parcelhuskvarterer og havde fået etableret gadenet, men hvor byggemodningen gik så langsomt, at haveforeningerne tog plads i mellemtiden. I 1960’erne var der endnu sådanne haveforeninger tilbage i Haslegården og Haslevænget.

Fra 1946 til 1964 reduceredes det samlede omfang af kolonihaveområder i Storaarhus betragteligt fra 326 ha til 257 ha, og antallet af havelodder faldt i samme periode fra 6113 til 4459. Ca. 3200 af de resterende haver var i 1964 anlagt på kommunal jord (fra Aarhus Kommune og tilstødende kommuner). En undersøgelse viste i 1964, at hovedparten af aarhusianske kolonihaveejere overvejende var gifte personer, hvoraf der var en forholdsvis stor andel af ældre arbejdere med jævne indkomster. Den viste også, at mellem 42 og 76 i Storaarhuskommunerne havde varigt sommerophold i haverne. Haverne lå tæt ved folks faste bopæl, og halvdelen af havebrugerne havde højst to km fra bolig til have og kun en femtedel mere end tre km. Haverne var i gennemsnit ca. 567 m² brutto og cirka 400-500 m² netto.

På trods af, at byens udvikling har ført til færre kolonihaver, står haveforeningerne stadig som vigtige fristeder for mange byboere. Havelodderne kan være med til at bidrage til en forbedret livskvalitet, fremme bæredygtighed og skabe et socialt fællesskab blandt byens indbyggere. Mange af de tilbageværende haveforeninger er højt værdsat og er på sin egen vis blevet integreret som nye grønne områder i en by, der bliver mere tæt og vokser opad. Dermed kan byboerne fortsat nyde godt af naturen og fællesskabet, som disse foreninger tilbyder.

Oversigtskort - Haveforeninger på kommunal jord

Indlæser kort...

Liste over haveforeninger i Aarhus

OBS. Listen kan være ufuldstændig

Tabeloverskrift

Haveforening	Grundlagt/Stiftet (år)	Antal havelodder
Haveforeningen af 10. maj 1918	1918	27
Haveforeningen af 1918	1918	X
Haveforeningen af 1934	1934	60
Haveforeningen af 1940	1941	XX
Haveforeningen af 1941	1941	23
Haveforeningen Bakkevang	1942	169
Haveforeningen Bjødstrup Mose	XXXX	X
Brabrand Haveforening	1967	73
Haveforeningen Charlottehøj	1942	139
Haveforeningen Dybkjær	XXXX	47
Haveforeningen Engvang	1946	184
Haveforeningen Grænsen	1946	139
Haveforeningen Fritiden	XXXX	57
Haveforeningen Frydenlund	1947	84
Haveforeningen Humlehaven	1972	79
Haveforeningen Kirkevangen	XXXX	58
Haveforeningen Lunden	XXXX	8
Haveforeningen Marienlyst	XXXX	167
Haveforeningen Moselund	1937	152
Haveforeningen Mosevang	1940	128
Haveforeningen Møllehaven	1925	XX
Haveforeningen Nobilis	XXXX	26
Haveforeningen Norringholm	1952	178
Haveforeningen O.H.A.	1940	18
Haveforeningen Oldhøjen	1942	72
Haveforeningen Oldjorden	1918	142
Haveforeningen Riisvangen	1949	147
Haveforeningen Risskov	1918	194
Haveforeningen Rugholm	1955	125
Skjoldhøj Haveforening	XXXX	29
Haveforeningen Skovlunden	1933	133
Haveforeningen Solvangen	1944	131
Haveforeningen Søholm	1974	112
Haveforeningen Sølyst	XXXX	46
Haveforeningen Søvang	1955	102
Trillegårdens Haveforening	1943	111
Haveforeningen Vesterled	1941	142

Liste over private haveforeninger i Aarhus

OBS. Listen kan være ufuldstændig

Tabeloverskrift

Haveforening	Grundlagt/Stiftet (år)	Antal havelodder
Haslegården	XXXX	230
Haslevænget	XXXX	156
Klosterkolonien v. Grønnegade	XXXX	65
Haveforeningen Aabrinken	1937	137
Haveforeningen Enghave	1925	82

Litteratur og kilder

• Aarhus Kommune. Spatial Map.
• Aarhus Kommune. Overvejer du en kolonihave? https://www.aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/for-grundejere/sommerhuse-og-kolonihaver/kolonihaver/
• Aarhus Stiftstidende. Kolonihavejagten sender århusianerne på venteliste. 23-07-2017.
• Aarhus Stiftstidende. Aarhus fik sin første kolonihave i 1826. 07-02-1944.
• Betænkning vedrørende kolonihaveproblemer. Kommissionen til behandling af kolonihavespørgsmål. Aarhus, august 1965. 63.58.
• Frisk Luft i Kolonihaven. Anne Sophie Rechnagel Szulevicz. Speciale, Aarhus Universitet. 2007. Kopi, Aarhus Stadsarkiv.
• Egnsplan for Århusegnen, Universitetsforlaget i Århus, 1966, særlig side 275-282.
• Aarhus gennem tiderne. Bind IV. Jens Clausen. Nyt Nordisk Forlag. Kjøbenhavn, 1941.