Se kilde til Vestergade 19

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 19
|billede=Fil:Vg-19-ib.jpg
|billedtekst=Vestergade 19 med møbelforretningen Halling i 2022. Foto: Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv. 
|koordinater=56.157627931670135, 10.204501549167153
|koordinatnavn=Vestergade 19
|bygningstype=Etageejendom
|adresse=Vestergade 19
|opført=1853
|arkitekt=Hans Wilhelm Schrøder
|bygherre=Ferdinand August Petersen
|matrikel=400A (400), Aarhus Bygrunde
|save=5 (2012)<ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1101232</ref>
|kulturmiljoe=[[Vestergadekvarteret]]
}}

'''Vestergade 19''' er en adresse i Aarhus med et senklassicistisk forhus opført i 1853. I bygningen ligger også en butik, som siden 1856 har været i den samme families eje.

I 1856 åbnede [[Niels Christian Emil Halling (1831-1913)|Niels Christian Emil Halling]] sin første sadelmagerforretning i Aarhus, og han købte ejendommen Vestergade 19 i 1878. Navnet lever videre i samme bygning. Nu som [[Halling Møbler]], der sælger arkitekttegnede møbler i den stilfulde butik.

===Snedkere, garvere og en kapellan=== 

Her boede i midten af 1700-tallet snedker [[Jens Tilst]], hvis enke [[Karen Sørensdatter Hasle]] i 1763 solgte ejendommen på auktion til snedker [[Lydrich Pedersen Sveistrup]]. Den bestod da af et 12 fag forhus og 6 fag sidehus, begge i to etager.

Efter de to snedkere fik stedet en varieret skare af ejere. Først flyttede en bygmester ind, dernæst en kapellan ved [[Vor Frue Kirke]], efterfølgende en købmand, der på en avlsmand og derefter en hjulmand. 

I 1794 købte garver [[Niels Peter Berggreen (1766-1819)|Niels Peter Berggreen]] ejendommen. Til garvning brugte han udtræk fra bark-garvesyre. Han benyttede længe en barkmølle trukket med håndkraft af to karle, men i 1810 anlagde han en hestetrukket barkmølle. I denne blev barken nedmalet til en konsistens som groft mel. I nogle af bygningerne fandtes barkkuler, hvor garvningen af skindene fandt sted. 

Nogle år efter Berggreens død blev hans enke [[Karen Berggreen]] (født Enevoldsen) i 1824 viet til hendes garvermester [[Hans Nielsen]], som videreførte virksomheden indtil 1833. Der blev forarbejdet 1.000-1.500 huder årligt.

===En række af bagere===

De næste mange år kom der bageri i bygningerne. Selve ovnen blev indrettet i sidehuset. Den første i rækken af bagere var [[Johan Frederik Petersen (1797-1867)|Johan Frederik Petersen]]. Han blev født i Stettin. Han erhvervede borgerskab som bager i 1824 og slog sig ned i [[Mejlgade]]. I 1834 flyttede han til Vestergade for atter i 1843 at vende tilbage til Mejlgade. 

Han efterfulgtes af bager [[Ferdinand August Petersen (1808-1858)|Ferdinand August Petersen]], som var født i Svinemünde. Han erhvervede borgerskab som bager i 1833 og overtog ejendommen i 1843. Arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)|Hans Wilhelm Schrøder]] lavede tegningerne til nye bygninger opført i 1853 i en senklassicistisk stil med en facade i grundmur. Måske har de kendt hinanden, idet Schrøder tidligere havde boet i naboejendommen. Det var også bager Petersen, der lod den lange sidebygning i bindingsværk bygge. 

Næste bager til at tage over blev [[Wilhelm Schibye (1835-1890)|Wilhelm Schibye]], som havde løst borgerbrev som bagermester i 1863 og havde forretning på hjørnet af [[Paradisgade]] og [[Studsgade]]. Wilhelm Schibye købte i 1868 ejendommen og havde den til 1874, hvorefter han flyttede til Gjern ved Silkeborg. Det var bagermester [[Eduard Holle]], der fortsatte bageriet allerede i 1871, men efter nogle år her købte han nr. 15 længere henne ad gaden og flyttede dertil.

===Sadelmageri===

Der kom ny ejer og nyt erhverv i 1874. Den næste ejer var sadelmager [[Niels Christian Emil Halling (1831-1913)|Niels Christian Emil Halling]], der var født i København som søn af en skomagermester. Han flyttede til Aarhus i 1856 og erhvervede samme år borgerskab som sadelmager og tapetserer. 

Han lejede sig ind hos gartner Schjødt i nr. 22 på den modsatte side af Vestergade, men havde den første tid en butik til udstilling hos bager Petersen. Halling var en dygtig sadelmager og opnåede megen anerkendelse ved de mange udstillinger i ind- og udland, som han deltog i. Han tog gerne del i det offentlige liv og var medlem af byrådet fra 1885 til 1896. 

I kælderbutikken etablerede [[Christen Iversen Lauritzen (1829-1904)|Christen Iversen Lauritzen]] sig fra 1884 med en delikatesseforretning. Datteren Mathilde lagde navn til ejendommen og senere vejen i [[Søndervangen]] på [[Viby Mark]], hvor de boede, før de kom til Vestergade. Efter hans død i 1904 videreførte enken Anne Marie (født Haslund) forretningen et par år.

I stueetagens østlige ende havde børstefabrikant [[Jeppe Christensen Lund (1863-1953)|Jeppe Christensen Lund]] sin forretning fra 1912 til 1936. Fabrikken blev etableret 1901 i [[Sølystgade]] og fremstillede alle slags børstevarer. I 1937 flyttede forretningen til naboejendommen nr. 21.

===Stilfulde møbler===

I 1913 overtog sadelmagerens søn [[Johannes Carl Christian Halling (1880-1953)|Johannes Carl Christian Halling]] forretningen. Han havde stået i lære hos sin far og var i 1898 blevet svend som tapetserer. Han lod i 1914 arkitekt [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)|Carl Vilhelm Puck]], der dengang boede på førstesalen, stå for en ombygning, så kælderbutikken kunne indgå som udstillingslokaler. 

Omkring 1920 omfattede forretningen både tapetservirksomhed, handel med møbler, lædervarer, seletøj og linoleum og beskæftigede omkring ti mennesker.

Sadelmagerbutikken gik efterhånden over til at handle med og ombetrække møbler. I 1961 trådte næste generation til ved [[Jens Carl Halling (1925-1999)|Jens Carl Halling]] og skiftede efterhånden helt over til at handle med gedigne, arkitekttegnede møbler. 

Fagforeningen Dansk Musiker Forbund holder til i Vestergade 19, hvis lokaler har været samlingssted for [[Aarhus Sangskriverværksted]], ÅSV, der er et netværk for sangskrivere og komponister. Netværket har eksisteret uformelt siden 1998, men afholdt en stiftende generalforsamling i 2006. Sangskriverværkstedet har bl.a. udgivet pladen [["Sange fra Vestergade"]].

== Vestergade 19 på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=94515}}

== Litteratur og kilder ==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* Viggo J. von Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-Topografisk beskrivelse med biografier, 1920
* Århus Stiftstidende, 3. april 2018, gadeportræt af Vestergade

== Henvisninger ==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]