Se kilde til Toldbygningen (1869-1898)

<div class="tright">{{#display_map:
56.154201,10.212246~[[Havnegade 28]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.154201,10.212246
|align=right
}}</div>

[[Fil:Toldbygningen1869-1898.jpg|350px|thumb|right|Toldbygningen i 1880. I midten af billedet står en tolder iført kasket og kittel.<br>Illustration: Den Gamle Bys billedarkiv]]

Som følge af [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havns]] ekspansion og udvidelser i sidste halvdel af 1800-tallet blev placeringen for [[Aarhus Toldkammer|Aarhus Toldkammers]] [[Toldbygningen (1838-1869)|hidtidige bygning fra 1838]] for ucentral. Derfor fremkom hos byens handelsstand i 1860’erne et ønske om en mere central beliggenhed. I 1869 opførte staten derfor en ny toldbygning på [[Havnegade]] 48-50, det nuværende [[Europaplads]].

Bygningen blev tegnet af kongelig bygningsinspektør [[Laurits Albert Winstrup]] og fremstod ved indvielsen i 1869 med to etager og en rødstensfacade i en blanding af venetiansk renæssance og romansk rundbuestil, og i gavlen fandtes et stort ur. De arkitektoniske detaljer blev siden genanvendt i 1875, da Winstrup stod bag skitserne til et [http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kolding_R%C3%A5dhus nyt rådhus i Kolding]. Bygningen var den anden århusianske toldbygning, der var statsligt ejet, siden toldmyndighedernes hidtidige praksis med at være lejer hos private købmand i 1838 var ophørt.

Den nye toldbygning rummede ved indvielsen i 1869 kontorer og et pakhus med en kran og to vægte, som kunne veje op til 2,2 tons. Dertil kom et jernbanespor, hvor godsvogne i begyndelsen blev trukket af heste. Til trods for de funktionelle forhold kom Aarhus Toldkammers brug af bygningen kun til at vare i 29 år. For som følge af øget handel af færdige industriprodukter med Aarhus som gennemgangshavn begyndte erhvervslivet at efterspørge frilagre, hvor varer kunne henligge uden at være fortoldet. Dette kunne ikke tilbydes i bygningen fra 1869, og allerede i 1898 måtte den derfor lukke til fordel for byens [[Toldbygningen (1898-1995)|tredje statslige toldbod]]; [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] trekantede toldbygning, som stadig står i dag.
[[Fil:Aarhus Toldbygning Otto Johnsen.jpg|350px|thumb|right|Toldbygningen under "Det Forenede Dampskibs-Selskab" (DFDS).<br> Foto: Otto Johnsen, Ca. 1920-1922.]]
Toldbygningen blev derefter overtaget af Aarhus Havn, og indrettet som administrationsbygning. Bygningen fik herefter tilnavnet "Nordre Administrationsbygning". Det ledte til flere ombygninger, som fjernede det oprindelige arkitektoniske udtryk. Aarhus Havn havde til huse i bygningen indtil 1923, hvorefter de fleste administrative aktiviteter flyttede til nye lokaler for enden af [[Slippen]] i [[Sydhavnen]]. Kun havnemesterkontoret forblev i Nordre Administrationsbygning i flere år derefter. I 1950’erne var bygningen meget forfalden, og da BP Olie Kompagni i 1956 ønskede at opføre et nyt domicil valgte de at købe den gamle toldbygning, hvorefter den blev nedrevet. I stedet blev det 12 etagers [[BP-huset|BP-Hus]] i 1957 opført på stedet.

=== Se også ===
* [[Aarhus Toldkammer]]: Oversigt over toldkammerets bygninger 1753-1995.
* [[Havnegade]]: Oversigt over bygninger og adresser på Havnegade.

==Kilder==
*''Fra åhavn til kysthavn - Århus havns historie til 1914'', Århus Byhistoriske Udvalg og Erhvervsarkivet, 1990. Told og toldboder s. 171-183. Find bogen [https://www.aakb.dk/search/ting/Fra%20%C3%A5havn%20til%20kysthavn%20-%20%C3%85rhus%20havns%20historie%20til%201914 her].
* Fra kysthavn til storhavn. Århus Havns Historie. 1915-1995. Århus Byhistoriske Udvalg og Erhvervsarkivet.
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]