Se kilde til Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)

<div class="tright">{{#display_map:
56.146106548118816,10.205966016310342~Bernhardt Jensens hjem på [[Marselisborg Allé 30b]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.146106548118816,10.205966016310342
|align=right
}}</div>

[[Fil:Bernhardt Jensen 1958.jpg|350px|thumb|right|Borgmester Bernhardt Jensen. Fotograf: Børge Venge, 1958, Den Gamle By.]]

'''Steffen Bernhardt Jensen''' var journalist og senere borgmester, medlem af [[Aarhus Byråd]] 1. april 1943 til 31. marts 1966 og genvalgt 1966, rådmand for magistratens 4. afdeling 1. oktober 1950 til 1. oktober 1958 og [[Borgmester i Aarhus]] 1. oktober 1958 til 1 oktober 1971 for [[Socialdemokratiet]].

Født den 13. april 1910 på [[Skovvejen 131]] i Aarhus<ref>Kirkebog Aarhus Skt. Johannes</ref>, død den 11. juni 1978 i Aarhus og begravet på [[Nordre Kirkegård]].

Søn af tømrersvend Jens Ole Jensen (1878-1969) og hustru Ane Marie Poulsen (1880-1944).

Gift den 3. november 1934 i Aarhus med Erna Faarup Christensen, født 11. marts 1912 i Aarhus. Datter af skrædder Christian Ingvard Marinus Christensen (1881-1955) og hustru Maren Kirstine Christensen (1885-1969). 

===Opvækst og vejen til politik===
Bernhardt Jensen var født og opvokset i Aarhus. Familien boede de første otte år af hans liv i [[Niels Juels Gade]], derefter på [[Frederiksbjerg]] og i de sidste mange år på [[Marselisborg Allé|Marselisborg Allé 30b]].

Efter Bernhardt Jensen havde taget realeksamen i 1927 fra [[N.J. Fjordsgades Skole]], begyndte han som journalistelev på [[Aarhus Venstreblad]], men gik snart over til [[Demokraten]]. På Demokraten skrev han om alt fra politik til sport og trafikuheld. Jensen skrev ikke kun artikler – også lyrikken interesserede ham.

I samme periode var han medlem af DSU, Danmarks Socialdemokratisk Ungdom. Han var medlem af ledelsen af [[DSU Aarhus|DSU i Aarhus]] i 1927–1932. Det var i de samme år, at de lidt ældre inden for ungdomsbevægelsen med [[Hans Christian Hedtoft Hansen (1903-1955)|Hans Hedtoft]] og [[Hans Christian Svane Hansen (1906-1960)|H.C. Hansen]] i spidsen under indtryk af uroen i Europa drejede bort fra partiets afrustningslinje. De blev mødt med modstand fra bl.a. Bernhardt Jensen, og der var en hidsig debat mellem Hedtoft og den unge socialdemokrat i »Rød Ungdom« i 1932. I denne periode var der i DSU fokus på kultur, og den er derfor også kaldet kulturepoken. Der blev arbejdet med musik, kultur og samfundsspørgsmål.

På samme tid var Bernhardt Jensen meget interesseret i antimilitaristisk arbejde og var erklæret pacifist. Dette kom til udtryk ved, at han i 1929-1935 var medlem af [[Landsforeningen Aldrig Mere Krig|Landsforeningen Aldrig Mere Krigs]] hovedbestyrelse.

===Partiforeningen===
Det politiske arbejde i DSU blev fra 1936 erstattet af en bestyrelsespost i partiforeningen. Da var læreårene ved Demokraten også overstået. Jensen fortsatte dog som journalist på bladet og dækkede snart sagt alle sider af livet fra kriminalreportage over sport til kulturliv, men kun i ny og næ kommunalpolitik.

Et studieophold i et London med hungermarch og fascistiske demonstrationer uddybede indtrykket af Europas problemer hos Bernhardt Jensen. Det var også her, at hans som pacifist på én gang modtog indtryk af bevægelsens store skikkelser og skænkede sine opsparede engelske pund til Madrids kæmpende arbejdere.

I besættelsesårene begyndte generationen, der havde lært politik omkring 1930, at besætte mandater. 

===Bernhardt Jensens indlemmelse i byrådet ===
I 1941 skulle der være kommunalvalg, og partiet satte Jensen på listen som nr. 11 – en ikke alt for sikker plads. Ganske kort kom der forbud mod kommunalvalg, men i 1943 blev det atter tilladt. Derefter rykkede den 33-årige journalist ind i byrådet og kom snart til at stå i centrum i gruppen.

I de første år var det dog i nogen opposition til de ældre og dominerende, såsom [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)|Christen Jensen Mousten]], [[Johanne Kirstine Hjersing Berg (1883-1963)|Johanne Berg]], [[Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980)|Chr. Nielsen]], [[Hans Peter Jensen (1886-1975)|H.P. Jensen]] og til dels også borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Stecher Christensen]]. 

I disse år grundlagdes tillige det snævre samarbejde og venskab med [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]]. Unmack Larsen var 17 år ældre end Bernhardt Jensen, men ny i byrådsarbejdet, selvom han en kort overgang i 1930'erne havde været byrådsmedlem. Bekendtskabet med Jensen var til gengæld ikke nyt, for Unmack Larsen havde siden 1920'erne haft nær kontakt med de unge i DSU.

===Arbejdet i byrådet===
Byrådsarbejdet var dengang mere livligt og mere krævende end i dag. I den konservative gruppe var der raske og begavede debattører som [[Jens Christian Sørensen (1895-1963)|Jens Christian Sørensen]] og [[Kai Hilmer Blicher (1889-1980)|Kai Blicher]]. Arbejdet var krævende, fordi byrådsmedlemmerne før magistratsordningen havde et mere omfattende udvalgsarbejde. Bernhardt Jensen fik da også hænderne fulde, da han i 1946 blev både gruppeformand og ordfører og stadig var journalist. I udvalgsarbejdet var det særligt de kulturelle sager, der bandt. Det var samtidig et sagsområde, der frem for noget havde Unmack Larsens interesse. Også det forhold udbyggede samarbejdet i årene fra 1945, da han havde overtaget borgmesterposten.

Engang i disse år omtalte Unmack Larsen i en vennekreds Jensen som sin petroleumsdunk – ''"og så er jeg såmænd selv en benzindunk"'', tilføjede han. Man bad om en forklaring. Hans svar var: ''"Jo, det kunne være svært at sætte ild i petroleummen, men til gengæld brænder den støt og længe. Benzinen derimod fænges af den mindste gnist, men brænder hurtigt ud."''

===Magistratsordningen===
Magistratsordningen af 1950 betød, at Bernhardt Jensen rykkede ind som rådmand og administrator. I det nye arbejde medtog han punktligheden og ordenssansen fra det private liv. Nogle embedsmænd var nervøse for, at Jensen som rådmand ville være for meget med i detaljen. Man var usikker på, om det var noget, der lå i hans natur, men det var nu noget, der blev sagt om alle nye rådmænd i magistratsordningens begyndelse.

Det var magistratens 4. afdeling, Bernhardt Jensen var blevet chef for. Hertil er henført netop de sager, som havde fanget interessen gennem årene: skoler, biblioteker, skove, parker, idræt og skovpavilloner. Det blev rige arbejdsår, hvor nyt blomstrede op. Krigstiden havde bremset meget, som nu skulle indhentes, også selv om økonomien var anspændt.

=== Borgmester ===
I 1958 overtog Bernhardt Jensen borgmesterposten fra [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]], der måtte trække sig som følge af helbredsmæssige problemer. Jensen var borgmester indtil 1971.

I løbet af sin tid som borgmester arbejdede han for at bevare det gamle bymiljø i midtbyen. Han viste blandt andet en støt stigende modstand mod de omfattede planer om gadegennembrud, som et enigt byråd havde vedtaget i 1954 med [[Ny Hovedgade|Ny Hovedgade-planen]]. Planen ville have betydet, at store dele af Aarhus' ældste bebyggelser langs [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]], [[Badstuegade]] og [[Studsgade]] ville være blevet nedrevet. Men finansieringen af projektet viste sig hurtigt vanskelig at opnå, og i stedet fremlagde Bernhardt Jensen andre forslag, som kunne sikre plads til byudvikling i byens udkant.

Igennem 1960'erne arbejde Bernhardt Jensen for at sammenlægge [[Aarhus Købstadskommune]], der kun omfattede området inden for [[Ringgaden]] samt [[Christiansbjerg]], med forstadskommunerne. Med [[kommunalreformen i 1970]] blev dette arbejde indfriet.

Desuden fik han i årene 1962-64 et fagudvalg til at kortlægge byens kulturarvsværdier, og i 1967 stod han i spidsen for at oprette [[Foreningen for Bykultur i Aarhus]]. I 1968 fik han samtidig gennemtrumfet, at Aarhus skulle have et fast udvalg for bygnings- og miljøbevaring, i dag kaldet [https://aarhus.dk/demokrati/politik/raad-og-naevn/kulturmiljoeraad/ Aarhus Kulturmiljøråd].

Bernhardt Jensen var også med til at starte [[Aarhus Festuge]], som begyndte i 1965 og afløste det tidligere Rundskue.

I 1971 trak Bernhardt Jensen sig som borgmester på grund af helbredsproblemer. Han blev afløst af [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000) |Orla Hyllested]].  

=== Den cyklende borgmester ===
[[Fil:Bernhardt Jensen 1962.jpg|350px|thumb|right|Borgmester Bernhardt Jensen står i [[Aarhus Rådhus]]' tårn med udsigt over [[Vester Allé Kaserne]] og [[Mølleengen]]. Fotograf: Børge Venge, ca. 1968, Den Gamle By.]]

Jensen var i sin samtid meget kendt for sin brug af cykler. Han var aktiv modstander af bilismen og bevægede sig altid rundt i byen på cykel. Da han tiltrådte som borgmester i 1958, afskaffede han borgmesterbilen og blev ofte set cykle rundt i Aarhus.

Den 13. april 2010 blev der rejst en statue af Bernhardt Jensen, udført af [[Jan Balling]]. Statuen hedder ”[[Tiden, Byen og Manden]]” og forestiller Jensen med sin cykel. Statuen står i bunden af [[Frederiksgade]] nær [[Immervad]] og [[Magasin]].

=== Lokalhistoriker ===
Efter at være gået af som borgmester brugte Bernhardt Jensen meget af sin tid på at arbejde med lokalhistorie. Interessen for det lokalhistoriske kom også til udtryk i løbet af hans tid som byrådsmedlem, hvor han i 1956 var med til at oprette [[Århus Byhistoriske Udvalg]] og var formand for det indtil 1958. Hans skrev også artikler og bøger i denne periode. I 1961 udsendte han bogen ''”Da jernbanen kom til Jylland”'', i 1963 ''”Fra det glade Århus”'' og i 1966 ''”Som Århus morede sig”''. Bernhardt Jensen lagde meget arbejde i sine bøger om lokalhistorie. Han arbejdede fra sit kontor på [[Erhvervsarkivet]], hvor han var tæt på de kilder, han brugte. I 1974 udgav han sammen med sin bror, Peder Jensen, bogen ''"Marselisborgskovene”'', der hurtigt blev udsolgt. 

I 1978 blev Bernhardt Jensen belønnet for sin indsats som lokalhistoriker med en titel som æresdoktor ved [[Aarhus Universitet]]. Han nåede dog aldrig at modtage den, da han døde samme år. 

I 2009 blev det besluttet, at der skulle opkaldes en boulevard efter Bernhardt Jensen ved [[Aarhus Ø]]. Denne er nu kommet til at hedde [[Bernhardt Jensens Boulevard]].

=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
*[[Vejteknisk udvalg]] 1943-46 
*Udvalg for skolevæsen 1943-50 (formand fra 1946) 
*Prisudvalg 1943-50 
*[[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1943-58 (formand fra 1946) 
*Århus amts skoleråd 1943-62 
*[[Havneudvalget]] 1945-50 og 1958- (formand fra 1958) 
*Kasse- og regnskabsudvalg 1946-50 
*Udvalg for byens udvidelse og bebyggelse 1946-50 
*[[Biblioteksudvalget]] 1946-58 
*Udvalg for børnebiblioteket 1946-58 
*Ungdomsnævnet 1946-58 
*Universitetsbestyrelsen 1946-50 og 1954- 
*Bestyrelsen for [[Naturhistorisk Museum]] 1946-58 
*Stor-Århus-kommissionen 1949-50 
*Samarbejdsnævnet 1950-52 
*Ungdomsskolenævnet 1950-54 
*[[Ole Rømer Observatoriet |Observatoriets]] bestyrelse 1950-56 (formand) 
*Repræsentantskabet for [[Mindeparken]] 1950-58 (suppleant 1943-50) 
*[[Kirkegårdsbestyrelsen|Kirkegårdsbestyrelse]] 1950-58 (formand) 
*Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1950 - 
*Amtsungdomsnævnet 1954-58 
*Repræsentantskabet for [[Aarhus Teater]] 1954-66 
*Århus amts skoleidræt 1958 
*Undersøgelsesudvalget vedrørende byens udbygning 1958-61 
*[[Aarhus_Museum|Aarhus Museums]] historiske afdeling 1958-62 
*Købstadmuseet [[Den Gamle By]] 1958-62 og 1966 - 
*Repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparken]] 1958-62 
*Kontaktudvalget vedr. boligforeningsbyggeri i Storårhus 1958 - (formand) 
*[[Feriefondsudvalget]] 1958 - (formand) 
*Tilsynsudvalget for Folkeparken 1958-64 
*[[Kontaktkomiteen|Komiteen for kontakt mellem Bergen, Goteborg, Åbo og Århus]] 1958 - (formand) 
*Udvalg for [[Ungskuet_i_Aarhus|Ungskuet]] 1958-66 (formand) 
*[[Bevillingsnævnet]] 1958 - (formand) 
*[[Boligkommissionen]] 1958 - (formand) 
*Byudviklingsudvalg for Århusegnen 1958 - 
*[[Civilforsvaret_for_Storårhus|Civilforsvarskommissionen]] 1958 - (formand) 
*[[Fredningsnævnet]] 1958—64 
*Styrelsen for [[Erhvervsarkivet]] 1958 -
*Inspektionen for [[Vor Frue Kloster]] 1958 -
*Bestyrelsen for [https://da.wikipedia.org/wiki/Marselisborg_Seminarium Marselisborg Seminarium] 1959- 
*[[Dispositionsplankommissionen]] 1960-65 (formand) 
*[[Fredningsplanudvalget]] 1961 -
*Egnsplankommitéen 1961- (medlem af formandskabet) 
*Bestyrelsen for byggeselskabet [[Byggeselskabet_Contact|Contact]] 1962 - 
*Erhvervsrådet for Stor-Århus-området 1964 - 
*Bestyrelsen for [[Tivoli Friheden]] 1964 -
*Byggeudvalget vedr. [[Moesgård Museum]] 1964 - 
*[[Aarhus Festuge]] 1964- (formand) 
*[[Provinslufthavnsudvalget]] 1966 -
*Boligfonden for unge under uddannelse i Aarhus 1967 - 
*Repræsentantskabet for [[Specialarbejderskolen_for_Århus_og_omegn|Specialarbejderskolen]] 1967 - 

== Bernhardt Jensen i AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=109867 Se arkivalier omhandlende Bernhardt Jensen på AarhusArkivet]}}

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]
*''Berhardt Jensen – alle tiders århusianer'', udgivet af Århus Byhistorisk Fond

[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Kunst & litteratur]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Borgmester & byråd]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]