Se kilde til Quang Huong

Quang Huong-templet er hjemstedet for Vietnamesisk Buddhistisk Forening og ligger på [[Havkærsvej]] i [[Tilst]]. Quang Huong betyder ”sprede” (Quang) og ”duft” (Houng). Betydningen af dette er, at buddhismen som den gode duft spredes over hele verden af sig selv og uden tvang. Quang refererer også til den vietnamesiske munk Thich Quang Duc, som brændte sig selv i Saigon i 1963 på grund af styrets undertrykkelse af buddhisme.  
 
Vietnamesisk Buddhistisk Forening er en landsdækkende forening og fungerer som et samlingssted for vietnamesere i Danmark. I øjeblikket bor munken Thich Giac Tanh i templet, og det er ham, der står for templets religiøse praksis og er til rådighed for vietnameserne alle ugens dage. Thich er det vietnamesiske ord for ”ærværdige” og er en ærefuld titel. 
 
Foreningen tilhører mahayana-buddhismen, som er den primære buddhistiske retning i Vietnam. Mahayana-buddhismen lægger vægt på idealet om bodhisattvaen, en oplyst person, der udskyder sin egen indtræden i nirvana for at hjælpe andre på den buddhistiske vej. Foreningens buddhisme indeholder, som tilfældet er for størstedelen af vietnamesiske buddhistiske grupper, elementer fra andre buddhistiske skoler – i særdeleshed Det Rene Land Skolen (Thinh Do Tong) og zenskolen (Thien Tong). Begge disse skoler tilhører mahayana-buddhismen men har to meget forskellige praksisser. I Vietnam er disse to skoler ikke skarpt adskilt, og begge skolers praksis kommer til udtryk i vietnamesisk buddhisme. I zenbuddhismen er meditation fundamentet for den religiøse praksis, hvilket primært udøves af munken i Quang Huong. Munken mener, at templets praksis er mest beslægtet med Det Rene Land Skolen, da han mener, den egner sig bedst til lægbuddhister.  
 

===Gruppens historie i lokalområdet=== 

Vietnamesisk Buddhistisk Forening blev dannet i 1979 med den store strøm af bådflygtninge, som skabte et naturligt behov for at samle og etablere sig. I begyndelsen hjalp Dansk Flygtningehjælp vietnameserne med at leje sig ind i forskellige lokaler i Aarhus. De hjalp også foreningen med at få den vietnamesiske munk Thich Quang Binh fra Frankrig til Aarhus i 1989. Thich Quang Binh blev i Aarhus indtil 1992, hvor huset i Tilst blev købt og senere ombygget til templet Quang Huong  

  
===Organisation=== 

Vietnamesisk Buddhistisk Forening har lokale afdelinger i Aalborg, Hjørring, Aarhus, Esbjerg, Odense og København. Foreningens hovedsæde er Quang Huong-templet i Tilst, og formanden er munken Thich Giac Tanh. Foreningen samles ved store højtider, som Buddhas fødselsdag og det vietnamesiske nytår. Derudover samles de til generalforsamlinger, hvor de uddelegerer foreningens poster.   
 
Quang Huong-templets kontakt til samfundet varetages af kontaktpersonen og talsmanden Cao Thanh Phuong. Kontaktpersonen skal følge med i, hvad der sker i samfundet, og sørge for at skabe en god kontakt til det danske samfund. Munken Thich Giac Tanh er udover at være formand den, der tager sig af den religiøse praksis. Medlemmerne indgår i den praktiske forberedelse til de religiøse ceremonier. Til den ugentlige messe, som afholdes hver søndag, er der fællesspisning efter messen. Maden skiftes medlemmerne til at lave, afhængigt af hvem der har tid. Når der opstår globale krisesituationer, mødes medlemmerne og munken i templet og tager sammen stilling til, hvordan de kan hjælpe de nødstedte. 
 
Vietnamesisk Buddhistisk Forening fungerer som den danske afdeling af Unified Buddhist Church of Vietnam (Giao Hoi Phat Giao Viet Nam Thong Nhat), der siden grundlæggelsen i 1963 har været paraplyorganisation for vietnamesiske buddhistiske retninger. I 1981 blev den forbudt i Vietnam og har siden haft centre i en række europæiske lande. 
 
I efteråret 2003 fandt en international endags sultestrejke sted i sympati med de fortsat undertrykte buddhister i Vietnam, hvor bl.a. Quang Huong deltog. Vietnamesisk Buddhistisk Forenings primære rolle er i dag at skabe et godt fundament for vietnamesere i Danmark, både i forhold til det organisatoriske og det religiøse. 
 

===Medlemmer===
 
Der er ca. 8.406 vietnamesiske buddhister på landsplan. I Quang Huong er der ca. 500 tilhængere, hvoraf 300 er betalende medlemmer. De fleste medlemmer er over 40 år, og der er flere kvinder end mænd. Næsten alle er vietnamesere. Vietnamesiske buddhister kaldes for tilhængere af Buddha, ”Buddhas børn” eller lægbuddhister. Buddhas børn er den direkte oversættelse fra kinesisk, som er den vietnamesiske buddhismes kildesprog, og lægbuddhister bruges for at skelne mellem munken og medlemmerne. Der er forskel på, hvor aktive lægbuddhisterne er. Det er ikke alle, der kommer i templet i løbet af ugen, men de fleste kommer til de store højtider. 
 
Deres målgruppe er primært vietnamesere, og deres medlemstal varierer i forhold til fraflytning og tilflytning af buddhistiske vietnamesere til og fra Aarhus. Der er på grund af det kulturelle aspekt en stort stabilitet i medlemstallet, der kun har haft en lille stigning med årene. 
 
Mange medlemmer har taget den buddhistiske tilflugt, som foregår ved en ceremoni, hvor de tager deres tilflugt til ”de tre juveler” – Buddha, Dharma (læren) og Sangha (det buddhistiske religiøse samfund). Dette er buddhismens fundament og udgangspunktet for den buddhistiske praksis. Denne ceremoni foregår ofte, når man er omkring 14 år, og viser buddhistens engagement. 
 

===Økonomiske forhold===
 
Medlemmerne betaler 100 kr. i kontingent om året, og udover det beror templets økonomi på donationer fra templets brugere. Hverken templet eller foreningen får offentlig økonomisk støtte eller hjælp fra moderorganisationen, selv om flere udenlandske afdelinger af Den Vietnamesiske Buddhistiske Forening støttede bygningen af Quang Huong økonomisk. Næsten al aktivitet i templet og foreningen klares ved frivillig arbejdskraft. Til driften hører tilbygning og restaurering af templet. De økonomiske udgifter til templets vedligeholdelse og udvidelse dækkes også gennem gaver, frivillig arbejdskraft og nogle gange lån. Ved større arrangementer bidrager medlemmerne med et beløb, der dækker udgifterne.  
 

===Religiøs/spirituel praksis===
 
Munkens praksis er væsentligt anderledes end lægbuddhisternes, og det er i praksissen vigtigt at skelne mellem lægbuddhist og munk, da munken er oplyst. Lægbuddhisternes mål er således ikke nødvendigvis oplysning, og deres praksis er rettet mod at generere god karma for at opnå en bedre genfødsel.  

Munken står op kl. halv syv, hvor han gør templet klar til dagen. Han mediterer, messer, studerer buddhistiske tekster og er til rådighed for medlemmerne alle ugens dage. Udover den daglige praksis besøger munken ofte de andre templer i Danmark, hvor han udfører ritualer og opretholder kontakten mellem templerne.  
 
I hverdagen bruger nogle af lægbuddhisterne templet, hvor de mødes, laver mad og taler med munken. Hver søndag kl. 11 holdes der en messe efterfulgt af fællesspisning. Der kommer i gennemsnit 35 personer til søndagsmessen, hvor nogle af medlemmerne hjælper med at lave mad i køkkenet. Ved messen sidder alle lægbuddhisterne på puder foran alteret, og munken sidder på alteret. Munken leder en recitation af vietnamesiske tekster, og lægbuddhisterne følger hans tempo. Forrest i begge sider sidder en mand og en kvinde og holder recitationens rytme ved at slå på en fiskeformet udhulet træskulptur. Teksterne, der reciteres, er forskellige fra gang til gang, men til alle messerne indgår den buddhistiske trosbekendelse: Jeg tager min tilflugt til Buddha, jeg tager min tilflugt til Dharma, jeg tager min tilflugt til Sangha. Undervejs i messen rejser man sig flere gange og bukker for Buddha.  
 
I løbet af året har de nogle større sammenkomster, eksempelvis Buddhas fødselsdag (Vesak), afdødes dag (Vu lan) og det vietnamesiske nytår (Tét), som fejres som en rensende overgang til det nye år. Buddhas fødselsdag lokker hvert år mange til templet. Her er det ikke kun de buddhistiske vietnamesere, der kommer, men også katolske vietnamesere samt nysgerrige danskere, som vil se og smage på den vietnamesiske kultur. På denne dag er det ikke kun den ceremonielle fejring af Buddha, der er vigtig, men også det kulturelle fællesskab. Der er på dagen opstillet boder foran templet, hvor der sælges vietnamesisk mad og drikkevarer.  
 
Quang Huong-templet er pyntet med forskellige figurer, billeder, symboler, levende lys, lyskæder samt røgelse og friske blomster. Man ser tydeligt templets to overordnede buddhistiske skolers betydning i templets indretning. Der er både en statue af Bodhidharma, zenbuddhismens grundlægger, og billeder af ”buddha-himlen”, der repræsenterer Det Rene Land Skolen. De fleste dekorative genstande er fra Vietnam og bragt til templet som gaver eller donationer. Da det er munken, som udsmykker templet, skiftes der nogle gange ud eller tilføjes nye pyntegenstande. 
 
Foreningens praksis er præget af vietnamesisk folkereligiøsitet, som specielt ses i deres forfædredyrkelse. Der er i templet en væg med billeder af afdøde vietnamesere, hvis efterladte kommer i templet. Disse billeder bukker vietnameserne for, når de passerer væggen, på samme måde som de bukker for buddhaerne og bodhisattvaerne i templet.  

 
===Eksterne relationer===
 
Quang Huong-templet og Den Vietnamesiske Buddhistiske Forening har ikke direkte kontakt med andre buddhistiske grupper i Aarhus. Foreningen og templets aktiviteter og relationer er rettet mod vietnamesere, og de fungerer som en kulturel institution. 
 
Templet er åbent for alle, men da ceremonierne foregår på vietnamesisk, er der sjældent andre end vietnamesere, der deltager. De bliver nogle gange kontaktet af journalister, skoler og forskere, som er interesseret i at se templet og i at se, hvordan deres vietnamesiske kultur udfolder sig i danske omgivelser. De har altid haft det godt med medierne, og mediernes interesse for templet har kun været positiv. 
 
Foreningens nye medlemmer er for det meste vietnamesere, der er blevet gift med en dansker, eller migranter. De hører om foreningen gennem andre vietnamesere eller finder foreningen på internettet.  


===Forandringer===
 
Vietnamesisk Buddhistisk Forening er indenfor de sidste 10 år blevet en naturlig del af Tilst. Opmærksomheden omkring templet er dalet, i takt med hvor mange år de har været der. Da templet lige var blevet bygget, var der stor opmærksomhed fra medier og andre interesserede, som ofte kontaktede templet. I dag er det kun ved særlige begivenheder templet får besøg udefra.  
 
I 2009 blev Vietnamesisk Buddhistisk Forening godkendt som trossamfund. Det betyder, at de har ret til fradrag ved donationer. For templet betyder det økonomiske ikke så meget, men de ser det som en blåstempling fra det danske samfund. I templets samarbejde med andre templer i Europa mærker de også en anerkendelse i form af elever, der kommer til Quang Huong med ønsket om at praktisere under munken.  
   
Foreningens medlemstal er steget lidt de sidste år, men da foreningen ikke fører protokol over medlemmerne, er den præcise stigning ikke mulig at kortlægge. Templet fungerer i dag i højere grad end tidligere som en kulturel institution, og flere og flere ikke-buddhistiske vietnamesere kommer til de store højtider. 


==Original kilde==

''Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet''. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: [http://samtidsreligion.au.dk/fileadmin/Samtidsreligion/Religion_i_Aarhus_2013/online_med_forside.pdf Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil)] (hentet den 15. august 2017)

ISBN:  978-87-92829-45-0


{| style="border:1px solid black; background-color:#EEEEEE; width:100%;padding:0.5em;"
|'''NOTE:''' Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.

|}

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Religion]]