Se kilde til Odderbanen

<div class="tright">{{#display_map:
56.150343, 10.204647~[[Banegårdspladsen 1]];
|width=350
|height=200
|zoom=15
|center=56.150343, 10.204647
|align=right
}}</div>[[Fil:Oddergrisen, Børge Venge 1952.jpg|thumb|right|400px|Oddergrisen på perronen på [[Aarhus Hovedbanegård]].]]

Jernbanestrækningen Aarhus-Odder-Hov blev åbnet i 1884 drevet af Hads-Ning Herreders Jernbane. I 2012 blev Odderbanen fusioneret med [[Grenåbanen]] i selskabet [[Aarhus Nærbane]]

===Forhistorie===
En kold novemberdag i 1874 mødtes en række af egnens borgere i Odder for at diskutere jernbanesagen. De var kommet helt fra Aarhus i nord til Horsens i syd. Inspirationen var kommet fra nord, hvor [[Aarhus-Ryomgårdbanen]] var under anlæggelse. I de sydøstlige dele af vor egn nærede man også ønsker om at blive koblet på den rivende udvikling, som man kunne se, at jernbanerne skabte. 

Der skulle rejses en klækkelig aktiekapital til projektets gennemførelse. I første omgang regnede man med, at man lokalt skulle samle 500.000 kr. ind. Resten af anlægssummen skulle finansieres gennem lån og store statstilskud. 

Forskellige jernbanelinjer blev drøftet i løbet af det første år, men i 1875 stod det klart, at bestyrelsen for projektet ville arbejde for at etablere en jernbane mellem Aarhus og Odder. Efterhånden kom der fart på projektet, og aktierne blev i løbet af sommeren 1876 fuldtegnet. Forventningsfulde kontaktede bestyrelsen Indenrigsministeriet for at få loven båret igennem, men indenrigsminister Skeel gav dem en kold skulder. Staten ville ikke støtte anlægget af banen - hverken økonomisk eller politisk. Dertil var den simpelthen ikke vigtig nok. 

Afslaget kvalte ikke den lokale opbakning. Her var sagen af afgørende betydning. Bestyrelsen havde i 1881 modtaget et tilbud på 1.050.000 kr. for anlæggelse af en jernbane fra Hou over Odder til Aarhus med tilslutning til statsbanernes net ved [[Viby]]. Betalingen skulle falde kontant, da det gjorde arbejdet flere hundredetusinder kroner billigere.
 
Et kæmpe arbejde forestod nu med at rejse tilstrækkelig kapital fra de lokale aktionærer. Det blev en nervepirrende kamp, for i forhold til tidligere skulle aktiekapitalen forhøjes med 100 %.

===Kong Hans og godsejeren===
[[Fil:Hans Broge ca 1890.jpg|thumb|left|250px|Storkøbmanden [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] spillede en afgørende rolle i Odderbanens tilblivelse]]

Den aarhusianske storgrosserer [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], i Aarhus kaldet Kong Hans, havde fra det første møde i 1874 haft en fremtrædende rolle i processen frem mod jernbanens tilblivelse. Broge havde oparbejdet et efter datidens forhold enormt forretningsimperium, hvis vigtigste handelsvare var landbrugsprodukter. Han havde en stor interesse i at få jernbanen vendt mod Aarhus, så egnens landmænd ikke skulle få den skøre idé at sende deres produkter til udskibning i den nyanlagte Esbjerg Havn.  

I 1881 rejste han i et ganske udsædvanligt brev sagen for [[Aarhus Byråd]]. I brevet tilbød Broge Aarhus Kommune 24.000 kr. kontant. Kommunen skulle til gengæld købe aktier i Odderbanen for 200.000 kr. og opføre [[Skt. Clemens Bro]], som havde været på tegnebrættet længe. 

Beløbet ville skæppe anseeligt i den noget slukne kommunekasse. Det dækkede reelt ’kun’ over en kontant donation på 10.000 kr. til finansieringen af Sct. Clemens Bro. Resten af beløbet kan vel bedst betegnes som et forlig om en skatterestance, som Aarhus Kommune og Broge gennem nogen tid havde kæmpet om. Broge lovede endvidere i fremtiden at være ubetinget skattepligtig til [[Aarhus Kommune]], hvis begge sager var afsluttet inden udgangen af 1884. Det var meget store ord fra en mand, som gennem nogen tid havde levet i skattely i [[Brabrand-Årslev Kommune]]. Byrådet tog imod Broges udstrakte hånd, men kommunen ville i første omgang ikke tegne aktier for mere end 50.000 kr. 

Det fik den lettere excentriske godsejer [[Frederik Christian Emil von Holstein-Rathlou]], [[Ratlousdal]], til at reagere. Godsejeren havde også været engageret i jernbaneprojektet siden 1874. Holstein-Rathlou havde store interesser at beskytte i området syd for Odder. Her ejede han de to store gårde, [[Gersdorffslund]] og [[Rodsteenseje]], og han havde i 1881 bygget havn i Hou. 

Gennem et intensivt forhandlingsforløb i 1881-82 fik Holstein-Rathlou, Aarhus Kommune og [[Aarhus Amt]] efterhånden presset hinanden til at købe aktier 200.000 kr. hver især. Og med støtte fra de andre kommuner langs banen samt fra private donatorer var der i 1882 endelig samlet nok lokale penge sammen. Kort tid efter kvitterede Rigsdagen med at vedtage loven, som kunne sætte anlægsarbejdet i gang. 
Med sit store aktiekøb fik Holstein-Rathlou trukket banen til Hou, hvor der blev bygget en temmelig stor endestation med værelser til personale. Banen blev indviet under stor festivitas den 18. juni 1884, hvor det første tog rullede ud fra stationen i Hou.

===Fællesskab med DSB===
[[Fil:Odderbanen station, Børge Venge.jpg|thumb|right|350px]]

I første omgang kom banen dog kun til at gå til Viby. Herfra og ind til [[Aarhus Hovedbanegård]] delte man frem til den 1. oktober 1917 et fælles spor med DSB. I oktober 1882 blev der afsluttet overenskomst med Statsbanerne om tilslutningen ved Viby og benyttelsen af Statsbanernes spor fra Viby til Aarhus og banens medbenyttelse af Aarhus station. Det var heri bestemt, at banen foruden den årlige afgift skulle betale Statsbanerne 40.000 kr. én gang for alle.

===Endestationen sløjfes===
Allerede i 1960erne blev der truffet beslutning om at sløjfe strækningen fra Odder til Hou og nedlægge stationerne, men effektueringen trak ud. Først i 1977 blev banestrækningen endeligt nedlagt. En del af den gamle banetrace blev efterfølgende anvendt til anlæg for den nye amtsvej mellem Odder og Hou.

===Økonomi og befordring===
De første 60 år var Odderbanen overordnet set en god forretning. Banen havde givet et udbytte til aktionærerne på 1,399 mill. kr. 

Hele 52 driftsår havde givet overskud - samlet 3.218.631 kr. De resterende blot otte driftsår havde givet et samlet underskud 212.081 kr. 

Af rejsende havde banen i de første 60 år befordret godt 18 millioner og mere end 3,6 millioner tons gods. 

Passagertallet toppede i 2006 med lidt over 1,2 million rejsende årligt.

Odderbanen har gennem årene generelt klaret sig flot. Når forskellige kommissioner har undersøgt privatbanerne i Danmark, har Odderbanen som oftest ligget i den gode ende, mens banerne i den anden ende blev nedlagt.

===Aarhus Nærbane===
I forbindelse med strukturreformen i 2007 overgik ejerskabet af Odderbanen til [[Midttrafik]] under Region Midtjylland. Den 9. december 2012 blev Odderbanen fusioneret med [[Grenåbanen]] i selskabet [[Aarhus Nærbane]]. Planerne om en nærbane havde været undervejs siden 1999, men flere forhold bl.a. omkring indkøb af nye togsæt fik sagen til at trække ud.   

Nærbanen indgår i projektet omkring [[Aarhus Letbane]].

===Stationer===
[[Fil:Odderbanen Børge Venge, 1959.jpg|thumb|right|300px|Banestation ved [[Viby]] i 1959]]

En tur fra Aarhus mod Hou forløb således: 

* [[Aarhus Hovedbanegård|Aarhus H]]
* [[Viby|Viby J]]
* [[Tranbjerg]]
* [[Gunnestrup]]
* [[Mårslet]]
* [[Beder]]
* [[Egelund]]
* [[Malling]]
* Assendrup
* Odder
* Neder Randlev
* Boustrup 
* Halling
* Hou

===Fra kul til diesel===
I begyndelsen af 1920erne vandt bilismen efterhånden frem. Banen oplevede konkurrencen fra lastbiler og biler. Det første modtræk var at hæve kørerhastigheden, således at turen fra Hou til Aarhus ville kunne gøres på 85 mod tidligere 97 minutter. 

For at stå bedre i konkurrencen anskaffede banen sig i 1926 sit første diesellokomotiv. [[Frichs fabrikken]] i Aarhus havde påbegyndt bygningen af dieselmotorvogne, og Odderbanen var den bane, som gik over til at bruge vognen fra Frichs. 

Det var en stor omvæltning at gå fra damp til motordrift. Nu kunne strækningen fra Odder til Aarhus gøres på blot 50 minutter.

===Oddergrisen===
Togene har lige siden begyndelsen i 1884 haft dette noget ejendommelige øgenavn. Navnet skulle efter sigende referere til togenes undseelige størrelse, men hvorfor det lige er Odder, som måtte lægge navn til, når endestationerne var Aarhus eller Hou, er en gåde. 


Læs mere om Aarhus jernbaner på: [[Jernbaneforbindelser til Aarhus]]


== Henvisninger ==
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus Wikipedia-artikel om Aarhus]
* [http://jernbanen.dk/pbaner.php?s=144&n=hads-ning-herreders-jernbane-odderbanen/ Artikel om Odderbanen]
* [http://evp.dk/index.php?page=hads-ning-herreders-jernbane/ Artikel om Odderbanens drift]
* Hads-Ning Herreds Jernbane 1884-1909. Jubilæumsskrift
* Hads-Ning Herreds Jernsbane 1884-1944. Jubilæumsskrift
* Jørgensen, Ole Linå m.fl., En egn - et spor gennem tiden: ved HHJs 125 års jubilæum, 2009, Odder Lokalhistoriske Arkiv. 

[[Kategori: Trafik & transport]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]




<!-- Koordinatet er for Århus Hovedbanegård -->