Se kilde til Mogens Koch Boyter (1936-1998)

[[Fil:Mogens Koch Boyter - Jens Tønnesen.jpeg|300px|thumb|right|Mogens Boyter taler ved informatikassistenters dimission]]

'''Mogens Koch Boyter''' (født den 13. november 1936 i Hornbæk ved Randers, død den 17. august 1998 i Aarhus) var direktør og erhvervspolitiker. 

Han var søn af Martin Jensen og Ella Elisabeth Jensen.

Gift med Fay Veronica Boyter i 1962, med hvem han fik sønnerne Kim, Dan, Erik og John.

__TOC__

===Uddannelse og tidlig karriere===
Mogens Koch Boyter blev født i Hornbæk ved Randers i 1936. Han valgte efter sin realeksamen at gå handelsvejen og blev uddannet ved jernengrosfirmaet S.C. Sørensens Aarhusafdeling i årene 1956-59. Uddannelsen supplerede han efterfølgende med ophold hos VVS-grossister i Tyskland og England. Ved sin hjemkomst trådte han ind i familievirksomheden [[Pressalit]], hvor han hurtigt etablerede eksport til Tyskland. 

I 1969 blev Boyter direktør i Pressalit, hvor han fortsatte med at udvikle virksomheden. Han var meget interesseret i teknologi og de teknologiske muligheder, der blandt andet lå i forhold til optimering af produktionen. Herudover lavede han - i samarbejde med medarbejderne - nye produktionslinjer, hvor meget rutinearbejde blev overtaget af maskiner. Sortimentet blev udvidet, hvor der især blev fokuseret på at udvikle badeværelsesudstyr til ældre og handicappede.

===Boyters mange poster===
Udover sin stilling i Pressalit havde Boyter også et stort drive på andre områder. Navnlig hans samfundsengagement og organisationstalent åbnede op for mange tillidserhverv. Han var en stor fortaler for at udvikle samarbejdet mellem erhvervslivet, lokalpolitikerne og lokalmyndighederne. 
Inden for branche- og erhvervsområdet sad Boyter en årrække i ledelsen af brancheorganisationerne [[Dansk Industri]], [[Arbejdsgiverforeningen i Aarhus|Arbejdsgiverforeningen]], [[Jysk Teknologisk Institut]] og [[Dansk Eksportforening]]. Herudover havde han erhvervspolitisk indflydelse i Aarhus og Østjylland gennem sin formandspost hos [[Erhverv Aarhus|Århus Handels- og Industriforening]] samt byens [[Erhvervskontaktudvalget|Erhvervskontaktudvalg]] og [[Erhvervsudviklingsrådet]] for Aarhus Amt. Hertil kom bestyrelsesposter i [[F&U Center for Hjælpemidler og Rehabilitering]], [[Hjælpemiddelinstituttet]], [[Bella Center A/S]]og mange flere.

===Hjælp til handicappede===
Boyter var en uhyre driftig herre. Flere af sine poster opnåede han gennem sin stilling som direktør i Pressalit, men nogle poster valgte Boyter at sige ja til af personlig motivation. Det store engagement i handicappedes vilkår samt forbedringen af disse skyldtes, at han havde en nevø, som i en tidlig alder døde af muskelsvind. Dette var i høj grad med til at begynde udvidelsen af Pressalits sortiment henvendt til handicappede. 

===Boyters forhold til DSB===
Herudover kom Boyters store engagement i forhold til DSB. Han havde i sin barndom tit været med sin morfar, som var lokomotivmester, på arbejde. Det var med til at give Boyter en interesse og kærlighed for DSB og DSB-rederiet. Som han selv udtalte i et interview med [[Århus Stiftstidende]] i 1996: 

''At det blev ja til DSBs rederi, var også af den simple grund, at min morfar var lokomotivmester ved DSB. Jeg tilbragte utrolig megen tid i dette miljø. For mig var mine drengeår med damplokomotiv og de dér færger med rød-hvide skorstene, som sejlede frem og tilbage mellem bælterne. Der var lidt romantik omkring dette.''

===Sporten i byen===
Udover sit store engagement inden for erhverv og politik var Boyter meget sportsinteresseret. Han var formand for [[Hjortshøj-Egaa Idrætsforening|Hjortshøj-Egå Idrætsforening]], før han blev formand for [[AGF Fodbold|AGF]]. Med formandskabet i AGF i 1990 lykkedes det Boyter at få vendt selskabets økonomiske krise i 1990 til efterfølgende økonomisk fremgang. Succesen blev hjulpet godt på vej af klubbens pokaltriumf i 1992 og 1996 samt andenpladsen i danmarksmesterskabet samme år. Boyter gjorde sig synlig som formand og var jævnligt i medierne om nye forslag til tiltag, han mente var nødvendige for succes. 

===Støtte til håndbold og hestesport===
Efter syv års frivilligt lederarbejde begyndte samarbejdet mellem Boyter og den øvrige bestyrelse at gå i opløsning, og i 1997 trak Boyter sig som formand. Han fortsatte dog i bestyrelsen for [[Aarhus Idrætspark]], hvor han var næstformand til sin død. Efter bruddet med AGF gik Boyter efterfølgende ind og støttede håndbolden i stedet. Her blev Pressalits datterselskab Saniscan hovedsponsor for [[Brabrand Idrætsforening - B.I.F.|Brabrand Idrætsforening]], hvor man især satsede på kvindehåndbolden. Herudover sad Boyter i ledelsen for [[Det nationale Hestesportscenter|Hestesportscenter Vilhelmsborg]] fra 1996-1998, som han også havde givet en økonomisk håndsrækning. 

===Byen og lufthavnen===
Mogens var, som nævnt, fortaler for at udvikle samarbejdet mellem erhvervslivet, lokalpolitikerne og lokalmyndighederne. I den forbindelse gjorde han sig meget bemærket i forbindelse med drøftelserne om anlæggelsen af en ny lufthavn. 
[[Aarhus Lufthavn|Tirstrup Lufthavn]] havde siden ibrugtagningen i 1946 haft prædikatet midlertidig lufthavn og havde haft status som NATO-flyvestation, hvor den civile luftfartdel lejede sig ind. Udsigten til yderligere kommunale udgifter - i forbindelse med at militæret ville indstille sine aktiviteter i Tirstrup, samt at [[Billund Lufthavn]] var blevet en seriøs konkurrent - gav lufthavnsdebatten et nyt startskud i midten af 1990'erne. 

===Boyter og lufthavnen===
Interesseorganisationen [[Aarhus Transport Group]], som skulle udvikle den aarhusianske infrastruktur, fremlagde en handlingsplan baseret på logistikmæssige undersøgelser og lagde op til, at erhvervslivet tog initiativet i processen. Man overdrog derefter handlingsplanen til Mogens Boyter, som var formand for Aarhus Handels- og Industriforening. Boyter blev - efter i første omgang at have været modstander af projektet - fortaler for en ny lufthavn i Aarhus. I den forbindelse var han med til at finde mulige placeringer til lufthavnen, en plan, som ikke blev realiseret. Debatten om en ny lufthavn i Aarhus løb dog mange år efter Boyters død og er stadig ikke afsluttet.

===Eftermæle===
Om det drejede sig om sport, erhverv eller infrastruktur, var Boyter en aktiv del af det. Med sit store engagement, var han en betydelig drivkraft for byen. Som Århus Stiftstidende skrev den 19. august 1998 i et mindeord:

''Med tabet af Mogens Boyter har Århus mistet en af sine store personligheder. Et aktiv for erhvervslivet, for byen, for idrætsforeningerne i Århus, for kulturlivet og for det politiske liv er ikke mere.''

Der kunne ikke være tvivl om, at Boyter var et aktiv for byen, et særdeles aktivt aktiv, og hvis man undrer sig over, hvordan han fik tid til at nå det hele, så citeres Boyter i Pressalits jubilæumsbog, for at have sagt: ''Jeg behøver ikke være i Pressalit hver dag. Jeg har jo gode medarbejdere.'' 

==Kilder==
* Berlingske Tidende 20.12.1993, 08.06.1997.
* Henrik Mølgaard Frandsen, Den østjyske lufthavnsdebat 1995-1999 – en empirisk gennemgang af begivenhedsforløbet, Erhvervshistorisk Årbog 2015, 2
* Ib Gejl (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A23231646 Århus. Byens borgere 1165-2000]. Århus Byhistoriske Udvalg 2000.
* Weekendavisen 04.06.1993.
* Århus Stiftstidende 10.11.1996, 04.01.1998, 07.01.1998, 15.01.1998, 18.02.1998, 10.03.1998, 25.05.1998, 18.08.1998, 19.08.1998, 20.08.1998, 21.08.1998, 23.08.1998, 28.08.1998, 10.12.1998, 24.09.2004.


[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]