Se kilde til Lystrup

<div class="tright">{{#display_map:
56.23222500689171, 10.231424687701502~[[Lystrup]];
|width=378
|height=200
|zoom=12
|center=56.23222500689171, 10.231424687701502
|align=right
}}</div>

'''Lystrup''' er en forstad til Aarhus, som ligger i [[Lystrup Sogn]], [[Aarhus Nordre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Lystrup Sogn blev udskilt af [[Elsted Sogn]] 1. april 1990. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Elsted Kommune|Elsted Sognekommune]], hvorefter den blev en del af [[Aarhus Kommune]]. 

== Historie ==
Lystrup er oprindeligt en lille landsby, der kendes fra begyndelsen af 1300-årene, hvor byen benævnes Liufstorp. Den oprindelige landsby lå syd for [[Sønderskoven]], hvor der endnu ligger enkelte gårde. Lystrup tilhørte 1842-1970 [[Elsted Kommune]].

I øvrigt kaldtes Lystrup ''Lyrstrup'' angiveligt efter en lokal høvding, Lyr, der boede i området i 1200-tallet. Det fortælles, at han nægtede at gå over til kristendommen. Han ligger begravet i Lyrs Gravhøj, tæt op ad den moderne kirke. 

[[Fil:DSC 7429--Lystrup.jpg|300px|thumb|right|Villa i Lystrup, fotograferet af Ib Nicolajsen, 2018.]]


Lystrup, [[Elsted]] og [[Elev]] er i dag et sammenhængende bysamfund nord for Egådalen og området har været beboet siden oldtiden, hvilket blandt andet gravhøjen Blindemandshøj<ref>Gravhøj fra oldtiden. Græsklædt Rundhøj, 4-4.50 m. høj, 28-30 m. i Tværmål. </ref> vidner om. I området opstod et bondesamfund, og i middelalderen blev der bygget kirke i Elsted og i Elev. 

Tyngdepunktet fra Elsted til Lystrup skete, da man med anlæggelsen af jernbanen Aarhus-Ryomgaard-Grenå fik station i Lystrup, med åbning i 1877. Kroen, der blev bygget samtidig med stationen, kom til at dele bygning med købmandshandel og bageri med tilhørende udsalg. Omkring stationen opstod Bygaden med handel, håndværk og mejeri. 

Lystrup er siden 1950'erne vokset meget med store boligområder og erhvervsliv. Elsted Kommune havde allerede set og ønsket denne udvikling. Elsted Kommune udskrev en  byplankonkurrencen i 1964, den resulterede i en dispositionsplan, som dannede udgangspunkt for en detailplanlægning. 

I 1961 købte kommunen Hedeskovgård et areal svarende til 70 parceller Dermed startede den udvikling, som i løbet af 4-5 ar førte til en fordobling af kommunens indbyggertal, der i 1967 nåede op på ca. 2000. Sideløbende med parcelhusbyggeriet foregik et ret betydeligt byggeri af virksomheder på det industriareal, kommunen erhvervede på Møgelgårdsvej. 

Efter udstykning og bebyggelse af Hedeskovarealerne fortsatte kommunens udbygning med planer i 1968-69 for ”Bomholdtgård” for blandet industri og parcelhuskvarter – i dag kvarteret omkring Hovmarken og Møgelgård. Industrikvarteret ud ad Møgelgårdsvej. Søndergården og Elstedgården udlægges også til bebyggelse i disse år.

[[George Arthur Lavsha Thorsen (1916-1992)|G.A.L. Thorsen]] etablerede fabrikker i byen i 1954 og var med til at sætte sognet på landkortet som et attraktivt sted for andre industrivirksomheder.

[[Lystrup Kirke]] blev bygget i 1989 og man udskilte samtidig [[Lystrup Sogn]] fra [[Elsted Sogn]] pr. 1.4. 1990.<br />

[[Fil:DSC 7426--Lystrup.jpg|300px|thumb|right|Lystrup Kirke, bygget 1989, hvor også Lystrup Sogn opstod. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]

== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==

''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].''

Lystrup ligger i et sydvendt skrånende terræn, der falder markant mod Egådalen. Den landskabelige situation opleves særligt fra den nordlige del af Lystrupvej, hvorfra der er en smuk udsigt ud over den brede Egådal og Århusbugten.

Grenåbanen er anlagt i overgangen mellem skråningerne og ådalen, og jernbanen danner en klar afgrænsning af den ældre by.

Lystrup er oprindeligt en lille landsby, der kendes fra begyndelsen af 1300-årene, hvor byen benævnes Liufstorp. Den oprindelige landsby lå syd for Sønderskoven, hvor der endnu ligger enkelte gårde. Den nuværende by er præget af den byvækst, som fulgte efter anlæggelsen af Lystrup Station på Grenåbanen i 1870'erne.

Den karaktergivende bebyggelse i Lystrup ligger langs Bygaden. Langs det let slyngede vejforløb er der et homogent bebyggelsesforløb med ældre, lave gadehuse langs vejens sydside, og fritliggende, mere villaprægede huse op mod Sønderskoven langs vejens nordside. I vejkrydset imellem Bygaden / Sønderskovvej sender bebyggelsen arkitektoniske signaler om bymæssige ambitioner.

Langs Lystrupvej mod nord, ligger et særdeles flot forløb af pyntelige småvillaer.

Selvom den gamle station er nedrevet, fremstår byen som en tidstypisk stationsbybebyggelse. Byens placering omkring Sønderskoven og bugtudsigten fra Sønderskovvej giver sammen med den gamle del af Lystrup identitet til de nyere parcel- og etagehusbebyggelser.

== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==

''Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].''

==== Klassificering: ====
[[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|Storlandsby]].

==== Geografi og bevoksning: ====
Lystrup har i dag vokset sig så stor, at det er umuligt entydigt at bestemme byens beliggenhed. Store dele af byen ligger dog højt i terrænet med en vid udsigt over [[Aarhus Bugt]].

Ved den gamle bydel, men i nogen grad puttet om bag bebyggelsen, ligger [[Sønderskov]], der i dag kultiveres som park. I den gamle bydel findes der enkelte andre mindre bevoksninger, ligesom frugtplantagen ved [[Søndergård]] i nogen grad virker miljøfremmende. En del af de grønne områder er af betydning for miljøet. Det gælder især områderne ved den fredede [[Blindemandshøj]], stiområdet ved Sønderskoven og det højtliggende område nord for [[Hovmarken]]. Enkelte andre af de grønne områder virker mere generende en fremmende for miljøet, det gælder især potentielle byggepladser. Generelt synes beplantningen hverken at dominere eller at mangle i helhedsbilledet.

[[Fil:DSC 7433--Lystrup.jpg|300px|thumb|left|Lystrup farvehandel, Norsjö Ide & Design. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2018.]]

==== Bygninger og Erhverv: ====
16 gårde, 975 beboelseshuse med udhuse, 65 bygninger anvendt som værksteder og 25 bygninger anvendt som etageboliger. Funktionelt set er Lystrup nogenlunde klart opdelt i industrikvarterer og i boligkvarterer. Disse funktioner præger i meget høj grad bybilledet, men derudover ligger der enkelte perifere gartnerier og enkelte centralt beliggende forretninger koncentreret omkring krydset [[Lystrupvej]]-[[Bygaden]].

==== Vejnet: ====
Midt gennem byen går Aarhus-Grenå-banen. Der er ingen gennemgående veje i byen, men kun veje af betydning for trafikken til og fra Lystrup. To større lokalt gennemgående veje: Sønderskovvej og Lystrupvej, præger dog byens trafik i nogen grad. I øvrigt er vejnettet i de nye parcelhuskvarterer præget af blindgade-systemer. Så godt som hele vejnettet er asfalteret og kantet med fortove.

{| class="wikitable"
|-
| År || 1974
|-
| Indbyggertal || 2800
|-
| Antal bygninger || 1167 bygninger fordelt på 1067 ejendomme
|-
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 9
|-
| Særkende for landsbyen || Lystrup er i dag vokset så stor, at det kan være vanskeligt at finde frem til dens oprindelige kerne, stationsbyen Lystrup. Den findes dog, og er endnu nogenlunde let udskillelig med hensyn til bygningernes stilperiode, men ikke deres funktion. I de nye kvarterer er der en miljøfremmede adskillelse mellem beboelse og industri. Desuden er den nye bydel opdelt i en række ret adskilte kvarterer, således at den ikke virker kompakt.
|}

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. 

== Stationsbykulturmiljøet – bevaringsstatus i 2019 ==
[[Fil:56963266 2334721746808711 6907585100314050560 n.jpg|thumb]]
=== Bevaring – omfang og karakter ===
Boligerne i den gamle stationsby er bevaret i et bredt omfang i og med at den bliver brugt til beboelse og dermed har været under løbende vedligehold. Vedligeholdet har, med enkelte undtagelser, bevaret stationsbyens oprindelige karakteristika, hvor husene i høj grad bærer præg af at være blevet bygget med inspiration af Bedre Byggeskik. Det gamle andelsmejeri er desværre ikke vedligeholdt i samme omfang som mange af de gamle boliger og der hvor der i dag er lægebolig (Bygaden 3), er det oprindelige hus rykket ned. Et nyt er dog blevet bygget med respekt for sine nabohuse i forhold til materialevalg og arkitektur.

Bygninger der oprindeligt husede erhverv, med undtagelse af den bygning der i dag fungerer som farvelhandel (Lystrupvej 238), er i vidt omfang ikke-eksisterende. Afholdshotellet, der også fungerede som kro, er rykket ned, stationsbygningen ligeså og den gamle købmandsforretning er også væk. 

===  Trusler og potentialer i forhold til kulturmiljøet ===
Mange ældre stationsbyer kan være truet af, at ende som soveby. Det ser dog ikke ud til at være tilfældet for Lystrup. Der er en del industri i Lystrup, ex Terma eller Elopak, som trækker folk til, fordi det giver arbejdspladser. Lystrup har i dag mere funktion som en forstad til Aarhus. Aarhus står i dag for mange af de funktioner som tidligere var i Lystrup. Dette kan dog godt vise sig som en fordel for Lystrup. Letbanen genåbner snart på den gamle jernbanestrækning og denne forbindelse til Aarhus gør det attraktivt at bo i Lystrup.

[[Fil:56879395 1240313596121429 5366205055282184192 n.jpg|thumb]]

== Lystrup på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107686 Lystrup]}}

== Litteratur og kilder: ==

* Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. 
* http://lystrup-elsted-elev-lokalhistorie.dk/
* Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd: ''Velkommen til Lystrup-Elsted-Elev'', 2000.
* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/
* http://lystrup-elsted-elev-lokalhistorie.dk/wp-content/uploads/2015/05/Lystrup-printvenlig.pdf
* https://digdag.dk/
* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Oldtid]]