Se kilde til Kongens Folk

Kongens Folk er en uafhængig frikirke placeret i Aarhus centrum. Kirken har ikke et erklæret tilhørsforhold til en af de klassiske kristne forgreninger, men deler karakteristiske træk med andre karismatiske frikirkelige grupper som eksempelvis tungetale, uddrivelse og mirakler, som også er centrale komponenter hos Kongens Folk. 
 
Frikirken identificerer sig både som menighed, fællesskab og som en familie for de mennesker, der kommer i menigheden. Det familiære aspekt er centralt i kirken, ikke alene som en italesættelse, men også i praksis i form af, at menigheden rummer medlemmer fra samfundets udsatte grupper, og kirkens lokale bruges som værested for nogle af de unge, som ikke har andre steder at søge hen.  
 
Kongens Folk beskriver sig selv som en radikal kristen gruppe. Navnet henviser til bibelteksten 2. Mosebog, kapitel 15, vers 18, hvor herren beskrives som konge. Jesus Kristus opfattes derfor også som himmelens konge, og den aarhusianske frikirke i Frederiksgade er hans folk. Kongens Folk bruger i flere sammenhænge prædikatet ”radikal” for deres forståelse og udlevelse af kristendommen, som de fremhæver som særlig konsekvent. I praksis viser dette sig i en eksplicit forventning om, hvordan menighedens medlemmer lever deres liv, og gensidig afstandtagen fra andre frikirkelige grupperinger, bl.a. Evangelisk Alliance – et stridspunkt, der nævnes, er Kongens Folks anvendelse af dæmonuddrivelser.  
 
Man tager afstand fra at blive beskrevet som religion, da udtrykket religion i gruppens forståelse er ensbetydende med, at man søger eller tilbeder en fjern gud, hvilket ikke passer ind i Kongens Folks fortolkning af Gud som nærværende.  
 

===Gruppens historie i lokalområdet===

Kongens Folk lejer sig ind i [[Frederiksgade]] 75 og råder over en række lokaler, der er istandsat under taget. I forbindelse med lejemålet findes også et par værelser, som kirken udlejer til unge med både dansk og udenlandsk baggrund.  
 
Frikirken etablerede sig i de nuværende lokaler den 1. januar 2009, men havde forinden eksisteret i en lille årrække som en gruppe, hvor man mødtes i private hjem. Ingen konkret begivenhed ligger bag kirkens opståen, tanken om at starte en frikirke har været til stede i en lille gruppe på syv personer i en årrække, men man begyndte mere konkret at arbejde frem imod en egentlig indretning i egne lokale i forbindelse med påsken 2008, en beslutning, man nåede frem til efter fællesbøn. 
 
I dag mødes menigheden kun i frikirkens lokaler på Frederiksgade, men man søger fremadrettet mod, at de familiegrupper, der deler menigheden i nogle mindre fraktioner, skal have deres forsamlingsbase i private hjem.

===Organisation===

Kongens Folk er registreret som en forening med dertilhørende krav om generalforsamling m.m. 

Langt størstedelen af de spørgsmål, som rejser sig i dagligdagen, organisatoriske såvel som teologiske, kan håndteres af den ledende bestyrelse, som er selvsupplerende. Menigheden er repræsenteret ved to personer ud af bestyrelsens samlede antal på syv, disse udpeges til generalforsamlingen. 
 
Johannes Nørgaard er pastor og formand for Kongens Folk og har ansvaret for den daglige ledelse. Alle i bestyrelsen har imidlertid et organisatorisk ansvar og fungerer samtidig som frivillige i løsningen af daglige praktiske opgaver.  
 

===Medlemmer===

Kongens Folk er som udgangspunkt åben for interesserede, og fredagsmødet, der står i stedet for søndagens gudstjeneste, og som er ugens højdepunkt, er tilgængeligt for alle. Foreningens øvrige aktiviteter forudsætter ikke en fast tilknytning, men det tilskyndes, at man forpligter sig på kirkens fællesskab. 
 
Frikirkens kerne består af ca. 15 fuldgyldige medlemmer. Disse bidrager til menigheden gennem et fast kontingent, i praksis er det tiende af deres lønninger, hvilket betyder, at de skal betale 10 % af de penge, de tjener. Derudover findes der 30 støttemedlemmer, og dertil kommer de aktive personer, der kommer fast, men som dog ikke er medlemmer, samt øvrige nysgerrige. 
 
I løbet af 2011 fordoblede kirken sit medlemstal (inklusive støttemedlemmer) fra omkring 20 til det nuværende niveau. Frikirken oplever også et højt niveau af medlemsgennemstrømning, og dette skyldes ifølge Kongens Folk de to forhold, at nogle vælger dem aktivt fra grundet deres radikalitet, og derudover det faktum, at en del af menigheden består af unge under uddannelse, som flytter fra byen efter endt uddannelse. 
 
Kongens Folk har en række udadvendte tiltag som eksempelvis en profil på Facebook samt et skilt på Frederiksgade, der gør forbipasserende opmærksomme på frikirkens tilstedeværelse. I den aktive ende af skalaen finder man en del opsøgende arbejde, som finder sted i Aarhus’ byliv. Især aftenerne i weekenderne er mål for menighedens opmærksomhed. Her går man ud og taler med de folk, der går på gaden. Derudover laver kirken også en række sociale arrangementer, der forsøger at favne bredere end den eksisterende medlemsskare. 
 
For Kongens Folk er det imidlertid vigtigt at betone, at det udadvendte arbejde ikke tjener det formål at rekruttere nye medlemmer til menigheden. Der er en stærk forståelse af, at arbejdet gøres med fokus på, at folk skal komme til dem og ikke omvendt. Dette skal ses i sammenhæng med, at kirken på den ene side har et klart ønske om at vokse sig større og på den anden side mener, at det primære er at få folk til at lære Gud at kende.  
 
Frikirken omtaler det desuden som en succes, når den forklarer, at mange af dem, som er blevet introduceret til Gud gennem Kongens Folk, er gået over til andre kirker. Dette umiddelbare paradoksale forhold, at man glæder sig over at miste medlemmer til andre kristne grupper, italesættes af Kongens Folk som et resultat af kirkens ønske om alene at vise vejen til Gud, men at den enkelte selv skal møde Gud på sin egen måde. 
 
Geografisk dækker frikirken først og fremmest Aarhus midtby, men med internettet kommer deres budskab langt ud, og de kan registrere, at dansktalende rundt om i verden henter og læser deres podcasts. Menigheden udgøres primært af unge mennesker, men ellers spreder den aldersmæssige fordeling sig fra 8 til 60 år, og kønsfordelingen er ligelig. 
 
Kirken har et internationalt præg, og siden etableringen i de nuværende lokaler har man registreret 71 forskellige nationaliteter til de centrale fredagsmøder. Dette medfører også, at menighedens medlemmer taler mange forskellige sprog, og en del har svært ved dansk og engelsk. Kirken har endnu ikke fået egentlig tolk på, men medlemmer kan dog i vid udstrækning oversætte for hinanden. 
 
Kongens Folk har intet imod dobbeltmedlemskaber i andre trossamfund, så længe disse kan ses ind i en kristen kontekst; man accepterer eksplicit ikke medlemmer med en relation til de religionstyper, der falder udenfor almindelige kristne forgreninger. 
 

===Økonomiske forhold===

Frikirkens primære indtægt kommer fra medlemmernes tiende og derudover en række frivillige donationer, fra medlemmerne såvel som fra udenforstående.  

Kongens Folk er udover at være en registreret forening også etableret som en virksomhed med CVRnummer til momsregistrering. Dette er sket med det specifikke mål at kunne byde ind på småjobs, der kan udføres af menighedens medlemmer for at skaffe penge til foreningskassen, hvilket der har været flere anledninger til siden oprettelsen.  

Endelig anvender man i sammenhæng med længerevarende kurser også brugerbetaling for at få økonomien til at hænge sammen. 

Udover de nævnte indtægtskilder fungerer Kongens Folk uden yderligere støtte, og det forventes, at deltagerne i menighedens liv bidrager med en frivillig indsats i det daglige.  
 

===Religiøs/spirituel praksis===

Kongens Folk afholder hver fredag aften kl. 19.00 et møde for menighedens medlemmer samt interesserede. Frikirken har lukket om søndagen, og Kongens Folk foretrækker selv at bruge udtrykket møde frem for gudstjeneste om fredagens aktiviteter. Disse fredagsmøder centrerer sig primært om relationen til Gud. Mødets bestanddele er tilbedelse i forskellige former, bl.a. gennem prædiken, gennem sang og tungetale. Det er også i sammenhæng med fredagsmøderne, at der foregår uddrivelser. 
 
Udover fredagsmødet arrangerer Kongens Folk fællesbøn tre gange om ugen, hver med sit selvstændige fokus. Lørdag bedes der for forhold, der rører sig udenfor frikirken, der bedes eksempelvis for samfundet og for regeringen. Mandag bedes der for forhold internt i frikirken, eksempelvis ønsket om en stærk menighed, og endelig tirsdag bedes der, i forbindelse med afholdelsen af familiemøder i frikirkens lokaler, for individuelle forhold, eksempelvis en enkeltpersons velbefindende. 
 
Bøn har i det hele taget en meget central plads i frikirkens almindelige aktiviteter, på gaden eller til fællesspisninger, og ses som en mulighed for tovejskommunikation med Gud.  
 
Kongens Folk baserer sig på Bibelen, og al den litteratur, der ellers anvendes, skal tage udgangspunkt i Bibelen; man anvender derfor ikke tekster eller kilder, som ikke har direkte referencer til bibelsk materiale. 
 
Som en undtagelse fra almindelig praksis i kristne grupper anvender Kongens Folk så vidt muligt ingen symboler, ligesom der ikke foregår en egentlig udsmykning af lokalerne. Dette gælder også korset, med den begrundelse at man ønsker at undgå den billeddyrkelse, der menes at være omkring korset, som betragtes som værende et romersk henrettelsesinstrument før noget andet. Det bør dog tilføjes, at kirken betjener sig af et logo, en kongekrone; dette opfattes imidlertid ikke som et symbol men som en reference til et bibelcitat.  
 
Af andre aktiviteter kan nævnes, at Kongens Folk spiser sammen juleaften, men dette sker efter eget udsagn mere for hyggens skyld end i egentlig forventning om, at dette rent faktisk skulle være Jesu fødselsdag. Derudover findes der den daglige fællesspisning i kirkens lokaler samt påskefest, nytårsfest og fejring af fasten. 
 
Kongens Folk afholder også bibelundervisning hver torsdag, og derudover er selvudvikling vigtig for en del af arbejdet i Kongens Folk. Dette sker i forbindelse med enkeltpersoners personlige tragedier, og interviewpersonen refererede selv, at en stor del af kirkens arbejde består i forbøn, vejledning, rådgivning, healing og uddrivelser for at sikre den enkeltes velbefindende.  


===Eksterne relationer===

Kongens Folk har en hjemmeside, hvor podcasts og nyheder bliver lagt op. Derudover deltager Kongens Folk i en række aktiviteter hos andre grupper, både i Danmark og i udlandet, og har en række ”venner af huset”, deriblandt Torben Søndergaard, Kristian Hedegaard (evangelist) og Moses Hansen. 
Der eksisterer et trosmæssigt samarbejde med afrikanske menigheder samt en ukrainsk kirke. Kirken har haft en del kontakt til teologistuderende.  
 
 
===Forandringer===

Kongens Folk er siden sin etablering for tre år siden vokset til lidt over dobbelt størrelse. Menigheden er bredere repræsenteret internationalt såvel som aldersmæssigt, og Kongens Folk har også haft øget mulighed for at lave aktiviteter udenfor huset rettet imod mennesker i Aarhus’ gadebillede. Fremadrettet forsøger foreningen at indgå i et samarbejde med kommunen i forhold til at varetage frivillige sociale opgaver.


==Original kilde==

''Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet''. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: [http://samtidsreligion.au.dk/fileadmin/Samtidsreligion/Religion_i_Aarhus_2013/online_med_forside.pdf Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil)] (hentet den 15. august 2017)

ISBN:  978-87-92829-45-0


{| style="border:1px solid black; background-color:#EEEEEE; width:100%;padding:0.5em;"
|'''NOTE:''' Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.

|}

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Religion]]