Se kilde til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (mormonkirken)

'''Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige''' - også kendt som mormonkirken - blev stiftet i USA i 1830 af Joseph Smith, som var kirkens første profet. Han modtog en åbenbaring i 1820 fra Gud ved Jesus Kristus om at skulle genoprette kirken, som den var blevet oprettet af Jesus. Joseph Smith modtog i de følgende ti år flere åbenbaringer fra forskellige himmelske sendebud og oversatte derpå Mormons Bog. Denne er opkaldt efter profeten Mormon, som sammensatte fire sæt metalplader, kaldet Guldpladerne, som udgør bogens nuværende tekst. Kirken anser sig selv for at være den eneste kristne kirke, som er bemyndiget af Jesus Kristus. Navnet viser, at Jesus Kristus er i centrum, og at det evangelium, han prædikede på jorden, er centralt. 
 
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige betragter sig selv som en kristen organisation med Jesus som hovedfigur. Kirken tror på, at dommedag er nært forestående, og at Jesus ville genopbygge sin sande kirke inden sin genkomst. Den sande kirke var gået tabt med Jesu død. Jesus havde videregivet, hvordan kirken skulle opretholdes, til sine apostle, men dette blev ikke ført ud i livet. Til sidst gik sandheden om Jesu kirke tabt og kom først tilbage med de åbenbaringer, som Joseph Smith modtog. 
 
Kirken baserer sin religiøse tro og praksis på Bibelen, Mormons Bog (optegnelsen om Jesu virke på det amerikanske kontinent), Lære & Pagter (guddommelige åbenbaringer givet hovedsagelig til Joseph Smith, men også få andre af kirkens senere profeter) og Den Kostelige Perle (udvalg af instruktioner, oversættelser og åbenbaringer af Joseph Smith). Kirken er i dag en verdensomspændende kirke. 
 
===Gruppens historie i lokalområdet=== 

Kirken har haft sit virke i Danmark siden 1850. Kirken begyndte i Nordjylland og København, hvorefter man arbejdede sig videre ud i landet. Menigheden i Aarhus blev grundlagt den 10. maj 1854 af amerikanske missionærer på baggrund af stor medlemstilgang på Aarhusegnen. Menigheden dækker i dag Aarhus og opland. De første år var man meget afhængige af amerikanske missionærer. Kirkens første grenspræsident (betegnelse for den religiøse og organisatoriske leder for en mindre menighed) var Mads Jensen.  
 
I starten havde de ikke deres egen kirke, men lejede sig ind i forsamlingshuse. I dag har menigheden fast tilholdssted i deres egen kirke på [[Langenæs Allé]] 31, denne fungerer også som et samlet mødested for hele Jylland og Fynsområdet, også kaldet en stav (se under Organisation). Bygninger er ejet af kirken, da de aldrig indvier en bygning, før den er betalt ud. Kirken i Aarhus blev i 1987 udvidet betragteligt og indeholder kirkerum, kontorer og mødelokaler. Derudover er der et køkken og en lille gymnastiksal, da kirken både benyttes til rituelle handlinger og sociale aktiviteter. Som tilknytning til kirken har man også et slægtshistorisk center, hvor medlemmerne kan søge efter afdøde slægtninge. Dette benyttes i høj grad også af ikke-medlemmer.

===Organisation=== 

Kirkens internationale hovedsæde befinder sig i Salt Lake City i Utah, USA. Den ledes af en profet, siden 2025 har denne været Dallin H. Oaks. Profeten får hjælp af to rådgivere. Profeten og de to rådgivere betegnes som Det Første Præsidentskab. Yderligere findes De Tolv Apostles Råd som et hjælpende organ til præsidentskabet. Det er blandt disse, at man vil finde en ny profet, når den nuværende profet dør. 
 
Kirken er delt op i menigheder (wards), der består af 200-600 medlemmer. Yderligere er menighederne organiseret i stave, som består af 2.000-4.000 medlemmer. Danmark er opdelt i to stave, Københavns Stav samt Jylland og Fyns Stav. Hver stav ledes af en stavspræsident. Alt efter menighedens størrelse ledes den enten af en biskop eller en grenspræsident. Aarhus, som er en af de store menigheder, ledes af en biskop. Han er både den organisatoriske og den religiøse leder. Sammen med sine to rådgivere og en sekretær udgør biskoppen et biskopråd. Rådet planlægger de overordnede aktiviteter. Biskoppens autoritet gives ved ordination af stavlederen. Biskoppen bliver valgt ud fra menigheden og fungerer i en femårsperiode. Han vælges på baggrund af livsførelse og livskapacitet, da han først og fremmest skal kunne rådgive og hjælpe menighedens medlemmer, hvis der er brug for det. Inden han ordineres, bliver han valgt ved håndsoprækning af menigheden. Det er en vigtig holdning indenfor kirken, at alle mennesker kan få personlige åbenbaringer fra Gud. Således kan biskoppen få åbenbaringer om at lede kirken, mens andre kan få det omkring deres respektive ansvarsfelt.  
 
Man har også et menighedsråd, som tager sig af alt det praktiske, der er forbundet med menigheden. Der er desuden en mandlig og en kvindelig forening samt en børne- og ungdomsafdeling, der planlægger forskellige aktiviteter, og man mødes en gang om måneden til menighedsmøder. 
 
===Medlemmer=== 

Medlemmerne af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, ofte kaldet mormoner, betegner sig selv som kristne. Der er ca. 15 millioner medlemmer på verdensplan og omkring 4.500 i Danmark. I Aarhusområdet er der ca. 200 medlemmer. Medlemstallet er meget skiftende, da Aarhus er en universitetsby, hvor der er mange, der flytter til og fra byen. Medlemmerne betegner internt hinanden som bror og søster. Der skelnes mellem aktive og passive medlemmer. I Aarhusmenigheden er det ca. en tredjedel, som er aktive medlemmer. De aktive kommer regelmæssigt i kirken, næsten hver søndag. Grænsen for, om et medlem er aktivt eller passivt, går ved, om man har minimum ét årligt besøg. Selv forsøger menigheden at række ud til de passive medlemmer og bestræber sig på at besøge dem en gang årligt. Det er også forskelligt, hvilke nationaliteter der er repræsenteret blandt medlemmerne. De har tidligere i Aarhusmenigheden haft medlemmer fra bl.a. Afrika, Iran, Kina og USA.  
 
Kirken opnår ofte kontakt med nye medlemmer igennem dem, der allerede er medlem af kirken. Gudstjenesten hver søndag er åben for alle, og det samme er den efterfølgende søndagsskole. De forsøger også at skabe kontakt via mission, hvor missionærer sendes ud i hele verden. For at blive medlem skal man forinden overholde visdomsordet, som er en sundhedslov, Joseph Smith modtog i 1833. Her talte Gud for, at man skulle have et godt fysisk og mentalt helbred ved at holde sig fra tobak, alkohol, kaffe, te og andre skadelige stoffer. Derudover skal man også overholde kyskhedsloven (kun sex indenfor ægteskabet) samt tro på budskabet. 
 
Af missionærerne kan man modtage forberedende undervisning, herefter har man mulighed for at opsøge kirken, hvor man vil blive oplært i bøn. Derefter døbes man ind i kirken. Man skal være mindst otte år, før man kan døbes, da man fra denne alder opfattes som ansvarlig for sine synder. Barnedåb som spædbarnsdåb er således ikke tilladt i kirken. Dermed adskiller de sig fra de fleste øvrige kristne trossamfund og menigheder.  
 
===Økonomiske forhold===
 
Hovedindtægterne i kirken kommer i form af tiende, som betales af medlemmerne. Den udgør en tiendedel af det enkelte medlems årlige indtægt. Menighedernes tiendeindsamling sendes til hovedsædet i Utah. Herfra deles den så ud til de forskellige menigheder alt efter behov. De har et princip i kirken om, at det ikke må koste noget at deltage i kirkens aktiviteter. På internationalt plan ejer kirken en række virksomheder og gårde. Overskuddet fra disse går oftest til nødhjælp eller katastrofehjælp samt andre humanitære formål. Endvidere opfordres kirkens medlemmer til at holde fasteoffer. Her faster medlemmerne én gang om måneden og opfordres til at indbetale værdien af de måltider, som de afstår fra. Disse penge gives primært til de medlemmer i menigheden, som er i nød. Det er biskoppen, som afgør, hvem pengene skal doneres til. Hvis der ikke er brug for pengene i menigheden, sendes de videre i kirkens interne system. Kirken modtager også frivillige donationer fra bl.a. medlemmerne, men modtager ikke offentligt tilskud. Kirken er et godkendt trossamfund i Danmark, det blev anerkendt den 18. september 1983. I den forbindelse har kirken fået mulighed for at medlemmerne kan trække tiendebetaling fra i skat.  

===Religiøs/spirituel praksis===
 
Kirkens religiøse og spirituelle praksis forgår enten i kirken, i templet, som er den helligste bygning på jorden, da det er Herrens hus, eller i hjemmet. Hver menighed har for det meste deres egen kirke tilknyttet. Hver søndag afholdes der nadvermøde (gudstjeneste). Her tilbydes alle i menigheden nadveren, som består af vand og brød. Der synges salmer og to-tre medlemmer af menigheden er på forhånd blevet opfordret til at tale til menigheden. Efterfølgende afholdes søndagsskole. En gang om måneden er der, efter nadveren, fri talerstol, hvor man kan fortælle sit vidnesbyrd. Dette er knyttet sammen med fasten. Søndagen er hellig for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, derfor er der ikke nogen særlig højtidsgudstjeneste ved jul, påske, pinse osv. Der foregår dog oftest en uformel fejring i kirken. 
 
For Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er dåben et af de vigtigste ritualer. Dåben forgår ved nedsænkning i vand, hvor dåbskandidaten typisk vil være iklædt hvidt, som symboliserer renhed. Herefter bliver kandidaten medlem af kirken via håndspålæggelse, hvor man får overdraget Helligånden som gave til vejledning. Kirken praktiserer ikke barnedåb, da man skal være minimum otte år for at blive døbt.  
 
Ordinationen af præster foregår på samme måde som med dåben. Det er kun mænd, der kan blive præster. Der findes forskellige grader af embedet. Drenge kan som 12-årige ordineres til diakoner, der uddeler nadveren om søndagen. Som 14-årige kan drenge blive lærere, der fungerer som besøgsvenner. Når en dreng fylder 16 år, kan han blive præst og uddele nadveren samt holde bønnerne i forbindelse med nadveren. Han kan desuden døbe og afholde prædiken. Hvis folk bliver syge, kan de henvende sig til kirkens præster om forbøn, håndspålæggelse eller salvelse med olie på panden og velsignelse. 
 
En anden central praksis er tempeltjeneste. Her taler man om ritualer, som foregår i templet. Disse er vigtigere end andre religiøse handlinger og oftest forbundet med familielivet. En central handling er indgåelsen af ægteskabet. I templet vies man i al evighed, hvorimod man lokalt kun kan vies på verdslige betingelser, altså til døden skiller parret ad. Man kan selv vælge, hvordan man vil vies. Et andet centralt ritual er dåben for afdøde, hvor man lader sig døbe på vegne af en afdød slægtning for at give vedkommende mulighed for frelse. Et sådant stedfortrædende ritual har ifølge kirkens lære kun gyldighed, hvis den afdøde accepterer dåben.  
 
For at komme i templet skal man være fundet værdig af sin lokale biskop. Er dette tilfældet, får man en tempelanbefaling; denne er gældende i to år. I Danmark findes der kun ét tempel, dette blev indviet i maj 2004. Indtil da brugte man templet i Stockholm. 
 
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige lægger vægt på familieværdier. Bl.a. opfordres medlemmerne til at holde familieaften én gang om ugen, hvor man helliger sig familien og kommer hinanden nærmere. Her belæres man også om de evangeliske principper på forskellige måder. Familien er grundlaget for et godt kirke- og samfundsliv. En god familie er med til at sikre en god opvækst og giver børnene gode forhold. 
 
===Eksterne relationer===

Kirken har som sådan ikke nogen kontakt til andre trossamfund, og den kontakt, de har, er meget sporadisk og mest ved personligt initiativ. Man er dog indstillet på en dialog med andre trossamfund. De forsøger jævnligt at få kontakt med medierne, som de har et blandet forhold til. Kirken bliver ofte fremstillet som fortaler for polygami, men dette er ikke tilfældet. Polygami blev i kirken ophævet i 1890, og man tager stærkt afstand fra de grupper, som udøver det i dag. 
  
===Forandringer===

I løbet af de sidste ti år er der sket én central ændring for kirken. Dette er opførelsen af templet i København (Frederiksberg). Templet har en stor rolle i det religiøse liv for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Derfor har det stor betydning, at man har fået sit eget tempel i Danmark frem for at skulle udføre tempeltjeneste i Stockholm. 

==Original kilde==

''Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet''. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: [http://samtidsreligion.au.dk/fileadmin/Samtidsreligion/Religion_i_Aarhus_2013/online_med_forside.pdf Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil)] (hentet den 15. august 2017)

ISBN:  978-87-92829-45-0


{| style="border:1px solid black; background-color:#EEEEEE; width:100%;padding:0.5em;"
|'''NOTE:''' Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.

|}

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Religion]]