Se kilde til Jens Andreas Graah (1787-1873)

<div class="tright">{{#display_map:
56.148848,10.207292~[[Jægergårdens tidligere placering]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.148848,10.207292
|align=right
}}</div>

[[Fil:Jens Andreas Graah fra SB.PNG|350px|thumb|right|Portræt af Jens Andreas Graah (1787-1873) fra Palle Rosenkrantz' bog "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf]]

'''Jens Andreas Graah''' (født den 17. februar 1787 i København, død den 26. januar 1873 i København) var stiftamtmand i Aarhus i 1843-1857.

Søn af konferensråd Peter Hersleb Graah.

Jens Andreas Graah var juridisk kandidat og landmåler. I 1822 blev han amtmand i Hjørring Amt. I 1836 blev han udnævnt til kammerherre og amtmand i Præstø Amt, men fik kort tid efter tilladelse til at forblive i sit tidligere embede i Hjørring.

I 1843 blev han stiftsamtmand i [[Aarhus Stift]] og amtmand i [[Aarhus Amt]], fordi der i Hjørring havde rejst sig en opposition mod ham. Han boede nogle år på [[Jægergården]] og var byens amtmand frem til 1857. Han var dog ikke særlig populær i Aarhus, da han var en reaktionær bureaukrat, der administrerede sit embede med egenrådighed og arrogance.

I en erindring om Jens Andreas Graah, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen Aarhus i 1840'erne, bliver han beskrevet som følger:
: ''"Han var Pebersvend og en underlig Mand. Der opstod aldrig noget nærmere Forhold mellem ham og Befolkningen. Af Embedsstanden var han ikke synderlig afholdt. Han levede temmelig stille, og til at repræsentere var han ikke skikket, da hans Person ikke var synderlig anseelig. Om Sommeren tilbragte han sin meste Tid i et Lysthus i sin Have udenfor Mindeport. Hans Betydning for Aarhus var meget ringe."''

Jens Andreas Graah var årsagen til, at området ved den senere [[Rutebilstationen|rutebilstation]] blev kaldt [[Amtmandstoften]]. 

==Litteratur og kilder==
*Dansk Biografisk Leksikon, 1887-1905
*''Kurt Lundskov (red), Kenn Tarbensen'': Jægergården - fra Landsted til byhus. 2001
*Rasmus Nielsen: "Aarhus i 1840-erne", Ny udgave med oplysende noter af Emanuel Sejr, Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1959.

[[Kategori:Embedsmænd]]